Indhold i denne artikel

Løbende energirenovering af parcelhus fra 1968

Parcelhuset gennemgår en løbende energirenovering. Huset har bl.a. fået nyt varmesystem og nye vinduer. I 2008 er turen kommet til efterisolering af loftet og en let ydervæg. Beboerne har indtil videre sparet 4.000 kr. om året.

Hvordan er huset energirenoveret?

Huset er et parcelhus i et plan fra 1968 med en tilbygning fra 1980'erne, i alt 150 kvadratmeter. Huset er i gule mursten med bagmure og indervægge af gasbeton. Mod vest er der en let ydervæg opbygget med træ og med en malet eternitplade som facadebeklædning. Huset ejes af 2. viceborgmester i Egedal Kommune, Willy R. Eliasen, og hans kone Kirsten Eliasen. Ægteparret købte huset for 565.000 kr. i 1978.

Let ydervæg før.
Let ydervæg efter energirenoveringen.
Let ydervæg efter.
Let ydervæg før renoveringen.

Huset er godt isoleret i forhold til andre parcelhuse fra samme periode. Der er mere isoleringsmateriale i husets konstruktioner, end det ellers var normalt dengang. Desuden har huset en bagmur af gasbeton, som medvirker til at isolere. Alligevel har det vist sig, at huset har nogle svage punkter, hvor træk og kulde kan trænge ind.

Energirenoveringen af huset har været en løbende proces, som endnu ikke er slut. Indtil videre har beboerne gennemført følgende energiforbedringer i hus

  • Skift fra elradiatorer til gasfyr og nyt vandbaseret varmesystem (2001).
  • Udskiftning af yderdøre (2001).
  • Udskiftning af vinduer og ruder i glaspartier i hele huset (2006).

I 2008 er turen kommet til:

  • Isolering af loft.
  • Isolering af let ydervæg med facadebeklædning af eternit.

Termografering
For at finde ud af, hvor det bedst kunne betale sig at efterisolere huset, har Willy R. Eliasen selv foretaget en termografering af huset. Med termograferingsudstyret kan man tage et billede af huset, som viser, hvor varmen trænger ud gennem utætheder eller kuldebroer.

Normalt koster det ca. 5.000 kr. inkl. moms at få en fagmand til at foretage en termografering af et typisk enfamiliehus.

Det største varmetab i Willy og Kirsten Eliasens hus stammede fra vinduerne og ruderne i de store, faste glaspartier. Derfor blev de som noget af det første skiftet ud. Termograferingen viste også, at der er såkaldte kuldebroer, hvor varmen kan trænge ud, i loftet og ved den lette ydervæg mod vest.

Willy Eliasen.
Willy Eliasen.

Hvor meget har beboerne sparet i varmeudgifter efter renoveringen?

Kirsten og Willy R. Eliasen anslår, at de indtil videre har sparet omkring 4.000 kr. om året på varmeregningen ved at udskifte døre og vinduer og ved at skifte fra elvarme til gasfyr.

Alene udskiftningen af vinduer og ruder i glaspartier har nedsat gasforbruget fra 1.385 kubikmeter om året i 2005-2006 til 997 kubikmeter om året i 2006-2007. Det vil sige, at ægteparret har sparet ca. 28 procent af gasforbruget ved vinduesudskiftningen.

Udgiften til gas var 12.232 kr. i 2005-2006, mens den var 9.400 kr. i 2006-2007, dvs. at ægteparret sparede 2.832 kr. som resultat af vinduesudskiftningen.

Når loftet og den lette ydervæg er efterisoleret, vil gasregningen blive endnu mindre.

Energirenoveringens betydning for miljøet
Før udskiftningen af vinduerne udledte huset 3,10 tons CO2 om året. Nu udleder det 2,23 tons CO2. Husets CO2-udledning vil blive endnu mindre, når den planlagte energirenovering af loft og let ydervæg er udført.

Hvad har energirenoveringen kostet?

Den samlede energirenovering har indtil videre kostet 155.000 kr.

Udgiften fordelt på de forskellige energiforbedringer:  

Gasfyr samt radiatorer med vand

80.000 kr

Døre samt havedøre

19.000 kr

Nye vinduer samt energiruder til faste vinduespartier

56.000 kr.

I alt

155.000 kr.

Hvis investeringen på 155.000 kr. skulle tilbagebetales med den årlige varmebesparelse på 4.000 kr., ville det tage næsten 39 år, før investeringen var tjent ind.

Alligevel kan energirenoveringen gennemføres, uden at det koster beboerne ekstra penge. Hvis energirenoveringen var blevet finansieret med et realkreditlån, ville den årlige udgift til lånet nemlig være mindre end besparelsen på varmeregningen.

Ud over dette regner Willy R. Eliasen med, at det koster omkring 20.000 kr. i materialer at efterisolere loftet og den lette ydervæg.

Bolius vil følge projektet og se, hvor meget ægteparret sparer ved at efterisolere. Der er ingen tvivl om, at tilbagebetalingsregnskabet vil se endnu bedre

Har energirenoveringen ændret huset på andre måder?

For Kirsten og Willy R. Eliasen har motivationen til at energirenovere huset ikke så meget været at spare penge. De har først og fremmest ønsket at opnå en bedre komfort i huset.

Ægteparret ser især frem til at undgå kulde og træk i deres stue. Når det blæser fra vest, hvilket det jo ofte gør i Danmark, kan temperaturen i stuen ikke komme over 19 grader - selvom der skrues godt op på termostaterne på radiatorerne. Huset ligger højt og først i rækken af højtliggende huse, så det rammes rigtigt meget af vestenvinden. Naboerne ligger i læ bag det og har slet ikke samme problem.

Det har allerede hjulpet en del, at vinduerne og ruderne i glaspartierne er blevet skiftet, men gardinerne blafrer fortsat, når der er stærk vestenvind. Den lette ydervæg er simpelthen ikke ordentligt isoleret og tæt. Når den lette ydervæg mod vest er isoleret og tætnet bedre og loftet efterisoleret, vil huset blive meget mere behageligt at opholde sig i.

Husets arkitektur
Huset ligner stort set sig selv efter energirenoveringen.

Når den lette ydervæg beklædt med eternitplader er efterisoleret, vil den se lidt anderledes ud end oprindeligt, men huset vil stadig ligne et typisk parcelhus fra slutningen af 1960'erne.

Har projektet været besværligt for beboerne?

Willy R. Eliasen har selv gjort et stort arbejde for at sætte sig ind i, hvordan energirenoveringen af huset skulle udføres. Han har ikke haft en professionel rådgiver til at hjælpe sig med projekterne, men har trukket på de kontakter, han har, fra lavenergibydelen Stenløse Syd, som han som tidligere borgmester i Stenløse var en af ophavsmændene bag.

Udskiftningen af vinduerne og ruderne i de faste vinduespartier blev udført af en lokal glarmester. Arbejdet tog tre dage og blev udført til ægteparrets fulde tilfredshed.

Installationen af gasfyr, varmerør og radiatorer blev foretaget af en lokal vvs-installatør. Arbejdet tog 8-10 dage og blev udført, så Willy R. Eliasen var godt tilfreds.

Willy Eliasen udfører selv arbejdet med at efterisolere loftet og den lette ydervæg. Det er et arbejde, man godt selv kan lave, hvis man bare sætter sig grundigt ind i opgaven.

Det har ikke krævet byggetilladelse at udføre projektet.

Tværsnit af hus.
Tværsnit af hus.

Hvordan skal huset efterisoleres?

Efterisoleringen af huset omfatter:

  1. Loft
  2. Ydervæggen
  3. Gulv.

Efterisolering af loftet
Loftet er før energirenoveringen isoleret med 150 mm isolering, hvilket er forholdsvis meget for et hus af den årgang. Termograferingen har dog vist, at der er kuldebroer, hvor varmen kan trænge ud gennem taget. Kuldebroerne skyldes sandsynligvis, at mus har lavet huller i isoleringen til musereder.

Willy R. Eliasen har her i 2008 tænkt sig at efterisolere loftet ved at lægge yderligere 120 mm isolering på. Han vil bruge fast isolering i måtter i stedet for løst granulat. Det er godt nok både mere tidskrævende og besværligt - og dermed dyrere - at lægge isoleringsmåtter på loftet end at få sprøjtet granulat ind. Men isoleringsmåtterne er klart at foretrække, når huset har tegltag, hvor der kan komme fygesne ind på loftet. Fygesneen kan nemlig nemt fjernes fra måtterne.

Før efterisolering af loft.
Før efterisolering af loft.
Efter efterisolering af loft.
Efter efterisolering af loft.

Det er vigtigt at holde en afstand på 50 mm fra taget, så loftkonstruktionen kan ventileres af luft udefra. Dermed undgås fugtproblemer på loftet.

I forbindelse med efterisoleringen vil Willy Eliasen også forhøje gangbroen på loftet. Det er vigtigt, at dette arbejde bliver gjort omhyggeligt, da gangbroen er med til at stabilisere huset.

Efterisolering af ydervægge
Huset har formure af gule mursten og bagmure og indervægge af gasbeton. Mellem de to mure er væggen isoleret med 75 mm isolering. Termograferingen af huset viste, at isoleringen ligger, som den skal. Den murede del af ydervæggen bliver ikke efterisoleret yderligere.

Efterisolering af loft.
Efterisolering af loft.

Mod vest har huset en let ydervæg, som er beklædt med malede eternitplader. På dette sted er ydervæggen også isoleret med 75 mm isolering, men her er der ingen bagmur til at bidrage til isoleringen.

Der er heller ikke noget vindpap på den udvendige side af isoleringen, og dampspærren ind mod huset er gennemhullet på grund af elinstallationer. Det betyder, at vestenvinden kan slippe igennem isoleringen og give kulde og træk inde i stuen bagved.

Willy Eliasen har efterisoleret den lette vestfacade udefra på følgende måde:

  • Den gamle eternitbeklædning blev fjernet.
  • Den gamle dampspærre blev fjernet, og der blev monteret en ny, tæt dampspærre.
  • Der blev opsat 120 mm Rockwool med en bedre isoleringsevne end standardisoleringsmåtter.
  • Udvendigt blev facaden beklædt med vindpap.
  • Uden på vindpappen blev der opsat 12 mm finérplade til at holde isolering og pap på plads.
  • Uden på finérpladen blev der opsat lodrette lister for hver 400 mm.
  • På listerne blev der monteret brædder af fibercement (Hardieplank fra Cembrit).

Hardieplank er brædder fremstillet af fibercement, som har aftegninger af træårer, så de ligner brædder af træ. Eternitpladerne har den fordel, at de ikke skal males, som ægte træbeklædning skal. "Brædderne" skal monteres på klink, dvs. at det øverste bræt ligger uden på brættet nedenunder.

Da ægteparret gerne ville bevare husets udseende, er der ikke ændret ret meget på facadens tykkelse. Det sætter derfor en begrænsning for, hvor tykt et lag isolering der er plads til under facadebeklædningen.

Let ydervæg før efterisolering.
Let ydervæg efter efterisolering.

Efterisolering af gulv
Det har ikke været nødvendigt at efterisolere gulvet i huset, da der ikke føles fodkoldt. Gulvkonstruktionen er rigtig godt isoleret i forhold til mange andre huse fra 1960'erne. Det er isoleret med 75 mm isolering. Isoleringen ligger mellem det støbte betongulv og stuens lamelgulv af asketræ.

Normalt kan det ikke anbefales at isolere med mere end 50 mm isolering over et terrændæk i beton, som ikke er isoleret nedenunder. Det kan nemlig give problemer med fugt. I dette tilfælde går det imidlertid godt. Men måske er isoleringsevnen mindre end i moderne isolering!

Hvordan er husets vinduer blevet energiforbedret?

I 2006 fik Willy og Kirsten Eliasen udskiftet alle husets oprindelige termovinduer med nye vinduer og ruderne i de faste glaspartier med energiruder.

Isolering af gulvkonstruktion.
Isolering af gulvkonstruktion.

De store, faste glaspartier, der vender mod vest, er bygget ind i den bærende trækonstruktion i den lette ydervæg. Her er ruderne skiftet til moderne energiruder med varm kant. At vinduerne har varm kant betyder, at der mellem de to lag glas langs rudens kant er monteret et isolerende kunststofmateriale. Kunststoffet nedsætter varmetabet gennem vinduet, da det ikke leder varmen nær så godt som de metalkanter, man bruger i andre typer vinduer.

De øvrige vinduer i huset er skiftet til energivinduer - også med varm kant. Forskellen mellem ruden i havedøren, der er udskiftet før de øvrige vinduer og ikke har varm kant, og de nye vinduer og ruder i de faste vinduespartier føles tydeligt. Havedøren udstråler kulde, som man kan mærke, når hånden føres forbi. Det gør de øvrige vinduer og ruder i de faste vinduespartier ikke.

Varmetabet gennem de nye energiruder er cirka en tredjedel af, hvad det var, før vinduerne blev udskiftet.

Hvordan er huset blevet tætnet?

Tætheden i den lette ydervæg er markant forbedret med dampspærre på den indvendige side og vindpap på den udvendige side af isoleringen. Især vindpappen gør den lette ydervægs isoleringsevne meget bedre. 

Let facade og nye vinduer.
Let facade og nye vinduer.

I forbindelsen med udskiftning af vinduerne er fugen og stopningen omkring vinduerne forbedret. Der, hvor den lette ydervæg mødte den murede ydervæg, var der en meget utæt fuge. Den er udskiftet i forbindelse med isoleringen af den lette ydervæg.

Som en del af energirenoveringen vil en gammel udluftningskanal i stuen blive lukket til. Termograferingen viste nemlig, at der er en stor kuldebro omkring kanalen, hvor varmen slipper ud.

Det kan normalt ikke tilrådes at lukke for udluftningskanaler, da de er vigtige for indeklimaet i huset. Men Willy og Kirsten Eliasen er flittige til at lufte ud og har alligevel aldrig brugt udluftningskanalen i stuen. Huset har også en udluftningskanal i soveværelset ved siden af stuen, som står åben om natten. Den bliver bevaret. Desuden er der udluftningsventiler i de nye vinduer, som bidrager med frisk lu

Hvordan er husets varmesystem blevet forbedret?

Huset er født med elvarme. Dengang huset blev bygget, blev elvarme anset for at være en meget ren opvarmningsform, da man slap for luftforurening i parcelhuskvartererne og for problemer med utætte olietanke.

Det har ændret sig siden. I dag anses elvarme for at være en dyr og ikke særlig miljøvenlig opvarmningsform.

Ægteparret har i 2001-2002 fået udskiftet husets elvarmeradiatorer med et vandbåret varmesystem. Det krævede, at der blev opsat nye radiatorer i hele huset. Huset opvarmes nu af et gasfyr, som både sørger for varme og varmt brugsvand.

For at varmerørene skal være usynlige, er de anbragt i plastikkasser, der gør det ud for fodpaneler langs ydervæggene. Foran havedøren er rørene ført ned under gulvet.

Hvordan gør du, hvis du vil energirenovere dit hus?

Hvis du gerne vil energirenovere dit hus, er det første, du skal gøre, at gribe fat i husets energimærkerapport, som alle huse, der er blevet solgt fra 1997 og frem, bør have. Hvis du ikke har en sådan, kan du få den udarbejdet.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Energimærkning af boliger

En anden mulighed er at få udarbejdet en termografi af dit hus, ligesom Willy R. Eliasen har gjort. Ved hjælp af den kan du se, hvor de værste varmesyndere er, og hvor det er vigtigst at sætte ind.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek huset for kuldebroer

Det er altid en god idé at tænke isolering og andre energiforbedringer med ind i projektet, hvis du alligevel skal i gang med at ombygge eller renovere dit hus. Det koster nemlig ikke meget mere at isolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.

Husets energirenovering

Huset blev bygget i 1968

Pris for energirenoveringen: 155.000 kr.*

Årlig udgift til varme før udskiftning af vinduer: 12.232 kr.

Årlig udgift til varme efter udskiftning af vinduer: 9.400 kr.

Årlig energibesparelse: 2.832 kr.

Årlig energibesparelse i procent: ca. 23 procent

* Indtil videre. Udgift til og besparelse ved efterisolering af loft og den lette ydervæg er ikke regnet med.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Willy R. Eliasen
"Elvarme i parcelhuse" | J. Gullev, Nesa | Elektroteknikeren nr. 14, 1970
Snittegning af Eliasens hus dateret 12.04. 1967
1tonmindre.dk
"Energibesparelser i eksisterende og nye boliger" | Rapport | BYG-DTU R80, 2004

Henvisninger:

Kommentarer (0)

  1. Der er ingen kommentarer endnu (du kan skrive den første).

Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab