F5-lån er nu billigere end F1- og F3-lån

Tusindvis af danske boligejere kan få stor glæde af en yderst pudsig situation, der er opstået på det danske obligationsmarked de sidste dage. Det er således lige nu billigere at lave en fastkursaftale på et F5-lån, hvor renten ligger fast fem ud i fremtiden, end på et F3-lån, hvor renten kun er låst i tre år. Det er med andre ord lige nu billigere at vælge et mere sikkert lån, end et mere risikobetonet. Tager man et F10-lån med fast rente i hele ti år, er renten kun yderst marginalt højere end på F5- og F3-lån. Renteforskellen er på sølle 0,12 procentpoint.

- Når det er sådan lige nu, er det fordi, der er forventninger om, at renten falder fremover, siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund.

Alle ca. 400.000 boligejere, der til december skal have omlagt flex- og rentetilpasningslån har lige nu mulighed for at låse renten fast med det samme med en såkaldt fastkursaftale, så renten ikke stiger frem mod nytår.
Kilde: Berlingske Tidende mandag 18. september

Ny optimisme på boligmarkedet

Efter en lang periode med stor efterspørgsel blev antallet af potentielle huskøbere halveret i sidste kvartal, således at der for første gang i mange år var et overudbud af huse. En ny september-måling fra Institut for Konjunktur-Analyse viser imidlertid, at efterspørgslen nu er tilbage på samme niveau som forrige kvartal, og at der igen er flere potentielle købere end sælgere. Undersøgelsen viser, at 4,4 pct. af den danske befolkning har planer om at købe hus i det kommende kvartal, mens kun 3,5 pct. går i salgstanker.

- Tallene tyder på, at der kommer gang i boligmarkedet igen. Optimismen har været lav hen over sommeren, men nu ser det altså ud til, at køberne vender tilbage. Derfor vil vi formentlig se, at markedet lægger an til en blød landing med moderate prisstigninger i den kommende tid, siger cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening, Thomas Torp.
Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening mandag 18. september 2006

Boligejere mister tilskud

Om få måneder lukkes kassen i for tilskud til at skifte dyr elvarme ud med den billigere fjernvarme. Elsparefonden har siden 1997 brugt flere hundrede millioner på at hjælpe flere end 20.000 boligejere med at gøre skiftet økonomisk spiseligt. Alligevel lukker det offentlige med udgangen af november for tilskudskronerne, og dermed risikerer omkring 80.000 boligejere at gå glip af et skattefrit tilskud på typisk 10.000-20.000 kroner, hvis de ikke er hurtige. At ordningen trods stor succes får silkesnoren forklares med, at der ikke er flere elbesparelser at hente ved fortsat at tilbyde elvarmekunderne en økonomisk håndsrækning.

Et kig på el- og fjernvarmepriserne viser ellers, at der er mange penge at spare på varmekontoen ved at skifte elvarmen ud med fjernvarme. Mens elkunder betaler 1,42 kroner for hver kilowatt-time, der går til opvarmning, ligger den tilsvarende pris for fjernvarme ifølge Elsparefonden på 0,81 kr. Elsparefonden oplyser, at det fortsat er muligt at komme med i ordningen, når blot ansøgningen er sendt inden den 30. november.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten mandag 18. september

Tyske håndværkere vil arbejde i Danmark

Danske virksomheder i byggesektoren har brug for hjælp i form af samarbejdspartnere.
Efterspørgslen overstiger udbuddet, og det giver ventetid på byggeopgaver og et lønpres i opadgående retning. Men flere og flere tyske byggevirksomheder er begyndt at vise interesse for det danske marked.

Og interessen fra naboen i syd er velkommen, fortæller Jacob Brandt fra Håndværksrådet.

- Selv om polske håndværkere umiddelbart er billigere end tyske, vil danske byggevirksomheder alligevel helst ansætte de tyske. Langt de fleste danskere kan en form for skoletysk. Men det har også stor betydning, at Tyskland er et af de oprindelige EU-lande. Det gør administrationen og det praktiske meget lettere, end at skulle indhente en masse forhåndsgodkendelser og indordne sig under de indviklede regler i forbindelse med Øst-aftalen, siger Jacob Brandt.
Kilde: I dag - Industriens Dagblad mandag 18. september

Integration afgørende for boligpriserne

Boligmarkedet vil komme under pres, medmindre flere indvandrere begynder at købe egen bolig. En mislykket integration kan koste 150.000 kroner for en boligejer, der har hus til to millioner kroner.

Mislykkes indsatsen, vil indvandrerne fortsætte med at bo i almennyttigt boligbyggeri, og så er der risiko for, at boligpriserne presses som følge af manglende efterspørgsel. Omvendt vil boligpriserne få et løft, hvis flere indvandrere kommer i job, tjener penge og får det samme bosætningsmønster som de etniske danskere.

- Der kommer i fremtiden flere indvandrere og færre etniske danskere, og da indvandrere typisk bor til leje, mens etniske danskere bor i ejerbolig, vil der være en tendens til, at boligefterspørgslen falder, medmindre der sker en bedre integration. Således er der ingen tvivl om, at det er integrationsindsatsen, der skal redde de danske boligformuer, siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.
Kilde: Børsen mandag 18. september

Økonomerne kan ikke forudsige huspriserne

Huspriserne vil stort set ikke stige til næste år - ja faktisk kan man allerede nu spore, at en afmatning på boligmarkedet har sat ind, lyder det fra økonomerne. Men det sagde økonomerne også sidste efterår om i år. Og resultatet? Hidtil er priserne steget endnu kraftigere end før. Det er ikke kun prisudviklingen i år, økonomerne tog fejl af. Det samme skete året før - og året før.

Økonomerne har undervurderet virkningen af de nye typer billige realkreditlån: Rentetilpasningslån fra 1996 og især de afdragsfrie lån fra oktober 2003. Indførelsen af de afdragsfrie lån er faldet sammen med, at gennemsnitsdanskeren de senere år også har fået en kraftig stigning i den disponible indkomst.

Det ligner fortsat gætværk, når økonomerne nu for fjerde år i træk bebuder, at det er slut med de kraftige prisstigninger på boligmarkedet til næste år. Det kan lige så vel gå den modsatte vej, så huspriserne fortsætter med at stige kraftigt i 2007.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten mandag 18. september

Færre vil sælge boligen

Antallet af både villaer og lejligheder, som sættes til salg, er faldet ganske betydeligt de senere måneder. Det viser tal fra Boligtorvet, som kan opfange alle boliger, der er til salg lige nu. Når der alligevel er rekordmange boliger til salg, og udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse nu er oppe over 48.000, hvilket er det højeste i mands minde, så skyldes det stigende salgs- og liggetider.

Mindre kommer således til salg, men eftersom det tager længere tid at sælge de enkelte boliger, så svulmer køen af boliger, der står til salg, op hos landets ejendomsmæglere med en sjældent set fart. Helt præcist er der i august i år bare kommet 157 nye lejligheder til salg i Storkøbenhavn. Det er nærmest er styrtdyk i forhold til samme måned året før, hvor tallet næsten var ti gange større - på 1.440. Ses der i stedet på villaer, er dette udbud faldet fra 644 i august sidste år til nu bare 95.
Kilde: Berlingske Tidende lørdag 16. september