Foto: Roberto Fortuna, Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Søndag 14. januar skrives der historie i Danmark, når dronning Margrethe II abdicerer og overlader tronen til kong Frederik X. I Danmark har kongefamilien tradionelt haft residens på Amalienborg, og sådan kommer det også til at fortsætte, idet kong Frederik og dronning Mary allerede i 2010 flyttede ind i Frederik VIII's palæ efter en større istandsættelse og modernisering.
Palæet fungerer i dag som Kronprinsparrets private bolig. Det er derfor ikke åbent for offentligheden. Men i forbindelse med restaureringen i 2010 var det muligt at få et kig ind bag facaden i det, der nu danner rammen for det nye kongepar og deres fire børn.
Bygningen er en ældre sag tilbage fra 1750, og lejligheden rummer ifølge Dingeo.dk 3.519 kvadratmeter fordelt på 9 værelser, et køkken og to badeværelser. Men så hører det også med til historien, at den ud over at være familiebolig skal rumme både administrative og repræsentative funktioner. En række af palæets officielle lokaler er i forbindelse med den omfattende rastaurering blevet udsmykket af ti danske kunstnere.
![]()
Taffelsalen. I taffelsalen pryder fem kolossale spejlpolerede stålplader væggene. Værket er skabt af Erik A. Frandsen.
![]()
Spisestuen. Kasper Bonnén har skabt i vægmaleri med titlen "Rummet kan aldrig lukkes - helt" til kongefamiliens spisestue.
![]()
Spisestuen. Spisestuens vægge er udsmykket af kunstneren Kasper Bonnén. Foto: Roberto Fortuna
![]()
Anretterkøkkenet. Katrine Ærtebjerg har skabt en jagtscene i en underfundig fantasiverden som bagvæg i boligens anretterkøkken.
![]()
Anretterkøkkenet. Anretterkøkkenet er opbygget i lyse diskrete moduler i træ.
![]()
Arbejdsværelset. I den nye dronnings arbejdsværelse har Erik A. Frandsen skabt en oval medaljon med blomstermotiv. Værkets titel er "Blomster. Fælledvej".
![]()
Kongens arbejdsværelse. Titlen på Tal R's maleri til kongens arbejdsværelse er "Vi sejler op".
![]()
Modtagegemak. I modtagegemakket har Morten Schelde malet et vægmaleri med to sider, der mødes over en dør i midten. Udgangspunktet for maleriet er Galathea-ekspeditionen og verdensrummet.
![]()
Trappeopgangen. Til den nye trappe, som forbinder de tre etager i Frederik VIII's Palæ, har Olafur Eliasson skabt en installation, som består af 29 hemisfæriske lamper i forskellige størrelser, samt et stort rundt spejl.
![]()
Tagterrassen. I Signe Guttormsens udgangspunkt for belægningen til den nye tagterrasse er profiler fra Nicolai Eigtveds palæfacader.
Palæets historie
Frederik VIII's palæ blev bygget under navnet Brocksdorffs Palæ i 1750 for baron Joachim Brockdorff, men blev i 1765 solgt til Frederik 5, og har siden været i kongefamiliens hænder.
Bygningen blev først brugt som officersskole, men har siden 1828 huset forskellige medlemmer af den kongelige familie. Herunder Frederik VIII, hvilket er grunden til palæets nuværende titel.
Historien gentager sig
I 1934 blev palæet istandsat til brug for det daværende tronfølgerpar, kronprins Frederik IX og kronprinsesse Ingrid, og de blev boende i palæet under hele regenttiden. Efter kongens død i 1972 blev dronning Ingrid boende i palæet til sin død i 2000.
På samme måde har det nye kongepar bestående af Frederik X og dronning Mary overtaget palæet som tronfølgere, og har derfor haft adskillige år i boligen inden tiden som regentpar.