Hvorfor isolere taget?

Der slipper meget varme ud gennem ældre lofter og tagkonstruktioner. I huse fra før 1990'erne forsvinder helt op til halvdelen af varmen ud gennem taget. Der kan derfor være meget at spare på varmeregningen ved at isolere taget.

Hvornår trænger taget til isolering?

Som tommelfingerregel trænger taget på dit hus til at blive isoleret, hvis:

• Det er over 10 år gammelt.
• Det ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret.
• Det er utæt og i dårlig stand.

Er tagkonstruktionen over 10 år gammel?

Der er som regel ingen grund til at efterisolere taget, hvis huset er under 10 år gammelt, eller hvis taget er blevet skiftet inden for de seneste 10 år. I så fald har taget skulle leve op til ret skrappe energikrav i bygningsreglementet, bl.a. med hensyn til mængden af isolering.

Er taget ældre end 10 år, vil det ofte kunne betale sig at efterisolere det.

Er taget tilstrækkeligt efterisoleret?

Taget er tilstrækkeligt isoleret, hvis isoleringslaget i tagkonstruktionen er 340-360 mm. Det svarer til det gældende bygningsreglements krav (BR08) til taget i en ny tilbygning, eller hvis man skifter tagbelægningen eller renoverer et eksisterende tag.

De færreste gamle tagkonstruktioner eller tage er isoleret med en mængde, der svarer til kravene i bygningsreglementet. Der ikke krav om, hvor meget isolering der skal i tagkonstruktionen, når man efterisolerer. Men jo mere, desto bedre. 300 mm vil være tilstrækkeligt.

Er taget utæt og i dårlig stand?

Hvis taget er utæt, suser der en masse varme ud. Du bør derfor tjekke, om taget er tæt og i god stand, så det holder kulde og fugt ude af huset.

Sådan tjekker du, om taget er tæt: Hold et stearinlys hen langs loftet og se efter, om flammen bevæger sig. Ofte kan du også mærke, hvis det trækker ind. En anden løsning kan være at få taget et billede med et termografikamera, som kan vise, hvor der trænger varme ud gennem tagkonstruktionen.

Hvordan gør du?

Der er flere forskellige metoder at vælge imellem, når man skal isolere et tag. Hvilken metode du skal bruge, afhænger af den type tag, dit hus har.

Overordnet set findes der fem forskellige typer tage:

• Huset har et tag med høj eller middelhøj rejsning og et ubeboet loft.
• Huset har et tag med høj rejsning og en beboet 1. sal med skunke og skråvægge.
• Huset har loft til kip.
• Huset har mansardtag.
• Huset har fladt tag.

Huset har et ubeboet loft

Mange huse med høj eller middelhøj rejsning har et ubenyttet loftsrum. I den type huse er det relativt nemt og billigt at isolere taget, da du kan lægge isoleringen oppe på loftet.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du et ubeboet loft.

Huset har et tag med høj rejsning og en beboet 1. sal med skunke og skråvægge

I mange villaer er 1. salen udnyttet til beboelse. Rummene har ofte skråvægge og skunke ude under taget. Når du skal isolere taget i et hus med en beboet 1. sal, er der flere steder, du skal sætte ind:

• Isolering af vægge og gulve i skunkrum.
• Isolering af skråvægge og loft indefra.
• Isolering af loftsrummet over 1. salen indefra.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du skunke, skråvægge og loft på en beboet 1. sal.

Huset har loft til kip

I huse med loft til kip er der ikke umiddelbart plads til isoleringen i tagkonstruktionen eller i et ubeboet loftsrum. I den slags huse er det som regel nemmest og billigst at isolere loftet indefra. Det kræver dog, at der er tilstrækkelig rumhøjde i rummet. Der skal være plads til at sænke loftet, så der bliver plads til isoleringen ovenover, og samtidig skal kravene til fri lofthøjde overholdes.

I rum med skråvægge skal der være en fri lofthøjde på mindst 2,3 meter over mindst 3,5 kvadratmeter af gulvarealet. Læs mere i Bygningsreglementet 2008, kapitel 3.3.1, stk. 5.


Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du et loft indefra.

Huset har mansardtag

Et mansardtag har stejle sider og afsluttes øverst med et tag med lav rejsning. I et hus med mansardtag er tagrummet rigtig godt udnyttet. I mange tilfælde er tagrummet næsten lige så stort som en fuld etage.

Huse med mansardtag kan være lidt besværlige at isolere, fordi det er svært at komme til at lægge isolering bag ved mansardtaget. Der er to forskellige måder at isolere et mansardtag på:

• Isolere mansardtaget indefra
• Isolere mansardtaget udefra.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du et mansardtag.

Huset har fladt tag

I nogle huse med fladt tag er der ingen lette løsninger, da der ikke umiddelbart er plads til at lægge ekstra isolering under tagbelægningen. I den slags huse er det normalt lettest og billigst at isolere loftet indefra. Det kræver dog, at huset har tilstrækkelig rumhøjde, da den ekstra isolering vil sænke loftet.

Læs mere i Bygningsreglementet 2008, kapitel 3.3.1, stk. 5.

Hvis det ikke er muligt at isolere loftet indefra, kan det gøres udefra. Det er dog både dyrt og ret omfattende, da man enten skal have taget af eller lægge et nyt ovenpå. Det er derfor mest oplagt at isolere udefra, hvis du alligevel skal skifte eller renovere taget.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du et loft indefra eller i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du taget udefra.

Få hjælp af en energirådgiver

Det kan være svært at afgøre, hvor dårligt isoleret et tag er. Derfor er det en god idé at få hjælp af en energirådgiver, energikonsulent eller bygningssagkyndig. Han eller hun kan evt. tage et foto af taget med et termografikamera, så du kan se præcis, hvor taget er utæt. Det giver dig et godt grundlag for at finde den bedste løsning, når du skal efterisolere taget.

Rådgiveren kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre ved taget, og om isolering af taget er det rigtige sted at starte, hvis du vil energirenovere.

Du kan søge efter energirådgivere, energikonsulenter eller bygningssagkyndige på internettet. Flere forsyningsselskaber tilbyder også gratis vejledning af deres egne energirådgivere og -konsulenter.

På Erhvervs- og Byggestyrelsens portal Boligejer.dk kan du se en liste over bygningssagkyndige og energikonsulenter. Der er også en liste over bygningssagkyndige (heraf er nogle også energikonsulenter), der har fået advarsler som følge af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporter.