Love og regler om bekæmpelse af skadedyr

Ajourført: torsdag 24. juni 2010

Som husejer skal du overholde nogle ganske få regler i forbindelse med bekæmpelse af skadedyr. En af de vigtigste er at følge vejledningen på de bekæmpelsesmidler, du anvender.

Hvilke pligter har du i forbindelse med skadedyrsangreb?

Som privat husejer har du muligvis interesse i at bekæmpe skadedyr på din ejendom, men du har ikke en lovfæstet pligt til at gøre det.

Muldvarp
Du har dog indberetningspligt, hvis du ved eller har begrundet mistanke om, at der er rotter på din ejendom. Her skal du med det samme kontakte kommunen, der skal iværksætte professionel bekæmpelse. I nogle kommuner skal du henvende dig direkte til et bekæmpelsesfirma udpeget af kommunen, som herefter vil tage sig af sagen.

Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du som regel slå "rotter" eller "rottebekæmpelse" op på kommunens hjemmeside eller ringe og spørge dig for i kommunens omstilling.

Du har selvsagt pligt til at assistere bekæmpelsesfirmaet ved at give det adgang til ejendommen på et nærmere aftalt tidspunkt, så der kan lægges gift ud eller sættes fælder.

Skal du selv betale for rottebekæmpelse på din ejendom?

Som husejer får du ikke en regning, når kommunen iværksætter rottebekæmpelse på din ejendom, ikke direkte i hvert fald. Udgiften til rottebekæmpelse afholdes af kommunen og betales over kommuneskatten.

Skal du selv betale for bekæmpelse af mosegrise?

Rotters efterladenskaber og gravearbejde kan forveksles med bl.a. mosegrises, som kommunen ikke har pligt til at bekæmpe. Kan kommunens skadedyrsbekæmper med sikkerhed konstatere, at det ikke er rotter, men f.eks. mosegrise der er på spil, kan det være, at han ikke vil lægge gift ud for de små kræ. I tvivlstilfælde vil man dog typisk iværksætte en bekæmpelse, blot for en sikkerheds skyld.

I dette tilfælde er der ingen vej uden om at anvende de bekæmpelsesmidler eller fælder, der er til rådighed i almindelig fri handel. Alternativt kan du kontakte et skadedyrsbekæmpelsesfirma og bede dem tage sig af sagen.

Må du selv bestemme, hvordan du anvender bekæmpelsesmidler?

Nej. Du skal altid følge den vejledning, der følger med ved køb af et bekæmpelsesprodukt. Biologiske bekæmpelsesmidler (biocider) kan nemlig være farlige for både dyr og mennesker, hvis de håndteres forkert.

I enkelte tilfælde er forkert anvendelse decideret strafbar. Det er f.eks. forbudt at lægge rottebekæmpelsesmidler med kraftige antikoagulanter på friland. Disse stoffer, der forhindrer blodet i at størkne, kan nemlig slå andre vilde dyr ihjel.

Man skal have en særlig autorisation for at anvende visse bekæmpelsesmidler. Det gælder f.eks. fosforbrinte, der anvendes til muldvarpebekæmpelse. Dette stof er decideret livsfarligt i de forkerte hænder.

Disse to eksempler hører dog til ekstremerne, og for de fleste forbrugere er det heldigvis svært eller decideret umuligt at få fat i så farlige midler som de nævnte.

Du skal ikke bruge andre bekæmpelsesmidler end dem, du kan købe i almindelig detailhandel. Du skal altid følge vejledningen nøje og udelukkende bruge midlerne til det formål, de er tiltænkt, dvs. kun til at bekæmpe de dyr, de er beregnet til.

Ligeledes skal du altid overveje, om der er andre muligheder end at lægge gift ud. Det gavner jo ikke miljøet og kan i værste fald medvirke til at gøre de pågældende skadedyr resistente og derfor sværere at bekæmpe. I bekæmpelse af f.eks. mus og rotter bør du derfor altid kombinere udlægning af gift med fælder, hvilket gør det muligt at begrænse anvendelsen af gift.

Hvad kan der ske ved forkert anvendelse af bekæmpelsesmidler?

Ud over den oplagte risiko for at forgifte dig selv og andre er de primære risici:

  • At du kommer til at slå andre dyr ihjel end dem, du gerne vil bekæmpe.
  • At du medvirker til, at skadedyrene udvikler resistens over for giften.
  • At skadedyrene lægger sig til at dø, hvor det kan give gener. Det er f.eks. den vigtigste årsag til, at det er en virkelig skidt idé at bekæmpe mus og rotter med gift indendørs.

 

Skal du selv bekæmpe skadedyr?

Bortset fra indberetningspligten ved rotteangreb har du som nævnt ikke pligt til at bekæmpe skadedyr på din ejendom. Omvendt er det udelukkende ved rotteangreb, at kommunen har pligt til at hjælpe dig af med de ubudne gæster.

I alle andre tilfælde skal bekæmpelse ske for egen hånd og/eller regning. Mange skadedyr kan du selv bekæmpe, f.eks. mus, men i andre tilfælde er den bedste løsning at tilkalde professionel assistance. Det gælder f.eks., hvis et hvepsebo hænger, så det vil være uforsvarligt selv at forsøge at fjerne det.

Hvor kan du finde råd om skadedyrsangreb?

På Skadedyrslaboratoriets hjemmeside finder du baggrundsinformation om en lang række kendte og mindre kendte skadedyr og råd om bekæmpelse af dem. Du kan også få personlig rådgivning af Skadedyrslaboratoriets ansatte alle hverdage mellem kl. 9 og 12 på tlf. 45 87 80 55.

Kolofon / Send feedback

Af Kristine Virén kv@bolius.dk

Kilder

Vurder [Der er 0 der har stemt. Hvad synes du?]

Sender din stemme...

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes


CAPTCHA billede for SPAM beskyttelseHvis du ikke kan læse ordet, tryk her.


Annonce

NETOP NU

Sådan vælger du den rigtige malerpensel
 
Nyhed | Der findes et utal af pensler til udendørs maling, og det kan være svært at finde ud af, hvilke du skal vælge. Læs, hvad malermestrene anbefaler.

Tips & Råd | Hvordan undgår du myg og myggestik?

Nyhed | Få den bedste om- og tilbygning med ny bog

Nyhed | Vind 30.000 kroner med den bedste hjemmearbejdsplads

Annonce
Annonce

Inspirerende billedserier

Køb bolig
Førstehjælp til dit hus
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2, 1
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os