Isolering af skur

Hvilke love og regler er der for isolering af et skur?

Der er ingen love eller regler for, hvordan et skur skal være isoleret.

Skur og udhuse må som udgangspunkt ikke benyttes til beboelse/længerevarende ophold. Vil du gerne have en mindre bygning i din have indrettet til beboelse/ophold, skal bygningsreglementets krav til beboelse/ophold og isolering overholdes. Bygningen skal desuden godkendes til anvendelses via en byggetilladelse.

Hvad skal du være opmærksom på, når du skal isolere dit skur?

Det kan være en udfordring at efterisolere et eksisterende skur, da der er risiko for, at der sker en opfugtning af træværket. Det kan være svært at få ventileret konstruktionerne godt nok, når du efterisolerer, og derfor kan der opstå problemer med fugt og efterfølgende svamp og råd. Desuden er det svært at eftermontere vindpap, så det bliver tæt.

Hvis du alligevel vælger at efterisolere et eksisterende skur, skal du sikre dig, at der er mindst 20 mm ventilation imellem den udvendige beklædning og isoleringsmaterialet. I loftet skal der være mindst 50 mm frirum til ventilation imellem tagbelægning og isolering. Hvordan det præcist udføres i din facade eller tagkonstruktion, vil variere afhængigt af de konkrete forhold. 

Bliver skuret frostfrit, hvis du isolerer det?

Selvom du isolerer dit skur, er det ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis bliver helt frostfrit. Når frosten tager til over en længere periode, kan du opleve, at der kommer frost.

Du kan evt. anvende en luftsolfanger, som ventilerer skuret med luft, der varmes op af solen. En luftsolfanger kræver et kombineret solcelle- og solfangerpanel. Du kan også overveje at få en varmekilde i skuret, hvis du vil være sikker på at holde temperaturen over frysepunktet. Det er ikke tilladt at have en fast varmekilde i et skur, da varmespildet er for stort i skuret, og der derved vil blive anvendt alt for meget energi på at holde det varmt.

Som midlertidig løsning ved langvarigt frostvejr kan du overveje en transportabel el-radiator, som kun bliver brugt, når der er behov. Husk, at det kan være en dyr fornøjelse at opvarme med el. Opvarmning med gas kan ikke anbefales, da det danner meget kondensvand.

Du bør ikke anvende dampspærre i en bygning, som ikke permanent er opvarmet. Dampspærren kan i uopvarmede bygninger have den modsatte effekt af den, den har i opvarmede bygninger.

Om sommeren, hvor temperaturen inde i skuret er mindre end den udvendige temperatur, kan der komme kondens på indersiden af dampspærren, og dermed opstår der risiko for svamp. Dampspærre i uopvarmede skure er derfor en dårlig idé.

Hvordan isolerer du et nyt skur?

Du kan anvende flere typer når skuret skal isoleres. Vælg et isoleringstype med lavt klimaaftryk med en egnet brandmodstand.

Det er en relativt nem gør det selv-opgave at isolere et skurs ydervægge, hvis yderbeklædningen ikke er sat op.

I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at isolere skuret med ca. 100 mm isolering. Det vil tage toppen af kulden og holde skuret frostfrit.

Sådan gør du:

• Mål skuret op. Så ved du, hvor meget isoleringsmateriale, vindpap og ydervægsbeklædning, du har brug for. Hvis væggen i skuret fx måler 3 x 2,2 meter, skal du bruge 6,6 m2. Hvis der er fire sider af denne størrelse, giver det ca. 26,6 m2 overflade.
• Køb materialer. Du skal bruge isoleringsmateriale (køb altid lidt ekstra til diverse tilskæringer), vindpap, vægbeklædning til både inder- og ydersiden af skuret, evt. afstandsliste, maske, handsker, heldragt og en isoleringskniv til at skære isoleringspladerne til med.
• Sæt vindpap op. Når skelettet er sat op, skal du sætte vindpap op på ydersiden af, hvor isoleringen kommer til at sidde. Det forhindrer, at vinden trænger ind i isoleringen – hvis isoleringen gennemblæses af kold luft forsvinder effekten.
• Sæt den ydre vægbeklædning op. Husk, at der skal være minimum 20 mm fri afstand mellem yderbeklædning og vindpap. Det er for at sikre, at der kommer ventilation. Sæt eksempelvis en afstandsliste på 25x50 mm på for at få ventilation.
• Læg isoleringen inde i selve stolpeskelettet indefra. Luk derefter ind til isoleringen med et materiale, der ikke suger fugt. Gips er ikke særlig velegnet. Brug i stedet profilbrædder, OSB-plader, fibercementplader (eternitbeklædning) eller krydsfinér-plader.
• Isolering af loftet sker nemmest udefra. Læg isoleringen ned oppefra, når du har sat din indvendige loftsbeklædning op. Læg dernæst tagbelægningen på. Husk at holde tagbelægningen 5 cm fra isoleringen, så der opnås ventilation mellem isolering og tagbelægning.

Loftsbeklædning kan, ligesom den indvendige beklædning, være profilbrædder, fibercementplader, eller krydsfinerplader. Du kan også anvende gipsplader i loftet, men kommer der kondens, kan gipspladerne tage skade.

Isolering af gulv i skur

Hvis du ønsker, at skuret skal være nogenlunde frostfrit, eller hvis skuret skal bruges som værksted, og du vil sikre en bedre komfort, kan du isolere gulvet.

Vær opmærksom på fugtpåvirkningen fra jorden. En opbygning, hvor der tages hensyn til dette forhold, vil set nedefra bestå af:

• Et kapillarbrydende lag, fx letklinker eller perlesten/ærtesten
• Trykfast gulvisolering, fx polystyren eller mineraluld
• Et gruslag af stabilgrus til trykafledning
• Afretningsgrus/sand
• Fliser/beton.

Tykkelser af de enkelte lag kan variere alt efter fugtforhold og flisetype. En isoleringstykkelse på 100–150 mm vil være tilstrækkelig.

Det kan ikke anbefales at lægge trægulv eller pladegulv i dit skur, når det er "gulv mod jord". Det vil blive opfugtet og med tiden angrebet af svamp. 

Vælger du at opbygge et trægulv hævet over terræn skal det sikres, at der ventileres tilstrækkeligt. Antallet af ventilationsriste vil afhænge af skurets størrelse. For et mindre skur vil en åbning på hver side være tilstrækkeligt, hvor der ved større skure bør anvendes de samme regler som ved en krybekælder på et hus. Her er kravet 150 cm² ventilationsåbning pr. 6 meter sokkel og minimum en åbning på alle sider. 

Det er vigtigt, at der bliver lukket mellem terræn og den hævede gulvkonstruktion et godt stykke ned i jorden (mindst 60 cm for rottesikring), så skadedyr ikke kan trænge ind og gøre skade. Riste i sokkel bør desuden være modstandsdygtige for gennemgnavning.

Er jordvarme tilstrækkelig til at holde skuret frostfrit?

Isolerer du gulvet får du ingen, eller kun meget ringe varme fra jorden, hvorved du har brug for en ekstern varmekilde til at holde frostfrit. 

Hvis du ikke isolerer gulvet, vil det medvirke et koldere gulv end rumtemperaturen i sommermånederne, og et varmere gulv end rumtemperaturen i vintermånederne (grundet jordvarmen). 

Dog skal du regne med, at kulden ”kravler” ind omkring fundamentet, og gulvet derfor vil være koldere end jordtemperaturen ca. 1 m hele vejen rundt. 

Jordtemperaturen ca. 1 m nede varierer mellem 2,9 og 15,6 grader ifølge DMI.

Hvad koster det at isolere et skur?

Prisen på isolering af et skur afhænger selvfølgelig af, hvor stort skuret er, hvilke typer materiale du bruger, og hvor du køber det. Prisen på isoleringsmateriale varierer meget.

Typisk starter prisen på 100 mm isolering i pladerform omkring 60-75 kr. pr. kvadratmeter. Vindpap koster ca. 10-20 kr. pr. kvadratmeter, mens vindplader koster ca. 120,-. Derfor vil kvadratmeterprisen i alt typisk ligge mellem 70 og 200 kr. (2023).

Brug bæredygtige materialer med lang levetid og/eller køb genbrugsmaterialer. Læs mere om byggematerialer her.