For Iben Bækkelund Jagd handler det om at bevare en varieret bygningskultur i Danmark. Jens Aaberg har som medstifter af et nonprofit selskab kastet sit engagement på bevaringsværdige bygninger i landdistrikterne. Og når Signe Wenneberg som hverdagsaktivist går ind i en boligsag, ændrer folkestemningen sig.
Alle tre repræsenterer de på hver sin måde interessen for at bevare vores historiske bygningsarv og har samtidig et stort fokus på klimakrise og ressourcespild.
– Vi ser en generel tendens til, at folk passer på deres lokalsamfund på en anden måde, end man har gjort de sidste 10-15 år. Det er naturområder, kulturmiljøer, boligområder eller bygninger, og jeg tror, en stor klimabevidsthed spiller ind i det. Mange tænker, at det kan simpelthen ikke passe, at vi river det her ned og bygger nyt, når vi ved, hvor stor en klimabelastning det er, siger Iben Bækkelund Jagd, bestyrelsesformand i interesseorganisationen By og Land Danmark.
Protester stoppede nedrivning af murermestervilla i Køge
At det nytter at råbe op, er 'Køgesagen' fra foråret et godt eksempel på, mener hun.
En murermestervilla fra 1921 bygget efter Bedre Byggeskik blev solgt, og den nye ejer gjorde det klart, at det var med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt etplanshus. Protester fra både naboer og andre engagerede tog fart, da blandt andre Signe Wenneberg tog sagen op, og selvom ejeren med yderst snævert flertal i kommunalbestyrelsen fik lov til at rive ned, vaklede han i mediestormen og valgte til sidst at videresælge huset til en genbo, som ville bevare det.
En udgravning af kælderen gjorde imidlertid så store skader på huset, at det nu alligevel måtte rives ned. Ifølge ejer nummer to bliver der dog opført et nyt i samme stil.
– Sagen var nok ikke endt med et videresalg, hvis der ikke havde rejst sig en folkestorm. Jeg tror, mange fik øjnene op for, hvor hurtigt det var muligt at mobilisere rigtig mange mennesker med en holdning og finde ud af, at vi måske skal råbe højt sammen næste gang. Protester behøver jo ikke at være på barrikaderne hver gang – det kan også være løbende opmærksomhed og pres på forskellige interessenter, siger Iben Bækkelund Jagd.
Får øjne for detaljer
Erfaringen fra de mange lokalforeninger i By og Land Danmark er ifølge Iben Bækkelund Jagd, at når folk får øjnene op for at bevare noget, så begynder de også at interessere sig for det gode håndværk, detaljerne og historien bag.
– Man bliver ofte optaget af, hvad det tidligere har været. Og den her interesse for godt håndværk og noget, der holder i længere tid, er en generel tendens, siger hun.
Yngre kæmper også for at bevare
Iben Bækkelund Jagd er frivillig og ulønnet bestyrelsesformand, men er uddannet historiker og har altid arbejdet med historiske bygninger og kulturarv. Hun ser en ny gruppe mennesker engagere sig.
– Tidligere, når man var frivillig inden for kulturområdet, har man ofte nærmet sig pensionsalderen og haft tid til det. De senere år ser vi også de yngre fra 50 år og nedefter, og når vi kommunikerer om sager på vores sociale medier, er det folk i alle aldre, der har en holdning til for eksempel at bruge langtidsholdbare materialer, siger Iben Bækkelund Jagd.
By og Land Danmark kæmper overordnet set for at bevare og formidle bygnings- og landskabskulturen i Danmark.
– Når vi færdes rundt i Danmark, skal vi kunne se sporene af den kultur og historie, som vi kommer af. Bygningskultur er en del af den kulturarv, vi alle sammen møder, uanset hvor vi går, i modsætning til mange andre områder, hvor vi er nødt til at gå på museum eller i teater for at møde den.
Danmarks Kulturarv vil redde bygninger fra nedrivning
Jens Aaberg er arkitekt og specialiseret i istandsættelse og restaurering af historiske bygninger og har beskæftiget sig med kulturarv gennem hele sit arbejdsliv. Derudover har han i år sammen med tre andre stiftet et almennyttigt nonprofit selskab, Danmarks Kulturarv, der i løbet af det næste år ventes at blive omdannet til Danmarks Kulturarvsfond, som har til formål at redde nedrivningstruede bygninger, især i landdistrikterne.
Selskabet har allerede for ejernes egne private midler købt den første bygning, Krusaa Vandmølle i Sønderjylland, der er godt på vej til at få et helt nyt liv.
– Jeg får det simpelthen fysisk dårligt ved tanken om, at de her boliger eller bygninger skal rives ned. Det er hjerteskærende, for de er et udtryk for vores fælles historie og fortæller, hvor vi i sidste ende kommer fra. Og det er tankeløst i en klimakrise, hvor vi i virkeligheden hellere burde stoppe nedrivninger, siger han.
Gamle bygninger skal give lokalområder identitet og stolthed
På sigt skal Danmarks Kulturarvsfond med penge fra donationer og crowdfunding opkøbe, istandsætte og drive bevaringsværdige bygninger primært i landdistrikterne, der ikke i samme grad har investorernes opmærksomhed. De vil gerne sætte fokus på, at en bygning er mere end bare de mursten, den er bygget af.
– Vi vil vise, at man med den rigtige forretningsplan og i samarbejde med lokalsamfundet kan udvikle gode idéer, så bygningen igen kan være med til at tilføre området identitet og stolthed, siger Jens Aaberg.
Gennem årene har han engageret sig i en del sager med bygninger, der efter hans mening stod til unødvendig nedrivning, men med fonden betræder han nyt land – ikke mindst med idéen om crowdfunding efter inspiration fra National Trust i England og Skotland.
I øjeblikket arbejder Danmarks Kulturarv på at få adgang til en sådan crowdfunding-platform, men allerede nu kan man som privatperson donere et valgfrit beløb, der går til oprettelse af fonden og restaurering af de enkelte projekter, fx Krusaa Vandmølle.
Her kan du engagere dig
Landsforeningen By og Land Danmark har både personlige medlemmer, lokalafdelinger og lokalforeninger. Arbejder nationalt for bevaring og formidling af bygnings- og landskabskultur (byogland.dk).
Samlingskraft er en pulje, hvor man kan søge støtte til et arrangement, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen for bevaring af bygninger, som indgår i den grønne omstilling, bæredygtige løsninger og skaber nye lokale fællesskaber (samlingskraft.dk).
På Facebook findes der flere grupper for folk, der diskuterer renovering og bæredygtige løsninger eller laver aktivisme for at sætte fokus på enkeltsager som fx ”Bevar Palads” og ”Arkitekturoprøret – lad os bygge smukt igen”.
Signe Wenneberg: Tiden er blevet moden til bæredygtighed
Journalist Signe Wenneberg er en af Danmarks mest kendte hverdagsaktivister med fokus på især bolig og bæredygtigt byggeri. Hun udgav allerede i 2015 bogen ”Byg bæredygtigt”. Men tiden var ikke moden, og bogen solgte ikke engang første oplag, fortæller hun.
– Da jeg byggede verdens første 100 procent FSC-træhus på pæle i 2014, hvor jeg også brugte mange genbrugsmaterialer, var det virkelig op ad bakke at have samtalen om, at klodens ressourcer er begrænsede, og vi må agere anderledes. I årene efter mærkede jeg, at man hele tiden forsøgte at proppe mig ned i en kasse som én, der var fortaler for nybyggeri. Det er jeg overhovedet ikke, så jeg gik i den modsatte grøft.
Signe Wenneberg gav sig i stedet til at formidle bevaringsværdige huse på landet under hashtagget #denperfektelade for at sætte spot på alt det, der kan reddes. Hun ville ændre tankegangen.
– Ejendomsmæglere og ingeniører, der har fået memoet om, at alle vinduer i verden skal udskiftes, og en generation af håndværkere, der mener, at gamle huse skal ændres til ukendelighed. At gammelt er lig med ”gammelt lort”. Jeg ville gerne vise de fine bevaringsværdige detaljer, gamle køkkener og badeværelser for at forsøge at åbne folks øjne for, at det er værd at bevare.
Boligaktivisme
Det er ikke nyt, at vores bygninger og boliger er genstand for følelser og aktivisme. I starten af 1980’erne fik det stor bevågenhed i medierne, da boligaktivister fra venstrefløjen kom i direkte kamp med politiet for at bevare en byggelegeplads på Indre Nørrebro, som kommunen havde besluttet at rydde.
Det blev de følgende år anledning til flere aktioner fra bz-bevægelsen, som gruppen kaldte sig. De unge besatte nedrivningstruede bygninger i København for at gøre opmærksom på boligmanglen for unge i København.
Kommunen forsøgte med flere initiativer at stoppe besættelserne og gav i 1982 blandt andet gruppen en bygning på Jagtvej 69, som blev indrettet til ungdomshuset ”Ungeren”, der blev revet ned igen i 2007. Gennem 1980’erne fortsatte bz’erne deres protester, som dog langsomt ophørte, mens andre politiske aktiviteter fortsatte.
Et af de nyere eksempler på boligaktivisme var protesterne over den amerikanske kapitalfond Blackstones overtagelse af en række lejligheder på Frederiksberg i 2019, der fik mange til at demonstrere. Sagen endte med, at Blackstone af flere forskellige årsager valgte at ophæve handlen.
Godt med debat
Siden er der kommet større fokus på området, og Signe Wenneberg mærker en – med egne ord – tiltrængt debat få mere plads. Hun kan langtfra gå ind i alle enkeltsager, men gør det indimellem, for eksempel da murermestervillaen i Køge stod til nedrivning.
– Sagen med Køgehuset viste, hvor langt ud man kan nå med et budskab, og jeg vidste, at det var et godt eksempel – også til at vise politikernes hykleri i forhold til klimakrisen. For mens man i partierne taler om 2030-mål, og at vi skal ændre adfærd, er det spændende at se, hvordan der reelt stemmes rundtom i kommunalbestyrelserne, når der er mulighed for at bevare eller for at give tilladelse til at bygge unødvendigt nyt, som klimabelaster. Det trak virkelig tænder ud med den sag og endte jo alligevel ikke godt, bortset fra, at så mange blev informeret om, hvad der foregår, siger hun.
Vi er alle hverdagsaktivister
Signe Wenneberg har brugt så meget frivillig og ulønnet tid på at formidle hverdagsaktivisme og bæredygtigt byggeri, at hun med egne ord ”næsten har været ved at knække af det”.
– Efter sådan en eksponeret sag som i Køge drukner jeg i post om landsbykirker, præstegårde, parcelhuse, sommerhuse og ja, også Palads-biografen, der skal have noget omtale. Og det skal de! Men jeg kan ikke alt.
– Til det er der bare at sige, vi er alle hverdagsaktivister. Vi kan alle kaste os ind i kampen. Jeg føler nogle gange, at der er meget lille forståelse for, at jeg ikke kan hjælpe alle, også selv når jeg forklarer, at det kræver ugevis af ulønnet fuldtidsarbejde og en masse ballade. Det kan man kun holde til et par gange om året, siger Signe Wenneberg.
Bæredygtigt – sådan kan man også gøre
Hendes motivation er alligevel intakt, og hun fortsætter:
– Det her er så vigtigt for næste generation, og jeg mærker en stor glæde, når mange skriver til mig, at de simpelthen ikke vidste, hvad de ikke vidste, før jeg oplyste dem om det. Vi har en eller to generationer, som er blevet bildt ind, at den lineære økonomi – at købe nyt, nyt, nyt til hus og have – er sagen. Og når man så stille og roligt med eksempler forklarer, at sådan her – og meget mere bæredygtigt – kan man også gøre, så batter det virkelig …
Signe Wenneberg formidler sine budskaber til sine i alt over 100.000 følgere på Facebook og Instagram, og det har en fordel, forklarer hun.
Hvad skal vi bevare?
For tredje gang har YouGov for Realdania i 2023 undersøgt, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber. Dels at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven – hvad de særligt interesserer sig for. Og om der er ændringer over tid.
Ifølge undersøgelsen opfatter de fleste kulturarv som steder fra før 1960. Runesten og slotte anses som mest værd at bevare, herefter følger et historisk bymiljø og en landsby fra 1600-tallet. Færrest vil bevare højhuse og rækkehuse fra 1960’erne.
Fra 2020 til 2023 er der en lille stigning i antallet af danskere, der vurderer, at historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed.
Læs mere: Realdania, Kulturarvsundersøgelse - komparativ analyse 2017, 2020 og 2023
Vi genanvender kun 4 procent og smider 96 procent ud
– Jeg opdagede, at jeg kommer langt ud med budskaberne ved ikke at være bag betalingsmur og dermed kan læses af alle. Klimakrisen er så vigtig, at jeg gerne vil nå så mange som muligt, også selvom jeg så ikke får løn for min journalistik.
Sagerne finder herefter ofte hurtigt vej til avisernes spalter, fordi hun ikke lægger fingrene imellem.
– Man kan ikke lade byggeriet buldre derudad, som om der ikke var nogen krise her på planeten. Byggeriet belaster. Derfor skal der et paradigmeskifte til. Det skal altid belønnes og hyldes, når der bevares og bruges genbrugsmaterialer.
– I dag er det omvendt: Banker, erhvervsliv, politikere – alle – har slået sig sammen om at mene, at det er positivt at ”energioptimere” – man kan låne til en lav rente, hvis man smider sine gamle, fine vinduer ud og sætter nyt bras fra Polen i sit hus. Danmark har bundrekord for genanvendelse af materialer i byggeriet. 4 procent. Det vil sige, at vi smider 96 procent ud. Det er en skandale!
4 boligsager om bevaring
Køgesagen: En murermestervilla i Køge fra 1921 skulle rives ned, selvom den var opført i såkaldt Bedre Byggeskik. Den nye ejer ville opføre et nyt etplanshus. I byrådet var der heftig debat, og for at beskytte ”bygningsarven, kulturarven og de øvrige naboers forventning om at bo i et kvarter med historiske huse” mente borgmester Marie Stærke, at politikerne og forvaltningen skulle nedsætte et såkaldt paragraf 14-forbud, der med udgangspunkt i lokalplanen kan forbyde nedrivning.
Afstemningen endte 14 mod 13 til nedrivning. Men efterfølgende blev der samlet underskrifter, og Signe Wenneberg gik ind i sagen på sine platforme, hvorefter det hele endte med, at en genbo købte huset med henblik på renovering i stedet. I dag er huset dog revet ned, da det ved udgravning af kælder fik en uoprettelig skade efter et skybrud i august.
Bevar Palads: Den farvestrålende biograf midt i København har gennem flere år været omdiskuteret, efter det kom frem, at ejeren ville rive bygningen ned. Tæt på 19.000 personer har skrevet under på at bevare bygningen, men det er stadig ikke besluttet, hvad der skal ske.
Præsteboligen i Idestrup i Guldborgsund Kommune: I efteråret 2023 har der været debat om en præstebolig på Falster. Kommunens egen forvaltning har vurderet, at præsteboligen har en høj bevaringsværdi, blandt andet fordi den er bygget efter Bedre Byggeskik.
Menighedsrådet i Idestrup ønsker at rive huset ned og i stedet få bygget en ny præstegård. Et flertal i byrådet i Guldborgsund Kommune har sagt ja på trods af indsigelser fra blandt andet Museum Lolland-Falster og Slots- og Kulturstyrelsen. Ved redaktionens slutning er der stadig debat om boligen.
Den gamle købmandsgård i Korsør: I mange år kæmpede Foreningen til Bevarelse af Gamle bygninger og Miljøer i Korsør og Omegn for at bevare den gamle købmandsgård Nyelandsgård på Algade 14, men til sidst blev der givet tilladelse til nedrivning.
Gården var kategoriseret som bevaringsværdig, men var ikke vedligeholdt og i fare for at styrte sammen ifølge Slagelse Kommune. Debatten handlede blandt andet om, hvem der har ansvaret for at vedligeholde bevaringsværdige bygninger
By og Land Danmark: Brug for skærpet lov
Også Iben Bækkelund Jagd fra By og Land Danmark mener, at vi har behov for et skifte i form af en skærpet lovgivning.
– At man kan tjene penge på at ødelægge kulturarv, er et problem. Kommunerne har i dag ikke rigtig nogen hjemmel til at gøre noget. Er der givet afslag på nedrivningstilladelse, og det sker alligevel, kan man give en bøde på op til omkring 100.000 kr. Så hvis man i øvrigt er kynisk og sætter profit højere end kulturarven, er der ikke andet at tabe end ens renommé, siger hun.
Husejere lader bevaringsværdige bygninger forfalde med vilje
Hun nævner eksempler på husejere, der lader bevaringsværdige bygninger forfalde med vilje, så kommunen i sidste ende er tvunget til at give nedrivningstilladelse.
Ifølge Iben Bækkelund Jagd burde man kunne pålægge husejere at vedligeholde til et vist niveau eller gøre landdistriktspuljen så stor, at kommuner og ejere også kan søge derfra og få hjælp til at renovere bevaringsværdige huse – også i områder, hvor det ikke handler om turisme.
– Hvad nu hvis menighedsrådet i Idestrup på Falster kunne få væsentlig støtte til renovering af præsteboligen? Så kunne det jo godt være, at det pludselig blev interessant for dem. Argumentet om, at ingen vil bo i et gammelt hus, er noget snæversynet, siger hun med henvisning til efterårets debat om en nedrivningstruet præstebolig.
Vi skal bevare alle former for boliger
Iben Bækkelund Jagd mener, at vi bliver et fattigere land rent kulturelt, hvis alle vores bygninger bare ligner hinanden.
– Jeg synes ikke, at man kan gøre kulturhistoriens værdi op i enten alder eller bestemte funktioner. Man kan ikke sige, at 1600-tallet var vigtigere end 1700-tallet, eller borgerens liv var vigtigere end bondens liv. Hvis vi skal afspejle hele vores historie og hele vores kulturelle arv, så er vi også nødt til at have alt det med, der fortæller vores samfundshistorie.
