Den hvide villa med gule kontrastpartier er inspireret af slottet Sanssouci i Potsdam. Huset er opført i 1898, men blev allerede fire år senere udbygget med tårn over indgangspartiet samt have- og kaminstue.
Vi er tilbage i 1970’erne. Carsten Schouw er en ung mand på 27 år, da han ser en salgsannonce for et usædvanligt dødsbo: en større villa i kvarteret Eberts Villaby på Amager ikke langt fra hans barndomshjem.
Boligen kort
Hvem bor her: Vibeke Lemche Schouw og Carsten Schouw, begge pensionister. Første sal er lejet ud.
Hvilken slags hus: Bevaringsværdig villa i historicistisk byggestil opført i 1898 og udvidet i 1903.
Hvor mange m2: 450 m2. Kælderen er 230 m2.
Huset havde tilhørt manden, der har lagt navn til kvarteret, Hermann Ebert. Her i Villa Sans Souci boede han til sin død i 1936. Det mere end rummelige hus var til salg for 750.000 kr. Og selvom det var mange penge dengang, var beslutningen ikke svær:
– Skal vi tage det? spurgte Carstens Schouws far sin søn, da hele familien var ude og bese ejendommen, der var noget helt andet end de moderne parcelhuse, som de fleste unge familier dengang ville vælge.
Handlen blev gennemført takket være den ældre generations gavmilde lån til det dengang unge par.
Dagligstuen med de høje paneler blev tidligere brugt som spisestue. Her er modsat husets øvrige rum et kunstfærdigt træloft frem for gipsloft.
Plads til flere lejligheder i huset
De kommende år lavede Carsten Schouw meget på huset, som blev familiens hjem, indtil han blev skilt i 80’erne. I 1987 flyttede hans nuværende hustru, Vibeke Lemche Schouw, ind. Og i de første år delte parret de mange kvadratmeter med deres fem sammenbragte børn.
I dag bor parret, der nu er pensionister, stadig i det store hus, men nu med nogle unge lejere på første sal. Ejerne råder over stuer så enorme, at de hver især næsten kan rumme en hel lejlighed.
– Da vi købte huset, kunne hele vores flyttelæs rummes i den ene stue. På alle gulve var der linoleum, som velstående borgere fik lagt på gulvene omkring 1900. Det fik jeg pillet af lidt efter lidt, så man kunne se de smukke gulvplanker.
I kælderen var der fyrrum, vaskerum og brændselsrum. Opvarmning foregik primært med oliefyr. Den tidligere ejer gik dog både med livrem og flere sæt seler, for der var også brændefyr samt ekstra gaskomfur til madlavning i kælderen for en sikkerheds skyld, husker Carsten Schouw.
Det første store renoveringsprojekt var at udskifte vinduerne. Men inden udskiftningen opdagede Carsten Schouw, at de nye vinduesrammer ikke var af samme solide kvalitet. Han besluttede derfor at beholde de gamle rammer og udvide dem med plads til termoglas.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Brune lofter og døre
Da Vibeke Lemche Schouw flyttede ind, skete der yderligere forandringer på hendes initiativ. Den store spisestue var dengang temmelig mørk på grund af de brune døre, lofter og høje paneler og linoleumsgulvet, som stadig lå der.
– Normalt kalder vi spisestuen for gildesalen. Men da Vibeke begyndte at kalde den mausoleet, var det tid til forandring. Den blev derefter istandsat med lyse lofter og vægge og afslebet plankegulv, fortæller Carsten Schouw.
Senere skete der igen ændringer, da parret med håndværkeres hjælp fik bygget nyt badeværelse i det daværende køkken mod vest. Samtidig etablerede de nyt køkken i et tidligere soveværelse mod øst med udsigt til haven og det idylliske villakvarter.
Ringeanordninger for at skaffe service fra tjenestefolkene sidder i flere rum og
har forbindelse til ringeklokker i køkkengangen.
Har bevaret detaljerne
Samlet set er ret få ting dog forandret gennem årene, og de mange smukke detaljer er bevaret.
– Vi er de første efter Ebert-familien, som bor i huset. Hermann Ebert og hans hustru, Uguina, boede i stueetagen, mens datteren Erna Schmul og hendes familie boede på første sal. Efter morens død i 1952 overtog Erna hele huset. I de sidste år inden sin død boede hun med sin søn i det store hus. Hun opholdt sig i stueetagen, mens sønnen mest befandt sig i sit elskede observatorium på loftet. Siden skulle arvingerne udrede en stor sum i arveafgift for de mange familieejendomme. Så for at skaffe pengene var det nødvendigt at frasælge, og så faldt valget på Sans Souci, fortæller Carsten Schouw.
Husets ombygninger under hans ejerskab er sket med respekt for dets ånd, særpræget og de historiske detaljer. Det er for eksempel det avancerede snedkerarbejde i lofterne, det detaljerede malearbejde på flere døre, vindfangets flerfarvede marmorvægge og mosaikgulvet, de kulørte blyindfattede ruder i entréen samt originale beslag og dørhåndtag på de massive døre.
– Alting er gedigen kvalitet, som vi værdsætter hver eneste dag, og som forhåbentlig også vil blive bevaret af kommende ejere i fremtiden, håber Carsten Schouw.
Kort om købmand Ebert og hans villakvarter
Hermann Bernhardt Edvard Ebert (1855-1936) kom til hovedstaden fra Aalborg på grund af farens ansættelse som glasmager på Kastrup Glasværk. Begge forældre var indvandret fra Preussen.
Hermann Ebert blev som 25-årig grosserer, købmand og urtekræmmer på Christianshavn. Han stod bag flere byggerier af etageejendomme, ejede teglværk i Dronningmølle, et dampsnedkeri og en trævarefabrik m.m.
I 1894 købte han en gård bag Amagerbrogade og Englandsvej. Gårdens jorder bliver udstykket til villagrunde.
Området blev udstykket i 102 grunde, som i dag går under betegnelsen Eberts Villaby.
De fleste villaer er opført i datidens historicistiske byggestil og bygget til to familier. De blev først og fremmest solgt til velstillede københavnere, som ikke var bange for at flytte på landet, som området dengang blev karakteriseret som.
Villaerne fik navne efter prominente historiske bygninger som Rosenborg, Rosenholm, Hindsgavl og Alfheim (Frejs bolig i Asgård i nordisk mytologi).
Husene blev købt på afbetaling, hvilket dengang var noget helt nyt.
899: Der indlægges gas- og vandrør og opsættes gaslygter på vejene i stedet for petroleumslygterne.
1900: 75 huse står færdige.
Hermann Eberts villa er opkaldt efter Frederik den Stores sommerslot, Sanssouci, i Potsdam ved Berlin. Stilen er derimod en minikopi af kejser Franz Joseph den Førstes jagtslot og sommerresidens i østrigske Bad Ischl.
Kilder: ebertsvillaby.dk, gravsted.dk, kulturarv.dk m.fl.
