Da Lise og Jørn fik et orangeri

Inspiration |  Publiceret: onsdag 4. juni 2008

Lise og Jørn Rasmussen fik deres orangeri tegnet af en engelsk arkitekt og opført af engelske håndværkere. Orangeriet har alt fra små spir til terrassovask og moderne teknik.

 

Lise og Jørn Rasmussen bor i Køge - ikke så langt fra vandet og havnen. De har en stor have, som de er ved at anlægge helt færdig.

I haven har de en del krukker med mange forskellige planter - en del af dem har Lise selv avlet frem. Krukkerne skal have plads indenfor, når de bliver koldt i vejret, og sidste år havde Lise og Jørn ikke nogen god løsning på det.

Det er også koldt at bo tæt på vandet og lidt svært at finde læ for den kolde havbrise. Og Lise og Jørns have kunne godt bruge lidt mere havestemning.

Midt i det hele døde Jørns mor. Lise og Jørn arvede nogle penge og besluttede derfor, at løsningen på krukkerne, læ og stemning, som skulle passe til lige netop deres have og hus.

Ny_DSCN5465.jpg En engelsk arkitekt kom på besøg

Lise og Jørn researchede på orangerier på nettet og fandt frem til firmaet Facility Partner , der samarbejder med engelske landskabsarkitekter/arkitekter (England har en lang tradition for planlægning, design og opførelse af orangerier). En engelsk arkitekt kom over og besøgte Lise og Jørn, talte med dem om, hvad deres ønsker var, og målte grunden op, fotograferede og tegnede små skitser.

Herefter sendte han sit forslag til dem samt et tilbud på en totalentreprise, hvor de engelske håndværkere kommer og opfører orangeriet. Forslaget var lige, som det skulle være og tilbuddet ok, så Lise og Jørn accepterede begge dele, modtog herefter en tidsplan, og sagen var i gang.

Orangeri blev opført på en uge

I tilbuddet indgik ikke pris på fundamentet til orangeriet. Jørn er selv murer og har sit eget murerfirma, så det stod de selv for.

Da fundamentet var klart, kom der et hold engelske håndværkere med de færdigproducerede elementer og opførte orangeriet på en uge - helt ifølge den fremsendte tidsplan. Hele processen - fra første besøg af den engelske arkitekt til orangeriet var færdigt - tog ca. et halvt år. Der mangler dog lige et par detaljer, der skal udbedres.


Ny_DSCN5472.jpg

Fire glaspartier kan foldes

Orangeriet er malet i en smuk, grøn farve, som Lise og Jørn er meget glade for. Den passer fint til de grønne bede og orangeriets opførte bagmur, der danner sydsiden af orangeriet samt til det gule nabohus. I mange tilfælde placeres et orangeri op ad en husmur eller gavl, men Lise og Jørn ville gerne have orangeriet som en selvstændig bygning i haven.

Indgangspartiet er placeret i midten af orangeriet - det blev også overvejet at placere indgangen i gavlen, men det ville ikke give den gode sammenhæng med haverummet. Der er isat fire glaspartier, der kan foldes således, at stort set hele langfacaden kan åbnes og dermed inddrages i gårdrummet på smukkeste vis. Det betyder bl.a., at Lise og Jørn kan nyde deres have fra meget tidligt forår til sent efterår.

Ny_Image1_orangeri.jpg

Orangeriet set fra henholdsvis øst- og vestgavl. På foto med østgavl (tv.) ses Lise og Jørns hus i baggrunden , og på foto med vestgavl (th.) ses det store rododendronbed, der er anlagt ved siden af orangeriet.


Ny_DSCN5471_2.jpg

Orangeri med muret, lav brystning

Orangeriet er bygget med en lav, muret brystning med røde mursten hele vejen rundt - kun afbrudt af det store indgangsparti. Her er bundstykket ved døren malet i en rød nuance, der fint harmonerer med den røde murstensbrystning. Brystningen giver mulighed for at kunne placere mindre planter o.a. på vinduespladen.

Ny_Image2_orangeri.jpg

Der er automatisk termostatstyring i orangeriet. Når temperaturen når ove r 22˚ , åbner tagvinduerne og lukkes igen, når der er 18 ˚ , eller det regner. Der er fire tagvinduer.

En terrassovask må der til

I det ene hjørne op ad bagmuren har Lise en vask, som hun bruger, når hun arbejder med sine planter. Orangeriet er ungt endnu, men senere vil der komme hylder henover og under vasken. Til terrassovasken er der sat en messingvandhane, der kun bliver smukkere med årene.

Ny_DSCN5482.jpg

Orangeri er en god læseplads

Lise og Jørn har lidt forskellige opfattelser af, hvad orangeriet skal bruges til. Lise vil gerne give sine planter optimale forhold og have et sted af arbejde med dem - Jørn vil gerne kunne slappe af…! Derfor denne chaiselong, der fint understreger den lette stemning. Rundt omkring ses Lises forskellige planter.

Ny_DSCN5467.jpg

Nogle fine detaljer…

Ny_Image3_orangeri.jpg

Ny_Image4_orangeri.jpg


Faktaom orangeriet

Lise og Jørn Rasmussen købte deres orangeri gennem firmaet Facility Partner.

Orangeriet har bl.a. fire glaspartier, der kan foldes, automatisk termostatstyring og er bygget med en lav, muret brystning.

Pris:   ca. en million kroner ekskl. fundament.

Størrelse: ca. 30 kvadratmeter

Oliventræ og figen i orangeriet  

Lise Rasmussen har bl.a. følgende planter i sit orangeri:

 

  • Pelargonie

  • Orkideer

  • Oliventræ

  • Nerie

  • Figen

  • Citrontræ

 

Et godt råd fra Lise:

Husk at lade al maling afdampe med god udluftning – planter kan ikke dampene!

Kolofon / Send feedback

Af Louise Boel, indretningsarkitekt

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen