Bolius Idépris | Danmarks største boligkonkurrence 2009-2011
I 2009 blev Bolius Idépris ændret til en månedlig konkurrence med en ny kategori hver måned. Samtidig blev det også muligt at deltage med ideer, der allerede var lavet, samt med ideer til lejligheder, sommerhuse og villalejligheder, så konkurrencen ikke længere kun var for husejere.

Et byggekyndigt dommerpanel bestående af bl.a. konstruktører, arkitekter, håndværkere og Bolius Rådgivere udvalgte de 10 bedste boligideer, mens brugerne, via en afstemning, besluttede, hvem der vandt hver måneds pengepræmier på 30.000 kr., 20.000 kr. og 10.000 kr. samt hovedpræmien på 75.000 kr.

Med kåringen af årets bedste boligidé 2011 stoppede Danmarks største boligkonkurrence. Se alle de bedste boligideer i Bolius Idépris her og bliv inspireret til, hvad du kan gøre i din egen bolig.

Idénavn: VasketøjssorteringTilbage til oversigt
prev imgnext img

Navn:
Jette Juungsberg og Lars Arnvig

By:
Fuglebjerg

Kategori:
Bryggers

Beskrivelse af idé
I forbindelse med ombygning af vores hus, ønskede vi at lave en løsning til vores vasketøj. Vores bryggers er en del af vores entré/gang, så udover at være praktisk, måtte løsningen også gerne passe pænt ind i omgivelserne.

Det blev til denne række af vasketøjskasser, seks stykker, én til hver slags vask. Kasserne er bygget i 16 mm MDF-plade (vi brugte to plader) limet og skruet sammen og efterfølgende malet og lakeret.

Målene på vores kasser er bredde 28 x dybde 40 x højde 60/50 (de er lavere bagtil!) hvilket passer meget godt med, at der er til en fuld vask, når de er 2/3 fyldt. Hver enkelt kasse er hængslet forrest i bunden, så den kan vippes ud, indtil den går på undersiden af bordpladen.

Da et par af vores tre børn endnu ikke er øvede læsere, har vi valgt at markere kassernes indhold med en collage af (vaske)tøj i de farver, som skal i. Systemet virker rigtig godt! Alle får lagt deres beskidte tøj i de rigtige kasser, og det er blevet så dejlig nemt at vaske med et minimum af sortering.
Dommervurdering

Forslaget med et vasketøjssorterings system, som kan anvendes af hele familien, uden at alle familiemedlemmer kan læse, er en løsning, som kan vinde indpas i rigtig mange børnefamilier.

Ideen er både simpel i sin funktion og udtryk. Teknisk vil der formentlig være mulighed for nogle forbedringer af ideen, men den er stadig unik.

April: Bryggers
1. præmie
Jonas Hjortshøj Sørensen og Mathilde Gludsted
Det fleksible bryggers
2. præmie
Anette Tukjær
Funktionelt bryggers
3. præmie
Thomas Petersen
Bryggers i garagen
Tina & Tommy Fevre Eriksen
Det hele på få kvadratmeter
Camilla Grøn, Jacob Hilmer
Den fleksible entré
Jette Juungsberg og Lars Arnvig
Vasketøjssortering
Monica Bruun Kongensbjerg
1 hoveddør, 1 bryggers, ingen entré
Gitte Kjær Kold
Entré og vaskerum
Ingen kommentarer

Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*


*
Facebook
Annonce
Annonce
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os