Hvad er gasbeton (porebeton)?

Den fagmæssigt korrekte betegnelse for gasbeton er "porebeton". Men de fleste kender materialet under navnet gasbeton, og vi vil i denne artikel bruge begge betegnelser.

Gasbeton er fremstillet af naturmaterialerne kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver. Aluminiumspulveret virker som en slags bagepulver og får blandingen til at "hæve" og blive fyldt med lufthuller, dvs porer deraf porebeton. Gasbeton isolerer relativt godt på grund af lufthullerne i betonen.

Gasbetonelementer er også relative lette, netop fordi en stor del at elementet består af luftbobler.

Gasbeton kan optage og afgive fugt og varme. Råd og svamp har svært ved at leve på gasbeton, da materialet er uorganisk. Men hvis betonen er våd, gror skimmelsvamp ganske fint.

Indervægge af gasbeton har været brugt siden 1950'erne og anvendes meget den dag i dag. En del typehusfirmaer bruger disse vægge som standard i deres huse. De bruges også ofte i specialtegnede huse. Gasbetonfabrikkerne har altid elementer af gasbeton stående, som du kan få leveret fra dag til dag, hvis du skal bygge nyt hus.

Standardmål for mulitplader af gasbeton

En indervæg af gasbeton er enten bygget op væghøje elementer eller af de såkaldte "multiplader", som kendes fra byggemarkedet.

En multiplade er typisk 400 mm høj og 600 mm bred og fås i forskellige tykkelser, fx 50, 75, 100 og125 mm.

Multiplader er uarmerede, hvilket vil sige, at der ikke er jern i pladerne til at styrke dem. Pladerne limes sammen med speciallim.

Vægelementerne i fuld væghøjde fås i højder fra 2400 til 3500 mm og har tykkelser på 75, 100 og 150 mm. Bredden er typisk 600 mm, men de kan fås i bredder fra 200 mm til 600 cm. Vægelementerne er armerede, der er rundjern indstøbt i dem, som holder elementerne sammen indtil de er monteret. Vægelementerne limes sammen.

Desuden findes der uarmerede gasbetonblokke, som er 190 mm høje. De fås i tykkelser på fx 100, 150, 200 og 300 mm. Længden på blokkene er 590 mm. Blokkene mures sammen med mørtel, hvilket er årsagen til, at målene på højden og længden er 10 mm mindre end de øvrige elementer, da der skal være plads til en fuge på 10 mm.

Kan indervægge af porebeton indgå i husets bærende og stabiliserende system?

Indervægge af gasbetonelementer indgår oftest i husets bærende og stabiliserende system af vægge. Til det formål anvendes elementer armeret med rundjern, som har en god styrke - både trykstyrke og trækstyrke.  Det er derfor muligt at bygge huse i gasbeton i op til 3 etager.

I et hus med indervægge af gasbeton vil det ofte ikke være muligt at se eller mærke, hvilke vægge der er bærende, og hvilke der er stabiliserende. Hvis du vil vide det, bør det fremgå af en tegning af huset, hvor det er markeret, hvilke vægge der er bærende og stabiliserende.

Kan indervægge af gasbeton uden videre rives ned?

Du må aldrig rive en indvendig væg af gasbeton ned uden at have undersøgt, om væggen er bærende eller stabiliserende.

Hvis væggen er bærende, er det nødvendigt at lægge en bjælke/overligger ind som erstatning, som skal bære lasten af det, der ligger oven på væggen, fx en loftsetage eller et tag. En rådgivende ingeniør med speciale i statiske beregninger kan hurtigt regne ud, hvilken type og størrelse bjælke der skal lægges ind i stedet for væggen.

Hvis væggen er stabiliserende, må den ikke rives ned, før du har sikret dig, at husets resterende vægge kan klare at stabilisere huset mod kraftig vind uden at blive overbelastede. Igen er det nødvendigt at få en rådgivende ingeniør med speciale i statiske beregninger til at regne på, om de resterende vægge stabiliserer huset tilstrækkeligt.

Ny døråbning i indervæg af gasbeton

Hvis du vil lave en ny døråbning i en eksisterende væg af gasbeton, gælder det samme, som hvis du ville rive den ned. Der skal lægges en overligger ind for at bære det, der befinder sig over døren, og du skal sikre dig ved hjælp af beregninger, at gasbetonvæggen stadig kan fungere som en stabiliserende væg, selvom der bliver lavet en døråbning i den. Det vil være oplagt at vælge en overligger af gasbeton, så væggen får den samme opbygning overalt.

Som regel kan det lade sig gøre at lave en ny døråbning uden de store problemer, men under alle omstændigheder bør du få fat i en rådgivende ingeniør til at hjælpe dig med beregningerne.

Gasbeton er relativt nemt at save i med en sav beregnet til materialet, og da materialet ikke er særligt tungt, er det nemt at bære det væk, der saves ud til døråbningen.

Hvor godt lydisolerer indervægge af porebeton?

Væggens evne til at lydisolere afhænger af dens vægt. Jo tungere, des bedre lydisolerer den. Da en væg af gasbeton ikke vejer så meget, lydisolerer den heller ikke lige så godt som en væg af letklinkerbeton (lecabeton), mursten eller beton. En standardmultiplade med en tykkelse på 100 mm tyk, vejer 520-550 kg pr. kubikmeter og lydisolerer omkring 30 decibel (dB).

Hvis væggen efterfølgende pudses med et lag mørtel på begge sider, lydisolerer den omkring 4 dB mere.

Hvor godt væggen lydisolerer, afhænger også altid af alle samlingerne, dvs. samlinger mellem væg og gulv, mellem væg og loft samt samlingerne med andre vægge. Hvis samlingerne ikke er tætte, vil lyden trænge igennem. Tit vil en dør i væggen være det svageste punkt.

Hvor godt brandisolerer indervægge af gasbeton?

Gasbeton kan ikke brænde, og derfor er vægge af gasbeton brandklassificeret relativt højt.

En 100 mm tyk gasbetonvæg er brandklassificeret som REI 60 i det europæiske system, som svarer til BS60 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan holde til en brand i en time uden at kollapse eller blive beskadiget.

En 150 mm tyk gasbetonvæg er brandklassificeret som REI 120 i det europæiske system, som svarer til BS120 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan holde til en brand i to timer uden at kollapse eller blive beskadiget.

Typiske overflader på indervægge af porebeton

Normalt bliver gasbetonvægge fuldspartlet, før de bliver beklædt med filt eller malet. I sjældne tilfælde er gasbetonvæggen også pudset, inden den bliver malet.

Priser på indervægge af gasbeton i forhold til andre typer indervægge

  • En væg af 100 mm tykke gasbetonblokke uden overfladebehandling, spartling og maling, koster omkring 800 kroner pr kvadratmeter. opsat, Der er en lille forskel i prisen på gasbeton blokke og rumhøje elementer. Blokkene er lidt dyrere, idet der er mere arbejde involveret i opsætning af blokke. 
  • En gipsvæg koster fra 1.250 til 2.000 kr. pr kvadratmeter inkl. moms. Prisen afhænger af, om væggen er bygget op med et træ- eller stålskelet, om der er 1 eller 2 lag gips på hver side af væggen, og om væggen er isoleret. Prisen er for den rå væg uden overfladebehandling som spartel og maling inkl. moms. 
  • En murstensvæg (halvstensvæg) koster ca. 1.600 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms, Dertil kommer puds og evt væv samt malerbehandling.
  • En væg af betonelementer koster omkring 1.700 kr. pr. kvadratmeter. En betonvæg, støbt på stedet, koster omkring 1.000 kr. pr. kvadratmeter.

Priserne er inkl. moms og arbejdstid (2021).

Valg af underlag

Hvis gasbetonvæggen er adskillende eller stabiliserende, vil et underlag af beton, enten i form af en etageadskillelse af betonelementer eller et gulv støbt i beton (terrændæk), normalt være tilstrækkeligt.

Hvis gasbetonvæggen derimod er bærende, kræver den et fundament af beton. Fundamentet kan afsluttes med lecablokke (letklinkerblokke) for at forhindre en kuldebro fra jorden gennem fundamentet.

Hvor kan de bruges som indervæg?

Gasbeton (porebeton) er egnet til alle typer indervægge. De er også udmærkede til vådrum. Væggene er relativt nemme at rive ned igen, hvis du ønsker at flytte en væg.

Multiplader kan også bruges til at bygge reoler og lign. af i så godt som alle rum i huset, herunder også i køkken og bad.

Er indervægge af gasbeton velegnede til at hænge tunge ting op på?

Med de rigtige rawlplugs og skruer kan du hænge tunge skabe og reoler op på en væg af gasbeton. Du skal bare sørge for, at der bliver brugt et tilstrækkeligt stort antal skruer, da skruerne relativt nemt trækkes ud af en væg af gasbeton.

Der findes rawlplugs og skruer, som er specielt egnet til gasbeton. Spørg til råds i dit byggemarked, hvis du er i tvivl om, hvilke skruer og rawplugs, der egner sig.

Kan du opføre væggene selv?

Gasbeton anses for at være relativt nemt at gå til, da pladerne/elementerne limes tæt sammen i stedet for at blive muret sammen. Det er dog meget vigtigt, at limen udfylder fugen helt, så du er sikker på, at blokkene er limet ordentligt sammen. Da gasbeton ikke vejer ret meget, er den relativt nem at håndtere. Det er også nemmere at spartle end at pudse.

Vælger du at anvende blokke, skal du mure dem sammen med en mørtel, og her er det vigtigt, at du har en mørteltykkelse på 10 mm.

Er du født med et gør-det selv-gen, kan du godt selv give dig i kast med arbejdet, men ellers vil det være oplagt at få en murer til at udføre arbejdet for dig.

Sammenligning af udvalgte materialer til konstruktionen

Materialer til konstruktion

CO2e kg pr. m³
Prisniveau
Levetid
Beton
282,00
Gasbeton
5,60
Konstruktionstræ
-680,00
Hampebeton
25,16
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for materialer til konstruktionen. Udgifter til professionelle fagfolk for at opføre konstruktionen er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.