Hvad kendetegner en muldvarp?

Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle enkelte øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.

Muldvarpen ser ikke så godt, men hvor dårligt den præcist ser, vides ikke. Dertil kommer, at dens hørelse er begrænset. Til gengæld har den en særligt veludviklet orienteringssans, hvor følesansen og lugtesansen er de to sanser, muldvarpen navigerer efter.

Det meste af livet tilbringer muldvarpen under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben. Gangene kan ligge i op til 1 meter under jorden, og de kan brede sig i systemer på op til 200 meter. Pelsen er tæt og sort og har en særlig struktur med underuld og dækhår, der gør det muligt for den at bevæge sig både frem og tilbage i gangene uden at få jord i pelsen.

Muldvarpen lever hovedsageligt af regnorme, men spiser også insekter, insektlarver, tusindben, snegle og museunger. Især er den kendt for at lave depoter af levende regnorme, som den forhindrer i at flygte ved at bide forenden af dem. 

Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Hunnen er drægtig i 4 uger og føder herefter et kuld på 2-6 unger. Muldvarpen får som regel kun ét kuld unger om året, og ungerne forlader morens gangsystem eller bliver smidt ud allerede efter ca. 15 uger. Da ungerne ikke er så stærke endnu, vil de ofte forlade morens gangsystem via jordoverfladen, hvor de er stærkt udsatte.

En muldvarp kan blive op til 8 år gammel, men gennemsnitsalderen er nærmere 2-3 år.  Dens nærmeste slægtninge er pindsvin og spidsmus, men forveksles ofte med mosegrisen på dens høje graveaktivitet. Muldvarpens fjender er hovedsageligt fiskehejrer, ugler og musvåger. Ræve og grævlinger kan dog også finde på at nappe en muldvarp i ny og næ.

Skadedyr eller nyttedyr?

Muldvarpen skader ikke planter ved at gnave i dem eller spise dem på samme måde, som mosegrise gør. Den kan dog i nogle tilfælde komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang.

Muldvarpen graver lange og mange gange i jorden, og den graver hele året. Det overskydende jord fra gravearbejdet presses op på jordoverfladen som muldvarpeskud (muldskud).

Disse skud kan være til stor irritation, ikke mindst på en ellers flot græsplæne, der hurtigt kan få et ret bulet udseende, hvis en muldvarp lægger vejen forbi. 

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antallet af muldskud og antallet af muldvarpe i i haven. En let jord vil gøre at muldvarpen ikke har behov for at skubbe jorden op i skud. Græsplæner er imidlertid ofte så faste, at det nødvendigt for muldvarpen at skubbe jorden op.

Der er delte meninger om, hvorvidt muldvarpen er et egentligt skadedyr. Den er nævnt i lovgivningen som et dyr, der må bekæmpes, men dens gravearbejde har også en nyttig funktion. 

Muldvarpen lufter jorden godt igennem og forsyner jordens organismer med ilt, hvilket fremmer omsætningen af planterester til muld. Af samme grund anser man den i skovbruget for et nyttedyr.
Hvis du kan leve med muldvarpe i din have, kan du fjerne muldvarpeskuddene og så nyt græs i hullerne hurtigst muligt derefter. Hvis jorden ligger bar, vil ukrudt nemlig snart finde vej og indtage pladsen i stedet for.

Muldvarpens gange kan i blød jord nærmest underminere plænen, så man synker ned, når man går på den. Hvis din plæne er meget ødelagt af skud og gange, kan det være nødvendigt med en større udbedring med jord, tromle og såning. April-maj og august-september er de bedste tidspunkter at udbedre plænen på.

Hvad kan du gøre for at slippe af med muldvarpe i haven?

Det kan være meget svært at slippe af med muldvarpe, og helt udryddes kan de næppe. Selvom du får slået en aktiv muldvarp ihjel, vil dens gangsystem formentlig ret hurtigt blive overtaget af en anden, og så er du lige vidt.

Skal du bekæmpe muldvarpe effektivt, bør du også koordinere indsatsen med dine naboer og genboer, da muldvarpens gange, som før nævnt, kan blive meget lange. 

Muldvarpe kan bekæmpes med fælder og gift. Der findes dog ingen giftmidler på markedet til brug for private haveejere. Det er kun professionelle skadedyrsbekæmpere, der må anvende det.

Der sælges også apparater, som udsender ultralyd eller lavfrekvent støj, der påstås at kunne skræmme muldvarpe væk. Ifølge Skadedyrlaboratoriet har grundige undersøgelser tilbagevist, at disse skræmmeprodukter har en effekt på muldvarpe.

Blandt mere eller mindre fortvivlede haveejere udveksles derudover råd om bekæmpelse med fx hvidløg, rå sild, mølkugler, løg af kejserkrone, gærede planterester, jordrystelser eller udstødningsgas fra bilen, plæneklipperen el.lign. i dyrenes gange. 

Erfaringerne er delte. Lykkes det at skræmme en muldvarp væk med sådanne midler, skal du regne med, at en ny beboer sagtens kan finde på at flytte ind efter nogen tid. Desuden er din skadeforvoldende muldvarp højst sandsynligt blot blevet til et problem hos din nabo i stedet for, mens de rå sild risikerer at blive et festmåltid for rotter. 

Skal du slippe af med muldvarpe, så er brug af muldvarpefælder den sikreste måde at slippe af med et muldvarpeproblem.

Bekæmpelse med muldvarpesaks

Det bedste og billigste middel til at bekæmpe muldvarpe, er en muldvarpesaks. Den kan købes hos isenkræmmere eller i byggemarkeder og havecentre. Muldvarpesaksen sættes ned i muldvarpens gang, og når muldvarpen bliver "sakset", dør den øjeblikkeligt. 

Det er imidlertid vigtigt, saksen ikke lugter af menneske, når man sætter den ned – menneskelugten vil kunne få muldvarpen til at gå udenom fælden. 

Sådan sætter du muldvarpesakse:

  • Læg saksene i jord et stykke tid, inden du iført handsker sætter dem i jorden. 
  • Brug en bambuspind eller en stok, som du stikker ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud, til at finde muldvarpens gang. 
  • Grav hernæst et lille hul, der er stort nok til, at du kan stille saksen midt i gangen. Du skal rense hullet for løs jord, så muldvarpen kan passere frit.
  • På saksen sidder en udløserplade. Anbring saksen, så muldvarpen støder imod udløserpladen, når den går igennem gangen. Når udløserpladen bliver berørt af muldvarpen, klapper saksen i.
  • Hullet ned til gangen kan du dække til med en græstørv eller jord. Du kan også stille en omvendt spand eller stor urtepotte hen over hullet, så det er nemt at tjekke fælden. 

Du skal regne med at øve dig lidt, før det lykkes at få et dyr i fælden.

Der findes flere typer af muldvarpefælder på markedet, der ikke skal graves ned, men blot skal stikkes ned i jorden. Også nar du anvender disse fælder, skal du undgå, at de lugter af menneske ved at bruge handsker.
Uanset hvilken type fælde du bruger, er det en god idé at anbringe fælden i det gamle hul igen, når du har fanget en muldvarp. Så er den parat til nye indflyttere. 

Bekæmpelse med gift

Der findes ingen giftmidler på markedet til brug for private haveejere. Gift må først og fremmest kun anvendes af en certificeret person. Derudover kan forkert håndtering være sundhedsskadeligt eller direkte forbundet med farer.   

Aluminiumfosfid

Aluminiumfosfid, som udvikler sig til fosforbrinte, når det kommer i kontakt med vand, er et godkendt produkt til bekæmpelse af muldvarpe. 

Det kræver et særligt sikkerhedskursus at anvende dette giftstof, da det er farligt at arbejde med. Her skal du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe dig. 

Giften anvendes i små ’pellets’, som lægges ned i muldvarpens gange. Når de har optaget fugtighed fra jorden, udvikler de fosforbrinte, der er en meget giftig luftart, som vil slå muldvarpene ihjel i løbet af 4-6 timer. 

Gassen, som bliver udviklet, er så giftig, at der kun må lægges pellets i gange, der er mere end 10 meter fra bygninger, hvor mennesker eller dyr kan opholde sig. Af sikkerhedshensyn må dyr og børn ikke grave i jorden i 48 timer efter behandlingen. Du bør derfor overveje grundigt, om denne metode er hensigtsmæssig. 

Karbid 

Karbid er ulovligt at bruge som bekæmpelsesmiddel til både muldvarpe og mosegrise – det gælder både for private samt professionelle skadedyrsbekæmpere, da produktet ikke er godkendt til formålet. Dog kan det alligevel købes i diverse byggemarkeder og flere steder på Internettet, hvor forhandlerne skilter med det som et bekæmpelsesmiddel mod muldvarpe og mosegrise. 

Karbid er ligesom Aluminiumfosfid et stof, der udvikler gasser, når det kommer i kontakt med vand. Ud over at produktet er ulovligt at bruge i bekæmpelse af muldvarpe (og mosegrise), er det også yderst brandfarligt og giftigt at indånde. Hold dig derfor væk fra at bruge det, selvom dit lokale byggemarked skilter med det som et effektivt middel.

Kan du få hjælp fra kommunen?

Ifølge ’Lov om drift af landbrugsjorder’ kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarp, men de har ikke pligt til det og gør det også sjældent. I sådanne tilfælde vil det være ejeren af ejendommen, hvorpå bekæmpelsen skal udføres, der vil skulle betale for det.

Hvornår er det bedst at bekæmpe muldvarpe?

Det er bedst at bekæmpe muldvarpe i maj-juni og oktober-november. I august og september vandrer muldvarpens unger rundt for at finde deres eget territorium, ofte i de efterladte gangsystemer, hvor en del af dem dør under vandringen. I midten/slutningen af oktober er der mere ro på bestanden, og naturen har sørget for sin egen begrænsning af antallet.