Om Idéprisen

Kort om Bolius Idépris

  1. Formålet med Bolius Idépris er at højne livskvaliteten blandt boligejerne, og motivere til, at alle forbedrer deres boliger. 
  2. Alle kan deltage i Bolius Idépris med en god idé til en bolig i Danmark. Det vil sige parcelhuse, rækkehuse, kædehuse og dobbelthuse samt lejligheder, sommerhuse og villalejligheder.
  3. Idéerne må både være realiserede og ikke-realiserede.
  4. Hvis ideen er realiseret, kan du kun deltage med en idé til din egen bolig, ved at indsende fotos eller tegninger af idéen.
  5. Er ideen ikke realiseret, kan du både deltage med en idé til din egen bolig eller med en idé til en hvilken som helst anden type bolg, ved at indsende tegninger af idéen.
  6. Hver måned (undtagen juli og december) kan der sendes ideer ind i en bestemt kategori. Der er en ny kategori hver måned.
  7. Alle idéer vurderes ud fra kriterierne:
    • Udbredelse: Kan ideen benyttes af andre?
    • Funktionalitet: Bliver dagligdagen lettere for beboerne?
    • Udseende: Øges boligens æstetiske kvaliteter udendørs/indendørs?
    • Holdbarhed: Anvendes gode materialer og holdbare løsninger?
    • Nyskabende: Hvor original og nyskabende er ideen?
  8. Der uddeles tre skattepligtige præmier hver måned til de bedste ideer: En 1. præmie på 30.000 kr., en 2. præmie på 20.000 kr. og en 3. præmie på 10.000 kr. 
  9. Alle ideer kan deltage - både store og små.
  10. Deltagere skal indsende online tilmelding via www. bolius.dk/inspiration/idepris. Alt materiale (inkl. billeder, tegninger og illustrationer) skal indsendes i JPG-format. Hver den 1. i måneden (undtagen juli og december) starter en ny konkurrence med en ny kategori. Tilmeldingsfristen er den 11. i hver måned klokken 23.59 (undtagen juli og december). Det er ikke muligt at eftersende materiale. 
  11. Ved hver konkurrence vurderes alle ideer af byggekyndige dommere, der udvælger ti ideer, som går videre i konkurrencen. Fra den 14. kl. 12 til den 27. i hver måned kan brugerne stemme på ideerne på www. bolius.dk/inspiration/idepris. De ideer, der får flest stemmer, vinder konkurrencen.
  12. Blandt de, der stemmer på ideerne, trækkes der lod om to præmier til en samlet værdi af over 10.000 kr.
  13. Når månedens vindere er fundet, samles de sammen med de nominerede ideer i Galleriet, som inspiration til alle boligejere. I Galleriet er det muligt at se alle nominerede fra tidligere måneders kategorier.
  14. I december afholdes en årskonkurrence, hvor årets bedste idé vælges og med en skattepligtig præmie på 75.000 kr. Det sker blandt de ideer, der er kommet på 1. pladsen i løbet af året. Det er igen brugerne, der stemmer på året bedste idé.
  15. De, der stemmer ved årskonkurrencen, deltager i lodtrækningen om en præmie til 15.000 kr.
  16. Bolius Idépris er en løbende idékonkurrence med kåringer hver måned (undtagen juli og december), som afholdes til og med 2010 – med mulighed for forlængelse.

Bolius Idépris 2006-2008

Bolius Idépris blev afholdt første gang i 2006, og var frem til 2009 en årlig konkurrence med tre kategorier.

Se vinderne af Bolius Idépris i 2006- 2008 i Galleriet.

Hvem står bag?

Bolius Boligejernes Videncenter A/S står bag Bolius Idépris. Vi står for både konceptudviklingen og gennemførslen.

Bolius er et helejet Realdaniaselskab. Realdania har til formål at højne livskvaliteten gennem det byggede miljø, og formålet med Bolius er at arbejde for samme målsætning med fokus på de private boligejere. Vi har tilknyttet arkitekter og bygningskonstruktører, som har en stor viden om og indsigt i enfamiliehuses tilstand og forbedringsmuligheder. Vi kan hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme.

Bolius Idépris realiseres med støtte fra Realdania.

Hvorfor gør vi det?

Boligkvalitet og livskvalitet hænger sammen. Kedelige rum gør dig trist, mens spændende og lyse rum kvikker op og gør dig glad.

Med Bolius Idépris vil vi inspirere danske boligejere til at forbedre deres bolig, så de kan få en bedre livskvalitet. Derfor vil alle vinderideer og nominerede i hver kategori blive samlet i Galleriet til inspiration for alle.

Vi vil prøve at vise, at forbedringer af din bolig og have som f.eks.:

  • Smukkere, mere oplevelsesrige, funktionelle og velbelyste rum.
  • Mere harmonisk arkitektur.
  • Flere sunde og solide materialer.
  • Energirigtige løsninger.
  • Sjove og nyskabende idéer. 

Kan give dig:

  • Større livsglæde og velbefindende.
  • Mindre besvær i dagligdagen.
  • Øget tryghed.
  • Øget sundhed (f.eks. via bedre indeklima).
  • Bedre økonomi (f.eks. via begrænset fremtidig vedligeholdelse).

 

Kategorier

Bolius Idépris er med til at sætte fokus på boligens talrige muligheder. Fra maj 2009 og frem til december 2010 er det muligt hver måned (undtagen juli og december) at deltage med gode ideer.

Hver måned er der en ny kategori, som alle med en god idé kan deltage i. Kategorierne dækker mange forskellige steder i boligen og haven – f.eks. terrasse eller tilbygning. Du kan altid se de næste tre måneders kategorier på hjemmesiden.

Når månedens konkurrence er slut, bliver de tre vindere og de øvrige syv nominerede ideer samlet i Galleriet. I Galleriet er det også muligt at se de ti forslag i alle tidligere måneders kategorier som inspiration.

Sådan findes vinderne

I hver konkurrence bliver alle tilmeldte ideer bedømt af byggekyndige dommere.

Ideerne bliver bedømt ud fra kriterierne:

  • Udbredelse: Kan ideen benyttes af andre?
  • Funktionalitet: Bliver dagligdagen lettere for beboerne?
  • Udseende: Øges boligens æstetiske kvaliteter udendørs/indendørs?
  • Holdbarhed: Anvendes gode materialer og holdbare løsninger?
  • Nyskabende: Hvor original og nyskabende er ideen?

Dommerne udvælger 10 ideer til at gå videre i konkurrencen, og hver idé får en begrundelse for nomineringen.

Stem på din favorit

De 10 nominerede ideer bliver præsenteret på www. bolius.dk/inspiration/idepris, hvor alle kan se ideerne og stemme på deres favorit.

Du kan give alle ideer op til fem stjerner, hvor fem er det bedste. Hver stjerne tæller som en stemme.

Den idé, der får flest stemmer, vinder 1. præmien på 30.000 kr. Den med næstflest stemmer får 2. præmien på 20.000 kr., mens ideen med tredjeflest stemmer vinder 3. præmien på 10.000 kr.

Du kan stemme en gang pr. konkurrence.

Tidsplan

Månedlig konkurrence

Bolius Idépris kører hver måned (undtagen juli og december) med en ny konkurrence og en ny kategori. Selvom kategorierne skifter, er tidsplanen for konkurrencen den samme hver måned.

  • Den 1. - 11. kan du tilmelde din idé på hjemmesiden.
  • Den 12 - 13. bedømmer og nominerer byggekyndige dommere de 10 bedste ideer.
  • Fra den 14. kl. 12 til den 27. kan du stemme på dine favoritideer på hjemmesiden.
  • Den 28. offentliggøres de tre vindere på hjemmesiden.
  • Den 28. offentliggøres de to vindere blandt de, der har stemt på de nominerede på hjemmesiden.

 

Årskonkurrence

I december afholdes årskonkurrencen, hvor alle 1. pladser fra årets kategorier dyster om at blive årets Bolius Idépris vinder.

  • Den 1. - 14. dec. kan du stemme på dine favoritideer på hjemmesiden.
  • Den 16. dec. offentliggøres årsvinderen på hjemmesiden.
  • Den 16. dec. offentliggøres vinderen blandt de, der har stemt på de nominerede på hjemmesiden.

Følg med i Bolius Idépris

Hvis du vil følge med i, hvordan det går i Bolius Idépris, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

I Bolius Nyhedsbrev kan du også læse meget mere om boligen og haven. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Konkurrencebetingelser

Konkurrencevilkår og specielle forhold for Bolius Idépris 2009 og 2010.

§ 1.
Denne konkurrence er åben for ideer til boliger i Danmark. Det vil sige parcelhuse, rækkehuse, kædehuse og dobbelthuse samt lejligheder, sommerhuse og villalejligheder.

Alle kan deltage i konkurrencen. Ideen behøver ikke at relatere sig til deltagerens egen bolig.

Idéerne må både være realiserede og ikke-realiserede projekter. Hvis ideen er realiseret, kan du kun deltage med en idé til din egen bolig. Det kan du gøre ved at indsende fotos eller tegninger af idéen. Er ideen ikke realiseret, kan du både deltage med en idé til din egen bolig eller med en idé til en hvilken som helst anden type bolig. Det kan du gøre ved at indsende tegninger af idéen.

Fotos må kun bruges til ideer i egen bolig, mens tegnede ideer må bruges til alle typer boliger.

Det er tilladt at deltage med flere projekter for hver bolig. Du kan også deltage i flere af de årlige konkurrencer med forskellige kategorier.

Det er tilladt at deltage med lige så mange ideer, som du ønsker, så længe ideerne omhandler månedens kategori.

§ 2.
Ansatte i Bolius og deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for ansatte og deres husstande i virksomhederne Realdania, Realea og andre selskaber, der er ejet 100 procent af Realdania. Det er heller ikke muligt at deltage i konkurrencen, hvis en person i husstanden er deltidsansat, projektansat, konsulentansat, freelancer eller lignende i disse selskaber.
 
§ 3.
Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltagerne, at de er bundet af disse vilkår og betingelser samt af de vilkår og betingelser, der er angivet på hjemmesiden www.bolius.dk/idepris.

Ved tilmelding til konkurrencen indestår deltagerne for, at det indsendte projekt/materiale ikke krænker tredjemands ophavsret og forpligter sig til at friholde Bolius Boligejernes Videncenter A/S for ethvert ophavsretligt krav, som måtte blive rettet imod Bolius som en følge af deltagerens projekt.

Ved at deltage i konkurrencen erklærer deltagerne sig indforstået med, at de indsendte projekter/forslag/beskrivelser, fotos med videre kan offentliggøres og bruges af Bolius Boligejernes Videncenter A/S, samarbejdspartnere og andre medier uden forudgående aftale og uden honorering. Ved at deltage i konkurrencen erklærer deltagerne sig desuden indforstået med, at deres navn og hjemby kan offentliggøres, hvis de bliver en af de 10 nominerede i hver konkurrence. Vinderne forpligter sig til at deltage i et eller flere interviews med Bolius' journalister og samarbejdspartnere og lade deres projekt fotografere, så andre kan få gavn af deres ide.


Deltagerne er bekendt med, at en forudsætning for udbetaling af præmier i henhold til gældende skattelovgivning er, at en vinder meddeler sit cpr-nr. til Bolius Boligejernes Videncenter A/S.

Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltagerne at andre frit kan anvende ideen.
 
§ 4.
Kun tilmeldinger, der sendes via www.bolius.dk/idepris accepteres. Tilmelding forudsætter, at alle oplysninger på tilmeldingsblanketten udfyldes. I tilfælde af ufuldstændige eller ulæselige oplysninger afvises tilmeldingen. Der er ikke købspligt af nogen art forbundet med tilmeldingen.
 
§ 5.
Fristen for tilmelding til de enkelte konkurrencer er den 11. i hver måned (undtagen juli og december) kl. 23.59. Deltagelse i konkurrencen forudsætter, at tilmelding er modtaget inden dette tidspunkt. Tilmeldinger, som modtages efter dette tidspunkt, vil blive afvist.
 
§ 6.
Tilmelding i konkurrencen sker i forskellige kategorier, som skifter hver måned (juli og december er dog undtaget).

§ 7.

Samtlige præmier i idékonkurrencen udbetales kontant og er rene "belønninger", dvs. at de IKKE er knyttet til realisering af idéen.

Den idé, der får flest stemmer ved afstemningen på www.bolius.dk/idepris i hver måneds konkurrence (undtagen juli og december), vinder 30.000 kr.

Den idé, der får næstflest stemmer ved afstemningen på www.bolius.dk/idepris i hver måneds konkurrence (undtagen juli og december), vinder 20.000 kr.

Den idé, der får tredjeflest stemmer ved afstemningen på www.bolius.dk/idepris i hver måneds konkurrence (undtagen juli og december), vinder 10.000 kr.

Hver måned (undtagen juli og december) trækkes lod om to præmier blandt deltagerne af afstemningen på www.bolius.dk/idepris.

Den idé, der får flest stemmer ved årsafstemningen på www.bolius.dk/idepris december måned, vinder 75.000 kr.

I december trækkes lod om en præmie blandt deltagerne af afstemningen på www.bolius.dk/idepris.

Bolius’ betalingsforpligtelse ophører, når præmierne er udbetalt.

Enhver skat, afgift eller lignende, som vindere påføres af disse præmier betales af vinderen. Bolius Boligejernes Videncenter A/S kan ikke pålægges yderligere betalingsforpligtelser vedrørende konkurrencen udover udbetalingen af tildelte præmier.

§ 8.
Vinderne udvælges ved afstemning af brugerne på www.bolius.dk/idepris. Inden præsentation for brugerne, vurderes alle indkomne forslag af byggekyndige dommere fra Bolius Boligejernes Videncenter A/S, som udvælger i alt 10 projekter til forelæggelse for brugerne.

Udvælgelsen (nomineringen) vil ske efter følgende kriterier:

•    Udbredelse: Kan ideen benyttes af andre?
•    Funktionalitet: Bliver dagligdagen lettere for beboerne?
•    Udseende: Øges boligens æstetiske kvaliteter udendørs/indendørs?
•    Holdbarhed: Anvendes gode materialer og holdbare løsninger?
•    Nyskabende: Hvor original og nyskabende er ideen?
 
§ 9.
De byggekyndige dommeres udvælgelse og brugernes afstemning på www.Bolius.dk/idepris er endelige i alle forhold, som vedrører konkurrencen, og kan ikke indbringes for nogen domstol, voldgiftsret, klagenævn eller andre.
 
§ 10.
Efter nærmere aftale kan vinderne blive bedt om at deltage i oplysningskampagner, reklamefremstød eller lignende arrangementer.

§ 11.
Bolius Boligejernes Videncenter A/S er ikke ansvarlig for manglende oplysninger om navne og/eller e-mailadresser, som følger af tekniske fejl, enten på Bolius hjemmeside eller hos andre internetudbydere, uanset om fejlen kan tilskrives Bolius Boligejernes Videncenter A/S. Bevis på afsendelse af e-mail er ikke bevis på modtagelse af tilmelding.

Dommerne forbeholder sig ret til efter eget skøn at afvise eller diskvalificere deltagere, som manipulerer eller har manipuleret med konkurrenceforløbet eller med hjemmesiden www.bolius.dk/idepris eller som handler i strid med disse konkurrencevilkår og betingelser eller de på hjemmesiden www.bolius.dk/idepris angivne vilkår og betingelser eller krænker tredjemands ophavsret.
 
§ 12.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer vedrørende konkurrencen kan rettes til:
Bolius Boligejernes Videncenter A/S, Lautrupvang 2,1, 2750 Ballerup, e-mail idepris@bolius.dk.

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen