Naboskab er vigtigt for vores livskvalitet

Næsten alle har dem. Om de er ved siden af, over os, under os eller lidt nede ad landevejen, skal de fleste af os forholde os til vores naboer. Og det vil vi gerne, fordi naboskab er vigtigt for vores opfattede livskvalitet.

Det viser Videncentret Bolius og Realdanias undersøgelse ”Danskerne i det byggede miljø”, og faktisk er det ikke kun den oplevede livskvalitet, som et godt naboskab kan påvirke. Det er meldingen fra Anja Jørgensen, professor i bysociologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde og leder af forskningsgruppen ved Aalborg Universitet.

– Ens mentale tilstand er bedre, når man har et godt naboskab, forklarer hun.

Derfor burde mange have en interesse i at dyrke naboskabet. En undersøgelse, udført af YouGov for Videncentret Bolius i november 2023, viser, at otte procent af danskerne ikke kender nogen af deres naboer. Og tager vi puljen med, der kun kender få af naboerne, er tallet på 39 procent. Alligevel er 68 procent, eller knap syv ud af ti danskere, ret tilfredse eller meget tilfredse med naboskabet i deres område, ifølge ”Danskerne i det byggede miljø”.  Men hvordan hænger det sammen, når vi ved, at naboskab er godt for livskvaliteten og det mentale helbred?

Tidligere generationer boede tæt i byerne i mindre lejligheder med mange familiemedlemmer. Her var man hele tiden omgivet af mennesker. I dag bor flere i eget hus. Den fysiske afstand til naboerne er blevet lidt større, vi kan gemme os bag hæk eller plankeværk, og det er netop den rolle, boligen har fået i dag, forklarer Mette Mechlenborg, der som seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) på Aalborg Universitet har mere end 20 års erfaring med boligkultur.

– Vi har en tendens til at synes, at fællesskab altid er godt. Men vi glemmer, at det ikke er alle, der ønsker et fællesskab – særligt der, hvor de bor. Boliger i dag er udviklet med det gode privatliv for øje. De er store, tætte og afgrænset. Her kan vi trække os tilbage fra tilværelsen udenfor og kun være sammen med familien. Før og under industrialiseringen var privatliv en luksus, og her gik man i skoven for at være ”alene”. 

– I dag bor vi ikke så tæt mere, vi har gode, sunde boliger, men også ret til vores eget privatliv. Boligen er blevet stedet, hvor man trækker sig tilbage fra fællesskabet for at lade op.

I Danmark er mange i en privilegeret situation, hvor vi kan styre mange ting i livet, herunder hvor vi har lyst til at bo og endda købe bolig. Men selvom vi kan bestemme, hvor vi vil bo, kan vi ikke styre, hvem der bor på matriklen ved siden af eller i opgangen. Derfor fortæller et godt forhold til naboer en del om, hvem vi er som mennesker.

– Naboskab handler om, hvordan vi opfatter den næste, der bor tæt på os, som vi ikke selv har valgt. Hvis vi er interesserede i at kende deres navn, hvem de bor med, og hvad de laver, så er der også en sandsynlighed for, vi synes, vi har et godt naboskab med vores naboer, siger Mette Mechlenborg.

Hun forklarer også, at hvis kombinationen af to personer, der nok bor ved siden af hinanden, men reelt ikke har valgt hinanden til, skal ende med succes, kræver det en indsats fra start.

– Det vigtigste for et naboskab er, hvad der møder dig, når du åbner din hoveddør. Hvis I ikke kender hinanden og ikke anerkender hinandens eksistens, er det svært at gå op ad ”nabostigen”. Derfor er de første møder vigtige for nabokulturen.

Og det første møde kan oplagt være på vejen eller i opgangen. Men udviklingen af naboskabet kan også hænge sammen med den danske velfærdsmodel. For med opbygningen og udviklingen af byerne rundtomkring i landet har der siden 2. verdenskrig været et helt andet fokus på den samfundsmæssige indramning end i så mange andre lande. En lokal svømmehal eller bussen til og fra et område har en betydning for, hvem der bosætter sig netop der, men det er også mødesteder, der giver en mulighed for at rende på sine naboer i lokalområdet, forklarer Anja Jørgensen.

– Velfærdsstaten skulle ikke kun opbygges i store byer, men det skulle være hele vejen rundt, også i de mindre byer. Og det har betydet, at man i et langt stræk fra 2. verdenskrig har kunnet blive og leve et godt liv i de mindre byer. Siden er urbaniseringen eksploderet og centraliseringen blevet mere udtalt.

– I dag bor vi i et stigende omfang meget segregeret. I København og andre større byer er der en høj grad af diversitet, men lægger vi forstørrelsesglasset, ses der et tydeligt mønster i, at vi bor ved siden af mennesker, som vi ligner socialt og i et vist omfang også etnisk. Det kan godt påvirke vores reaktioner, hvis folk gør noget andet end det, der er normen her. Flytter der nogle ind, som ikke ligner os, har andre vaner og anden smag, er det måske en større udfordring for folks tolerance, end det har været før, hvor man var vant til en mere forskelligartet social sammensætning i kvartererne, siger Anja Jørgensen.

Sammensætningen af kulturer i de enkelte boligkvarterer kan skifte med tiden, og det samme kan ry og rygte for enkelte boligtyper. Mens nogle ønsker at skærme privatlivet bag et hegn, væk fra andres nysgerrige øjne, kan andre ikke få nok af at omgås naboerne. Således er der i visse dele af samfundet en stigning i antallet af bofællesskaber, som fx senior- og generationsfællesskaber. Alligevel mener Mette Mechlenborg, at vi i Danmark har et ret konsistent syn på, hvordan vi ønsker, at vores boligliv skal være.

– I Danmark er vi meget skeptiske over for højhuse, fordi de har et ry for, at man skaber dårlige naboskaber der. Det fortæller noget om, at vi er skolet af parcelhuskulturen og naboskab over hækken. Her er aftalen, at hvis du accepterer mit privatliv og det, der sker på min side af hækken, respekterer jeg også dit, forklarer hun.

Også ens livssituation har stor betydning for, hvordan vi betragter naboskabet. På Aalborg Universitet er de meget interesseret i at følge betydningen af naborelationer, og derfor har de for mange år siden fået spørgsmål om naboskab ind i sundhedsprofilundersøgelserne. Her får de flere interessante input, der viser, at hvis man blot går en lille tur ned ad vejen, kan relationerne være helt anderledes, forklarer Anja Jørgensen.

– De steder i Aalborg, hvor der bor mange unge, og visse steder i de almennyttige boligområder, er der stor udskiftning blandt beboerne. Stor til- og fraflytning hænger som hovedregel også sammen med en mindre interesse i naboer og naboskab. Men blot få hundrede meter væk fra de områder kan folk rapportere et helt anderledes syn på naboskab, fordi det er et område med ejerboliger, siger hun. 

Det er svært at sige naboskab uden også at åbne for en skuffe fyldt med naboproblemer. Og de seneste tal fra Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse viser, at hver femte har været i en eller flere konflikter med deres naboer, når parternes adfærd og ønsker ikke matcher. 

De fleste har enten selv stået i en fejde, og ellers kan der – som tallene tydeligt viser – nemt findes en konflikt i nærområdet. På tv laves der programmer om kolonihaver, hvor problemerne kammer helt over, og på sociale medier eller i Videncentret Bolius’ brevkasse, Spørg Bolius, er eksemplerne lige så mange. 
Spørgsmålet er så, om vi altid har været et samfund fyldt med konflikter, eller om vores forhold til hinanden er blevet forværret med årene.

– Det er forventningerne, der har ændret sig, og ikke behovet for fællesskab. Men hvis man bor i en stor lejlighed og har betalt meget for den, så er det ”mit sted”. Når folk larmer uden for ens hus efter kl. 22 fredag aften, så vil man stadig have ro, selvom man bor i byen. Vi vil ikke høre naboen, lugte naboens mad eller se dem på den anden side af hækken, siger Mette Mechlenborg.

– Der har altid været mange nabokonflikter i byerne. For 50 år siden var der larm og lugte hele tiden, fordi flere mennesker boede tæt på hinanden der. I dag er vi er blevet bedre til at forstå andre mennesker, og at konflikter trods alt ikke skal ende i slagsmål, som det måske kunne for 50 år siden. 

Netop konfliktløsning er en del af naboskabet, der er rykket ind i etagebyggerierne. For mens det på villavejene kan være svært at organisere et beredskab omkring ulmende konflikter uden en stærk grundejerforening, har boligselskaberne i større grad fokus på, hvordan de kan udglatte stridigheder, forklarer Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler og underviser ved Center for Konfliktløsning.

– Vi havde som art nok ikke overlevet, hvis vi ikke kan finde ud af at løse konflikter. Vi er sociale mennesker, og så skal man også have evner til at løse konflikter, hvor man sætter sig ned og snakker om det. Der er masser af spor i vores historie og landskab, der viser, at vi har taget konflikter alvorligt, forklarer han og uddyber, at han alligevel ser nye tendenser i konflikthåndteringen.

– Der har altid været nabokonflikter, men nye generationer kommer til og synes, man er nødt til at indrette fællesskaber på en anden måde, så der er plads til alle, og man taler ordentligt til hinanden. Mange har i dag et fokus på at være mere inkluderende.

Vi kommer ikke gennem livet uden at havne i konflikter. Men når det kommer til nabostridigheder, forklarer Jesper Bastholm Munk, at det rammer os steder, hvor vores krop rent fysiologisk reagerer anderledes end på mange andre konflikttyper.

– Vi er bare biologiske væsner, hvor hele nervesystemet kan sætte i gang og skabe pres på os. Når det så handler om nabokonflikter, kommer det ind på vores eget territorie, hvor vi egentlig skulle kunne lade op og slappe af. Derfor reagerer vi anderledes, end hvis det skete nede i badmintonhallen, hvor vi bare kan gå hjem, siger han.

Problemerne naboer imellem kommer ind alle vegne, og det betyder, at både høj og lav i samfundet til tider ender i en situation, hvor en konfliktmægler kan være løsningen på stridighederne. Og selvom der mange steder i samfundet er forskel på danskerne, er det i Jesper Bastholm Munks arbejde de samme problemer, folk tumler med.

– I nabokonflikter er konflikttyperne og reaktionerne de samme, uanset hvor man bor. Forskellen er blot, at de rige kan køre deres advokater stilling, mens andre ikke har den mulighed.

Der er mange, der kigger i krystalkuglerne for at analysere, hvordan vores samfund vil udvikle sig i fremtiden. Det gælder også, når vi taler om forholdet til vores naboer. 
Og her er en af de vigtigste komponenter vores menneskesyn og etik. Her mener Anja Jørgensen ikke, at vi kommer til at se store forandringer.

– Allerede for 25 år siden sagde man, at naboer var blevet mere egoistiske og individualiserede. Jeg ved ikke, om det er sådan. Selvfølgelig er vi alle sammen over en meget lang periode blevet mere individualiserede, og det har der været mange gode ting ved. Konflikter har det i dag nogle gange med at blusse helt vildt op, og så falder de ned igen. Folks emotionelle engagement kan både få det til at blusse op og falde ned. Og sådan tror jeg, det vil fortsætte, siger hun.

Der er heller ikke tegn på, at nabokonflikterne er aftagende. Men det vigtige er, hvordan vi håndterer konflikterne. For formår vi at få løst problemerne, er goderne mange. Så selvom dem på den anden side af hækken til tider larmer, roder eller på andre måder irriterer, så kan du få bedre livskvalitet og mentalt helbred, hvis du løser udfordringerne i stedet for at råbe hen over hegnet.