Teksten her er skrevet af skoleelev Lasse Fuglsang, som har været i erhvervspraktik hos Bolius. Hun har fået til opgave at beskrive sin drømmelejlighed:

For mange unge ville det at flytte være virkelig øv, fordi de så pludselig skal til at sige farvel til alt og alle de kender. Derfor skal mit drømmelejlighed ligge tæt på, hvor jeg allerede bor.  

Small Living 

Jeg vil gerne havde, at min bolig skal være i stil med andre Small Living-boliger. Small Living er en boligstil, som går ud på, at man bor på meget lidt plads, og kun med de få ting, man har brug for, som fx køkken, muligvis en stue, toilet og soveværelse.

Det er en meget minimalistisk livsstil. Man finder for det meste denne boligtype i storbyer med små lejligheder, hvor man ikke har så meget plads. Der er mange, der lever i Small Living-boliger, som er meget kreative med deres plads og finder utrolige måde at bruge pladsen på. Det er ikke kun folk, der bor i lejlighed, der benytter sig af Small Living. Der er også folk, som bygger deres lille hus selv efter samme principper.

Omgivelser

Naturen betyder rigtig meget for mig. Jeg vil gerne bo i København, hvor der måske ikke er super meget natur rundt omkring. Derfor vil jeg gerne bo meget tæt på en park, så jeg kan gå tur og have en følelse af at være i naturen. København er også et godt sted, fordi der er så mange forskellige transportmuligheder, så det er nemt at komme rundt. 

Rum og størrelse

Min bolig skal bestå af et køkken-alrum, en stue, et toilet, et værelse og en entre. Jeg behøver ikke så meget i min bolig, fordi jeg kun er mig selv, så den kommer ikke til at være så stor. Det samlede areal af lejligheden uden indervæggene er det 58 m2

Stilart og farver 

Stilarten af min bolig vil jeg gerne have afspejler genbrug, men samtidig skal den også have lidt moderne over sig. Jeg vil gerne have, at der er vinduer, så man kan få meget lys ind, og at væggen er hvid, fordi det er bedre til at få et rum til at virke lysere. Jeg vil også gerne have, at møblerne har mange farver, men de må ikke være for stærke, fordi det irriterer blikket. Jeg vil også bruge træ for at give min bolig lidt naturlig farve. 

Bæredygtighed og materialevalg 

Jeg vil bruge rigtig mange genbrugsmaterialer i min bolig, så jeg ikke belaster klimaet lige så meget. Jeg kan nok ikke finde alle de ting, jeg skal bruge som genbrugsmateriale. Det er ikke kun byggematerialer, hvor jeg vil benytte genbrug. Det er også hårde hvidevarer og møbler for at minimere klimaaftrykket.

Opbevaring

I en lille bolig har man ikke så meget plads, så det er vigtigt at tænke over, hvordan man bruger sin plads. Et af de områder man mister mest plads på, er oppe i luften, fordi man ikke bare kan stille ting derop, uden de falder ned.

Så en god måde at udnytte sin plads på er ved at lave en hems. Derved bruger du pladsen oppe samtidig med, at du får opbevaringsplads under din hems. En anden god måde er ved at have skuffer under sine møbler for mere opbevaring.