Da Karen Wendt faldt i jordhullet, var det fyldt med vand, men efter lidt tid forsvandt vandet. Foto: Karen Wendt
Da 66-årige Karen Wendt en lørdag formiddag i starten af april 2024 var i haven, oplevede hun noget, som hun håber, at hun aldrig kommer til at prøve igen. Pludselig forsvandt jorden under hende, da hun var på vej over for at tjekke en af havens blomsterkrukker.
– Jorden blev bare væk, og jeg hang i armhulerne med vand til lårene. Vi har en lille terrasse af gamle marksten, som jeg stod på – og pludselig var der ikke nogen sten under mine fødder længere, siger hun.
Hun fik kaldt på naboerne, der hjalp hende op. Men i haven er der nu et stort hul med en diameter på 70 cm. Hullet, der er cirka 1,7 meter dybt, udvider sig som en lille grotte under jorden.
Ingen tegn inden hul i jorden opstod
Karen Wendt har boet i huset siden 1988 og har aldrig har oplevet noget lignende på grunden. Der var heller ikke nogen tegn på den gamle græsplæne i tiden op til, at hullet opstod, fx et let nedsunket terræn eller lignende.
– Min nabo havde fortalt, at der engang var en brønd på grunden – og min første tanke, da jeg faldt igennem, var: ”Nu ryger jeg i brønden”.
Indtil videre har Karen Wendt fået konstateret, at hullet ikke er en sløjfet brønd – men hvad det helt præcist skyldes, ved Karen ikke endnu. Hun har haft kommunen på besøg og har nu fået kontakt til en kloakmester, som forhåbentlig kan hjælpe med at finde ud af, om det fx skyldes brud på gamle ledninger eller dræn i undergrunden, som måske har skyllet jorden væk under markstenene.
Århus Stiftstidende har været på besøg hos Karen Wendt, og du kan læse deres reportage her.
Billedet er taget i marts, før der pludselig opstod et jordhul i haven.
Billedet er taget efter jorden forsvandt. Foto: Karen Wendt
5 gode råd: Sådan gør du, hvis du får et dybt hul i haven
- Kontakt dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er dækket.
- Få en kloakmester ud, som kan hjælpe med at undersøge, om hullet fx skyldes brud på kloakledninger.
- Hvis hullet ikke skyldes noget synligt, kan du evt. kontakte en virksomhed med geotekniske specialister, som kan undersøge hullet.
- Afhængigt af, hvad specialisterne siger, kan du fylde jord i hullet igen, når eventuelle skader er udbedret.
- Hvis hullet er opstået tæt på din bolig, er det en god idé at holde øje med, om der kommer revner i soklen.
Sløjfede brønde og kollapsede kloakledninger kan være skyld i huller på grunden
Pludseligt opståede huller i haver og på private grunde kan have forskellige årsager, fortæller Bertel Nilsson, der er seniorforsker på GEUS – De Nationale Geologiske undersøgelser for Grønland og Danmark.
De kan fx skyldes:
- Jordfaldshuller
- Gamle sløjfede brønde
- Kloakledninger, der kollapser
- Brud på vandledninger, der vasker jordlag væk
- Eller sågar gamle flintminer fra oldtiden, hvor man har gravet skakter og gange under jorden, som efterfølgende er blevet dækket af jord.
Hvad er et jordfaldshul?
Et jordfaldshul er et fænomen, der opstår, når kalken i undergrunden bliver vasket væk og danner et hulrum under jorden. Hvis de øverste jordlag, som ofte består af ler og sand, er meget tynde, kan ’loftet’ i den underjordiske hule falde sammen.
Derfor kan meget nedbør medvirke til jordfaldshuller
– Vi har haft en lang periode med store mængder nedbør, hvor der er blevet dannet rigtig meget grundvand. Det kan betyde, at der er mere kalk som bliver udvasket, og på et tidspunkt falder jorden sammen, siger Bertel Nilsson.
Han tilføjer, at det også er efter perioder med meget regn, at de typisk får henvendelser om jordfaldshuller på GEUS, fx fra en familie, der pludselig står med et hul på deres grund.
Dækker forsikringen, hvis der er et stort jordhul i haven?
Om du er dækket af din husforsikring, hvis der pludselig er et jordhul i din have, afhænger bl.a. af årsagen til hullet.
Hvis det skyldes brud på en kloakledning eller andre rør i undergrunden, som er i brug, vil forsikringen som udgangspunkt dække – det vil sige, at du vil blive stillet som om, at skaden ikke er sket.
Modsat vil du som udgangspunkt ikke være forsikret, hvis jorden er faldet sammen på grund af geologiske forhold i undergrunden som fx et jordfaldshul. Her dækker naturskadeordningen, som Naturskaderådet står bag, heller ikke. Generelt dækker husforsikringen heller ikke, hvis hullet skyldes gamle brønde og brud på ledninger, som ikke er i brug.
Kilder: Naturskaderådet og Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert hos Forsikring og Pension.
Jordfaldshul på en ridebane. Foto: Bertel Nilsson
Normalt med jordfaldshuller
GEUS fører ikke statistik over antallet af jordfaldshuller, men Bertel Nilsson vurderer, at jordfaldshuller er ret normale.
– Når vi kigger på topografien af Danmark, så kan man fx i et bælte fra Thisted over Himmerland og ned til Djursland se nogle meget cirkulære former i terrænet, hvor der er sket en indsynkning i undergrunden, siger han.
Ligesom med andre naturfænomener som fx jordskælv, kan det være svært at forudsige hvor og hvornår det sker. Helt tilfældigt er det dog ikke: Kravet er, at der skal være kalk i undergrunden, og så skal de øverste jordlag, de såkaldte istidsaflejringer, ikke være alt for tykke.
– I Danmark vil jordfaldshullerne være små, og der vil ikke være nogle tegn, som man kan se inden. I udlandet opstår der af og til nogle meget voldsomme jordfaldshuller, og her kan der godt være nogle forandringer i terrænet, inden jorden styrter sammen. At jordfaldshullerne er større andre steder i verden skyldes bl.a., at der er mere regn, og at regnen er mere sur, hvilket i endnu højere grad opløser kalklagene.
Store jordhuller kan bl.a. opstå på grund af kloaksammenbrud, hvilket skete i 1957 i Seattle, hvor der opstod et enormt jordhul ved et boligkvarter. På mirakuløs vis kom ingen til skade, og ingen boliger blev ødelagt. Foto: Seattle Municipal Archives
Verden rundt: 3 kæmpe jordfaldshuller i boligkvarterer
Rundt om i verden opstår der af og til nogle ret voldsomme jordfaldshuller, som er større og dybere end dem, vi ser i Danmark. Her kan du læse om 3 eksempler:
- Tyskland: I 2010 forsvandt 12.000 kubikmeter jord ned i et stort hul i landsbyen Schmalkalden i Tyskland. En bil forsvandt ned i hullet – men ingen kom til skade. Hullet var ca. 25 meter dybt og havde en omkreds på omkring 40 x 15 meter.
- England: I 2014 blev en engelsk families bil slugt af et 9 meter dybt jordhul, som opstod i familiens indkørsel. Familien måtte opgive at få bilen op igen, og hullet blev efterfølgende fyldt med 300 ton beton.
- USA: I 2013 gik det helt galt, da en mand i Florida blev slugt af et jordfaldshul og mistede livet. Manden lå og sov i sin seng, da en underjordisk hule pludselig brasede sammen under hans soveværelse. Hullet var 6 meter dybt og 9 meter langt.
Kilder: Berlingske og Århus Stiftstidende
Ingen grund til panik
At jorden pludselig forsvinder under en, er dog ikke noget, man skal gå og være nervøs for – og Bertel Nilsson kender da heller ikke til nogen i Danmark, som er kommet alvorligt til skade.
– Man skal være meget-meget uheldig for at komme galt afsted. I stedet synes jeg, at man skal se jordfaldshullerne som et spændende naturfænomen, lidt ligesom solformørkelse og sort sol, som kan lære os noget om, hvad der er under fødderne på os.
Er et jordfaldshul og et jordskred det samme?
Når jorden pludselig falder sammen eller flytter sig, bliver ordene ’jordskred’ og ’jordfaldshul’ af og til brugt lidt i flæng. Men det er faktisk to forskellige ting, der sker.
Et jordfaldshul opstår, når kalk vaskes væk fra undergrunden og danner hulrum under de øverste jordlag, de såkaldte istidsaflejringer. Hvis de øverste jordlag er meget tynde, kan de bryde sammen, og så opstår der et jordfaldshul.
Et jordskred sker, når jordmasser bevæger sig ned ad en skråning. Ved jordskred glider jorden på et glideplan, som fx kan være en flade af ler i undergrunden eller en brudzone i jorden.
De færreste private haver har en skråning, som er stor og stejl nok til, at der kan udvikle sig et jordskred på grunden. Men rundt omkring i landet findes der en del matrikler, som ligger inden for større aktive jordskred (også kaldet landskred), og som derfor kan opleve problemer med sætningsskader på huse og skader på vandledninger o.l.
Kilde: Marie Kløve Keiding og Bertel Nilsson, GEUS
