Bolius Idépris | Danmarks største boligkonkurrence 2009-2011
I 2009 blev Bolius Idépris ændret til en månedlig konkurrence med en ny kategori hver måned. Samtidig blev det også muligt at deltage med ideer, der allerede var lavet, samt med ideer til lejligheder, sommerhuse og villalejligheder, så konkurrencen ikke længere kun var for husejere.
Et byggekyndigt dommerpanel bestående af bl.a. konstruktører, arkitekter, håndværkere og Bolius Rådgivere udvalgte de 10 bedste boligideer, mens brugerne, via en afstemning, besluttede, hvem der vandt hver måneds pengepræmier på 30.000 kr., 20.000 kr. og 10.000 kr. samt hovedpræmien på 75.000 kr.
Med kåringen af årets bedste boligidé 2011 stoppede Danmarks største boligkonkurrence. Se alle de bedste boligideer i Bolius Idépris her og bliv inspireret til, hvad du kan gøre i din egen bolig.
Et integreret bryggers skal indeholde mange praktiske funktioner og samtidig fungere som et indbydende rum, der giver et førstehåndsindtryk af boligen.
Forslaget tager udgangspunkt i at optimere bryggers og entré i et rum. Et rum, som kan ændre sig fra at være praktisk og rodet til at være indbydende og pænt.
Vi vil gerne give plads til de praktiske funktioner, men samtidig have muligheden for at gemme dem helt væk. Derfor er der lavet et skydeelement, som kan skydes ud i rummet og fungere som rumdeler. Skydeelementet kan også rykkes ind, så entredelen får masser af plads, og de praktiske ting bliver gemt afvejen. På den måde dannes der et midlertidigt rum i boligen, som kan benyttes efter behov.
Fleksibilitet er uden tvivl et nøgleord, hvis det indebærer en effektiv udnyttelse af boligens til tider sparsomme arealer. I et bryggers er udfordringen ekstra stor, idet der ofte er tale om modsætningsfyldte funktioner, når det handler om at slå entré og bryggers sammen. Her er det gjort med stor konsekvens og designmæssig enkelhed og raffinement.
Muligheden for helt og aldeles at skjule bryggersfunktionen er til stede, men den mobile vægs fremtræden i ”åben tilstand”, som vange eller rumdeler, vil formentlig i mange tilfælde være tilstrækkeligt i dagligdagen.
![]() |
Det fleksible bryggers
![]() |
Funktionelt bryggers
![]() |
Bryggers i garagen
![]() |
Det hele på få kvadratmeter
![]() |
Praktisk land-bryggers
![]() |
Den fleksible entré
Vasketøjssortering
![]() |
1 hoveddør, 1 bryggers, ingen entré
![]() |
Bryggerset /multirum med wc, pc og synthesizer
![]() |
Entré og vaskerum








































Tilføj kommentar