Hvorfor vedligeholde det udvendige træværk?

Det er vigtigt, at du vedligeholder træværket for at holde det sundt. På den måde forlænger du træets levetid betydeligt. Vedligeholdelse forhindrer, at træet bliver biologisk nedbrudt, det vil sige angribes af råd eller svamp. Derudover bliver træet også mere modstandsdygtigt overfor brud og slid samt nedbrydning af solens uv-stråler. Træ, der er udsat for mange ydre faktorer og som ikke vedligeholdes, kan blive nedbrudt på blot fem til ti år. Hvis træet derimod bliver behandlet og vedligeholdt korrekt, kan det holde i 500 år eller mere. Endelig er vedligeholdt træværk pænere at se på.

Det er ofte udsigten til vedligeholdelse, som afholder folk fra at bruge for meget træ på huset. Mange ser vedligeholdelsen som en ulempe. Men ofte er det langt fra så omfattende, som folk tror. Nødvendigheden af vedligeholdelse kan desuden vendes til en fordel. Det er nemlig godt at skulle se sit hus efter jævnligt og vedligeholde det.

Hvilke produkter findes der?

Vedligeholdelse af udvendigt træværk inkluderer typisk følgende produkter:

Træbeskyttelsesmiddel

Træbeskyttelse er halv- eller heldækkende, men et gennemsigtigt middel, som giver en overflade, hvor du fortsat tydeligt kan se træets struktur. Træbeskyttelsen er ofte farveløs. Træbeskyttelse beskytter mod kemisk nedbrydelse fra for eksempel sol og slagregn. Desuden er træbeskyttelse tilsat svampedræbende midler, såkaldte fungicider, og beskytter derfor mod skimmelsvampe.

Grundingsmidler

Grundingsmidler beskytter ligeledes mod svampe. Den hæfter godt på underlaget og skaber bund for videre overfladebehandling. En grunding skal have en videre overfladebehandling i form af enten træbeskyttelse eller maling.

Træolier

Træolier, som for eksempel lindolie, består af meget små molekyler og trænger derfor godt ind i træets sprækker og revner. Det lukker ikke porerne i træet, men gør det snavs- og smudsafvisende. Der kan altså stadig trænge fugt ind i træet. Olien har i sig selv ikke nogen svampedræbende effekt. Faktisk er ren olie næring for eksempelvis skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt, at olien er tilsat svampegifte som fungicider eller biocider.

Maling/lak

Maling er en enten olie- eller vandbaseret heldækkende overfladebehandling, som giver en meget slidstærk overflade. Overgangen mellem maling eller træbeskyttelse er glidende, men produkter med bindemidler og pigmenter betegnes som maling.

Flere af produkterne er blandet i såkaldte systemmidler. Det vil sige, at en grunder hører sammen med en særlig maling eller træbeskyttelse. Her er det særlig vigtigt at følge producentens anvisninger.

Miljømæssige overvejelser

Af hensyn til både din egen sundhed og miljøet skal du helst anvende produkter med så lavt kodenummer som muligt. Kodenummeret på produktet består af to tal med en bindestreg imellem. Den første del af tallet angiver faren ved indånding af dampe (talværdier fra 0-5). Vandbaserede produkter vil have et kodetal på 0 eller 00, oliebaserede produkter vil have en værdi på 2-3. Jo større tal, jo højere risiko. Tallet efter stregen angiver faren ved kontakt (talværdier 1-6). Vandbaserede produkter vil have en talværdi på 1, mens irriterende og allergifremkaldende stoffer har en talværdi på 2-3. Vandbaserede produkter vil ligeledes sjældent have faresymboler på produktet.

De fleste gør det selv-folk er vant til at bruge oliebaserede produkter, der er fortyndet med organiske opløsningsmidler som eksempelvis terpentin. Men der er kommet mange nye vandbaserede produkter, som også er slidstærke, og som giver færre sundheds- og miljømæssige problemer end de oliebaserede produkter.

Hvilke muligheder for vedligeholdelse er der?

Hvis træet er lysnet, den gamle maling er begyndt at skalle af, eller der er revner i træets overflade, er det tid til den løbende vedligeholdelse.

Hvis der er tale om en genbehandling, er det væsentligt, at træet er rengjort med enten vand eller grundrens. Derefter skal løstsiddende træstumper og gamle malingsrester slibes ned, hvorefter du børster træet. Hvis der er småskader på træet, skal de udbedres inden overfladebehandling.

Hvis træet tidligere er behandlet med træolie, kan ny olie påføres, efter træet er rengjort. Hvis du ønsker at skifte fra olie til vandbaserede produkter, er det vigtigt, at du først rengør træet grundigt med affedtende rengøringsmidler og skyller efter med vand.

Den løbende vedligeholdelse har til formål at forebygge slitage og nedbrydninger. Hvilken type vedligeholdelse der er brug for, skal derfor vælges ud fra hvilke ydre påvirkninger, der er særlig dominerende for dit træværk, og hvordan du ønsker træet skal se ud ? både på kort og lang sigt.

Du kan overordnet vælge mellem to behandlinger: En grundig, dækkende behandling eller en mere nænsom behandling.

En grundig overfladebehandling

En grundig overfladebehandling er en dækkende behandling og kræver en mindre indsats over tid. Det betyder, at du ikke skal overfladebehandle så ofte. Ulempen ved denne behandling er dog, at træets særkende, dets glød og struktur, ikke forbliver så synligt.

En grundig, dækkende behandling bestående af flere trin:

• Påfør et lag bestående af et træbeskyttelsesmiddel.
• Herefter kan du vælge at påføre træet enten en træolie tilsat farvepigmenter, eller du kan vælge en grunding og en heldækkende maling.

En nænsom overfladebehandling

En nænsom overfladebehandling kræver lidt mere opmærksomhed, fordi den ikke i lige så høj grad beskytter træet. Til gengæld vil træet være mere synligt, så du bedre kan nyde træets struktur.

Behandlingen består af træolie, som påføres træet 1?2 gange.

Eftersom opsugning af fugt i træ er meget stort i enderne af brædderne, faktisk 100 gange større end for siderne af brættet, er det meget vigtigt, at du husker at mætte og forsegle endetræet med overfladebehandling.

Ud over de gængse produkter findes der opskrifter på andre miljørigtige træbeskyttelsesmidler, eksempelvis kærnemælksblandinger eller rugmelsblandinger. Blandingerne er teknikker, der er blevet anvendt i flere århundreder tidligere. Det kræver dog forholdsvis meget indsigt at anvende og blande blandingerne korrekt, og de kræver også hyppigere vedligeholdelse af træet.

Du kan få mere information om blandingerne i bogen "Træ - naturligvis" skrevet af Søren M. Bøgedal, Erhvervsskolernes Forlag 2000, samt på Bygningskultur Danmarks hjemmeside .

Sådan vurderer du træets tilstand

Det er vigtigt, at du har et overblik over, hvor slidt dit udvendige træværk er, og vurderer tilstanden løbende. Når du vurderer træet, skal du være opmærksom på, om træet er ved at blive nedbrudt biologisk, kemisk eller har fået skader.

Biologisk nedbrydelse

Hvis træet er ved at blive biologisk nedbrudt, er der tegn på skimmelsporer, svampe, mos eller alger. Det opstår typisk ved træ, der generelt er for fugtigt. Det er helt naturligt at træ opfugter, og det kan træ også sagtens tåle. Problemerne opstår, når træet ikke har mulighed for at affugte. Træ skal helst have en fugtighed på under 20 procent. Så har råd og svampe nemlig ikke gode vækstbetingelser. Du kan måle træværkets fugtighed med en fugtmåler, som du kan købe eller leje i diverse byggemarkeder.

De mest almindelige svampe i træværk er gul og hvid tømmersvamp, hussvamp og blåsplint. Det er kun ægte hussvamp og gul tømmersvamp, som har indvirkning på træets styrke. Svampeangreb giver mørke aftegninger på træets overflade, som kan børstes eller vaskes væk.

Bekæmpelse

For at mikroorganismer som svampe, mos eller alger kan trives, skal de bruge vand. Du kan ikke helt forhindre, at der trænger fugt ind i træet. Men en vedligeholdelse bør være vandafvisende og i en vis grad diffusionsåben, det vil sige, at den fugt som er trængt i træet, kan komme ud.

For at bekæmpe en biologisk nedbrydelse af træet, skal du vælge at overfladebehandle med træbeskyttelse eller træolier. Produktet skal være tilsat såkaldte fungicider, som er svampedræbende midler.

Kemisk nedbrydelse

En kemisk nedbrydelse opstår ved påvirkning af solens ultraviolette stråler, som ødelægger træet. De synlige tegn er, at træet får den typiske sølvgrå farve. Stor påvirkning af ultraviolette stråler kan føre til hurtigere nedbrydning af træet.

Bekæmpelse

Kemisk nedbrydelse kan afværges med træbeskyttelse tilsat farvepigmenter, som kan holde de ultraviolette stråler væk, eller en heldækkende maling/træbeskyttelse. Hvis nedbrydelsen er af større omfang, er overfladebehandling ikke nok, og det kan være nødvendigt at udskifte træet.

Skader

En skade på dit udvendige træværk kan for eksempel være, hvis træet er flækket, knækket, ridset eller slidt på anden vis. Skader kan med tiden føre til brud og skal derfor udbedres i tide.

Udbedring

Til at styrke træet kan du vælge en overfladebehandling med vandige lakker eller olier med hærdende stoffer.

Hvornår på året kan du behandle dit træværk?

Fra maj til september er udvendigt træværk som regel tørt nok til at blive malet, når det ikke har regnet i over en uge.

Det er bedst at male træværk, når temperaturer er mellem 10 og 25 grader.

Mal når fugten er under 15 %

Har det regnet meget i en periode er det en god idé at tjekke dit træværk med en fugtmåler, inden du maler. Fugten i træet skal være under 15 %. Du kan købe en fugtmåler i de fleste byggemarkeder og ofte også låne en hos farvehandleren.

Bedst at male i sensommeren

En lun og tør dag i august eller september er et godt tidspunkt til maling af udvendigt træværk, da træet har haft tid til at tørre gennem sommeren.

Undgå direkte sol

Undgå at male i meget varmt vejr og direkte sol, da træbeskyttelsen tørrer så hurtigt, at den ikke når at trænge ordentligt ind i træet.

Hvor ofte skal du behandle dit udvendige træværk?

Hvor ofte du bør behandle dit udvendige træværk afhænger af flere faktorer.

• Hvor det udvendige træværk er placeret:
  • Nordsiden, i skygge
  • Sydsiden, i fuld sol
  • Nær havet, med havgus og højt saltindhold i luften
  • Høj fugtighed/manglende ventilation ? under udhæng

Udvendigt træværk, der har gode forhold, det vil sige ingen ekstreme påvirkninger fra sol og slagregn og med mulighed for at tørre og blive ventileret, skal ikke vedligeholdes lige så ofte som træ, der er mere udsat. Derfor vil du kunne opleve, at dit træværk på sydsiden hurtigere har brug for vedligeholdelse end på nord- og østsiden af huset.

• Hvilken kvalitet træet har:
  • Er træet af god kvalitet, eksempelvis kernetræ, som er den inderste del af træet, som har en god tæt struktur og et højere indhold af naturlige modstandsdygtige stoffer.
  • Er træet af lavere kvalitet, eksempelvis splintved, som er de yderste årringe.
  • Er træet desuden opbevaret og tørret under gode forhold, eller er det ikke opbevaret ordentligt eller tørret godt og ensartet.

Træ af høj kvalitet har i sig selv en god holdbarhed. Træets kvalitet afhænger både af, om det er kernetræ eller ej, men også hvordan træet er blevet behandlet, efter det er fældet.

• Hvilken type overfladebehandling har træet hidtil fået:
  • En grundig, dækkende behandling
  • En nænsom, ikke-dækkende behandling

En grundig behandling, der er dækkende, har et vedligeholdelsesinterval på otte til ti år.

En nænsom behandling, der ikke er dækkende, har et vedligeholdelsesinterval på tre til fem år. Intervallet afhænger naturligvis af alle tre førnævnte faktorer.