Træ eller mursten? Hvilket hus er bedst at bo i? Svaret afhænger ikke af materialevalget, men derimod af om huset er velisoleret og har et godt indeklima. Foto: Arkiv
Hvad er forskellen mellem et murstenshus og et træhus?
Et murstenshus er et hus med en facade og eventuelt også indvendige skillevægge opført i murværk. Facaden kan være blank mur, hvor murstenene er synlige, eller en pudset og/eller malet facade.
Ydervæggene i et muret hus er opbygget af en formur og en bagmur med et hulrum med plads til isolering mellem de to mure. Bagmuren vil oftest være opført i gasbeton eller mursten. Det er først efter 1960, at det blev almindeligt at benytte gasbeton eller porebeton som bagvæg og samtidig benytte denne som bærende væg.
Der findes ingen klar definition af hvad et træhus er. Mange vil nok forbinde et træhus med at have en facade af træ, men fagligt set vil det være, når den bærende konstruktion er i træ. Årsagen er, at træet i denne sammenhæng volumenmæssigt udgør en stor del af husets samlede masse og en væsentligt større del, end hvis det kun er facadebeklædningen, som er af træ.
Udvendigt kan træhuset godt have en facade af mursten, ligesom indvendige vægge kan være beklædt med gipsplader.
Sammenligning af udvalgte materialer til konstruktionen
Hvilke myter er der om murstenshuse og træhuse?
Holdninger og fordomme om murstenshuse
Mange opfatter et hus med en murstensfacade som et kvalitetshus. Det hænger muligvis sammen med, at det forbindes med murermestervillaen, som er et solidt hus bygget efter danske håndværkstraditioner, som bygger på mange års erfaring indenfor muret byggeri. En anden årsag kan være, at et hus der er muret ofte kræver mindre vedligehold end et hus af træ.
Andre betragter mursten som gammeldags og kedelige. Det gælder især de traditionelle røde og gule maskinsten fra 1960'ernes og 70'ernes parcelhuse.
Der er mange holdninger til, om et træhus eller et murstenshus er bedst at bo i. Foto: Arkiv
Frem til 1960'erne var de murede huse grundmurede. Det blev almindeligt allerede fra første halvdel af 1900-tallet at bygge med dobbeltmurede facader med både en formur og en bagmur i mursten. Tidligere kunne fundamenter også være murede.
I murstenshuse fra 1960 og frem er det typisk, at ydermuren er opført med en formur af mursten og en bagmur opført i fx letbeton. Det kunne både være væghøje elementer eller blokke.
Man startede med at isolere hulrummet imellem de to mure omkring i 60’erne, men det var ikke et krav. Det er først fra 70’erne, at man kan regne med, at der (næsten) altid er isolering i hulrummet.
I de fleste murstenshuse er det bagmuren, der bærer taget. Dvs. taglasten kun hviler på bagmuren. I en periode var det også almindeligt ved vinduesfacaden, at lade vinduerne bære taget. Det giver problemer, når man ønsker at skifte vinduer. Nye vinduer må ikke bære taget som udgangspunkt.
Er bagmuren opført i tynde gasbetonelementer kan væggen være underdimensioneret i forhold til taget. Det kan give revner i bagmuren. Revnerne kan imidlertid også skyldes andre forhold.
Et hus med en skalmur af mursten er i de fleste tilfælde et solidt hus. Men det modsatte kan også være tilfældet. Det hjælper ikke noget, at facaden (skalmuren) er af mursten, hvis den bærende bagmur fx er en sjusket gasbetonmur, der revner, eller ikke er afstivet tilstrækkeligt, så også husets ydervægge derfor slår revner.
Har du den slags skader på dit hus, kan revnerne udbedres og pudses op, hvis der blot er tale om, at elementerne har bevæget sig lidt i forhold til hinanden. Men vil du sikre dig, at skaderne er opstået, fordi huset ikke er tilstrækkeligt afstivet, skal du kontakte en ingeniør.
Holdninger og fordomme om træhuse
Et hus hvor facaden er med træbeklædning, vil for mange måske blive betragtet som et træhus. Amerikansk og svensk inspirerede bjælke- og træhuse er nogle af de typer, der bliver forbundet med et træhus, da det typisk er dem, man ser i parcelhusområderne. Det antages, at der er meget vedligehold, ved at have et træhus, mange opfatter huse med facade af træ som sundere at bo i end i et murstenshus, ud fra en forestilling om, at indeklimaet er bedre. Træ er et mere klima- og miljøvenligt materiale end mange andre byggematerialer. Det skyldes blandt andet, at træ er et naturmateriale, der kan optage og afgive fugt. Derfor kan det også være med til at give et bedre indeklima.
Kendsgerninger om træhuse
Træ optager CO2, mens det gror og frigiver det igen, når det ikke længere kan bruges - enten ved afbrænding eller ved forrådnelse. I den tid træet bruges lagres CO2 mængden. Der bruges kun lidt energi på at forarbejde træet, så det kan bruges som byggemateriale. Derfor er træ velegnet at bruge i byggeriet, da det samlede CO2 aftryk i hele træets levetid er lille sammenlignet med andre traditionelle byggematerialer.
Nye træhuse opføres ofte med en (plast)dampspærre lige bag de indvendige vægoverflader. Dampspærren sikrer, at ydervæggene er helt tætte, og at der ikke kan slippe varm, fugtig luft ud i konstruktionen, som i kombination med kondens vil kunne danne grobund for skimmel, svamp og råd.
Der er også en dampspærre i loftet i lighed med de murede huse. Men det er muligt at opføre et træhus uden brug af en dampspærre. Det kræver dog, at man har et stort kendskab til de forskellige konstruktioner, og hvordan de sættes sammen.
Sammenligning af udvalgte materialer til din facade
En træfacade giver ikke i sig selv et bedre indeklima. Foto: Arkiv
Hvordan er energiforbruget i henholdsvis et murstenshus og et træhus?
Energiforbruget i henholdsvis et træhus og et murstenshus afhænger af:
- Hvornår huset er opført.
- Hvor godt huset er isoleret.
- Hvor tæt huset er.
- Hvilke vinduer huset har.
- Hvilket varmeanlæg huset har.
- Hvordan huset er ventileret.
Derudover har de indvendige materialer betydning. Træ føles ikke så koldt som sten at berøre, selv om de begge er med samme overfladetemperatur. Ydervægge opført i mursten kaldes tunge vægge og ydervægge opført i træ kaldes lette.
Det skal tilføjes, at der for alle huse bygget efter 2008 er krav om, at alle huse uanset byggemetode er tætte. Det skal dokumenteres ved en såkaldt ”blower door”-test, som er en trykprøvning af det færdige hus.
Tunge ydervægge hjælper med til at spare på energiforbruget, fordi de optager (akkumulerer) varmen, når det er varmt, og afgiver den, når det er koldt. Det kan lette vægge beklædt med gips ikke. Men det tager så også væsentligt længere tid at opvarme et murstenshus. Derfor er mange fritidshuse opført af træ, så de hurtigt varmes op, når de skal benyttes.
Træhuse af massive bjælker eller massive træelementer kan i forhold til varmeforbruget have den fordel, at komforttemperaturen er et par grader lavere i et hus af disse end i et hus af tegl og beton.
Det er ikke husets facade, der er afgørende for, om huset er sundt at bo i, men derimod, om huset er velisoleret og har en tilstrækkelig ventilation.
Moderne træhuse er, ligesom moderne murede huse, næsten altid rigtig godt isolerede. Især hvis de er bygget efter 1998. Der kan være installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Det sørger for udskiftning af luften i huset på en energimæssigt fornuftig måde. Når den fugtige luft hele tiden ventileres ud, undgås mange skimmelsvamp og fugtproblemer. Også huse med en ikke særlig tæt dampspærre, altså et ældre hus, vil have fordel af et varmegenvindings anlæg, hvis der er tendens til et for fugtigt indeklima.
Hvordan er indeklimaet i henholdsvis et murstenshus og et træhus?
Der er ikke den store forskel på indeklimaet i et murstenshus og i et træhus. I begge hustyper afhænger indeklimaet i høj grad af, om huset er godt isoleret, så lofter, vægge og gulve ikke er kolde, og om luften i huset udskiftes tit nok. Beboerne må således huske at sikre udluftning 3 gange om dagen. I ældre huse, hvor isoleringen ikke var så effektiv, opstår der nemmere kuldebroer i et muret hus end i et træhus.
Der er en række andre faktorer, fx lyd og afgasning, der kan påvirke indeklimaet, men hvis huset har en behagelig temperatur, og luften hele tiden skiftes ud, vil de fleste føle sig godt tilpas.
Der er ikke den store forskel på værdien af et træhus og et murstenshus, hvis begge huse er velholdte. Foto: Morten Thun
Hvad er dyrest at bygge - et træhus eller et murstenshus?
Det er billigere at bygge et træhus end et murstenshus.
Prisen er mindst 10 procent billigere for et træhus. I mange tilfælde vil ydervægge til et træhus blive fremstillet på en fabrik og transporteret til byggepladsen i ét stykke klar til at blive sat op. Det kan naturligvis også være på forhånd udskårne bjælker, som hurtigt samles på stedet.
Det letter arbejdet og gør det billigere.
I et murstenshus opføres bagmuren som væghøje, 60 cm brede gasbetonelementer (porebetonelementer) eller helvægselementer, som er bredere af letklinkerbeton. Men formuren mures på stedet, samtidig med at hulmuren fyldes med isolering.
Selve skalmurerarbejdet på et typisk murstenshus tager ca. en uges tid for et par murere.
Derudover er materialerne til en let indervæg i et træhus billigere end materialerne til en tung ydervæg i et murstenshus. Mursten koster væsentligt mere at få muret op end en tilsvarende trækonstruktion med brædder.
Hvilket hus holder bedst værdien - et træhus eller et murstenshus?
Spørger du en ejendomsmægler, hvilket hus der bedst holder sin værdi, vil han nok sige, at der ikke er den store forskel på et træhus og et murstenshus, forudsat begge huse er velholdte.
Men hvis træhuset ikke er velholdt, er det svært at sælge det, da køber kan se, at der venter meget arbejde med reparationer og vedligeholdelse.
Et træhus kommer hurtigt til at se grimt ud, og træet bliver hurtigt beskadiget, hvis revner og sprækker ikke udbedres. Et træhus kræver således jævnlig vedligeholdelse, mens man med et muret hus, hvor murstenene står ubehandlede, nærmest slipper for vedligeholdelse af selve facaden. Dette i modsætning til træhuset, hvor overfladen skal males om hvert 5-10 år.
Er et hus af mursten derimod pudset op, skal det ligesom et træhus vedligeholdes med 8-15 års mellemrum, dvs. at vedligeholdelsesarbejdet for disse er ca. det samme.
Vedligeholdelsen af et træhus er nem at gå til. De fleste kan selv finde ud af at skifte et bræt og male. Det murede hus med de synlige mursten kræver en erfaren murer, når enkelte sten skal skiftes, eller fugerne skal fornys, hvis resultatet skal blive i orden.