Hvad kan bedst betale sig, hvis du vil spare på energien?

Nyhed |  Publiceret: fredag 18. juni 2010

Med en EnergiboligPLAN kan du få en uvildig energikonsulent til at gennemgå dit hus og finde ud af, hvad der bedst kan betale sig, hvis du vil spare på energien i dit hus.

Fakta om EnergiboligPLAN

I EnergiboligPLAN får du bl.a.:

  • Forslag til de 3-5 energirenoveringer, der bedst kan betale sig.
  • Bud på, hvad det f.eks. vil koste at skifte vinduer, den årlige besparelse, tilbagebetalingstiden, og hvor meget CO2 du sparer.
  • Forslag til andre energiforbedringer.
  • Et finansieringsforslag fra Realkredit Danmark, hvor du kan se, hvad et lån vil koste om måneden, og hvad den månedlige og årlige besparelse vil være.
  • EnergiboligPLAN koster 2.950 kr.
  • Bestil en EnergiboligPLAN på energibolig.dk eller ring til Energibolig.dk på tlf.nr. 75 12 50 00.

Hvis du gerne vil sænke energiregningen i dit hus, men er i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig at gøre, er der nu hjælp at hente. I samarbejde med firmaet Energibolig.dk lancerer Bolius Rådgivning nu EnergiboligPLAN.

Med EnergiboligPLAN får du en autoriseret og uvildig energikonsulent fra Bolius ud i dit hus. Han gennemgår hele dit hus og finder ud af, om det f.eks. bedst kan svare sig at isolere loftet eller skifte oliefyret.

Efter besøget får du en rapport med bl.a. en prioriteret liste over de mest rentable forslag til energirenoveringer, hvad det vil koste, og hvad du kan forvente at spare. Du får også et finansieringsforslag fra Realkredit Danmark.

Tjen penge på at gøre dit hus mere energivenligt

- Hvis du gerne vil i gang med at energioptimere dit hus, er en EnergiboligPLAN en rigtig god idé. Mange vil kunne tjene på at gøre deres hus mere energivenligt, det kan blive nemmere at vedligeholde og give en øget komfort. Samtidig vil det gøre huset nemmere at sælge, siger afdelingschef i Bolius Rådgivning, Tommy Glindvad.

Rapporten bliver gennemgået af konsulenter fra Energibolig.dk, der sammen med dig vil finde ud af, hvilke energirenoveringer du vil have udført. Derefter får du tilbud fra 2 leverandører på hver energirenovering.

Sådan kan du gøre dit hus mere energivenligt

Der er mange måder, du kan spare på energien i sin bolig. Det er dog meget forskelligt fra bolig til bolig, hvad man kan gøre. Men generelt kan du f.eks.:

  • Efterisolere loft eller væg.
  • Efterisolere vand- og varmerør.
  • Udskifte vinduer.
  • Udskifte fuger ved vinduer.
  • Udskifte varmekilde.
  • Installere alternativ energi som f.eks. solvarmeanlæg som et supplement.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Der er lukket for yderligere kommentarer i denne nyhed

Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen