Tilmeld nyhedsbrev
 
 
 

Læs om nyhedsbrevet

Annonce
 
 
Nyt på bolius.dk
 

 

Se mere her

Ring gratis
 

Ring gratis til en arkitekt!
Lad Bolius vurdere dine ombygningsplaner og give dig gode råd.

Ring gratis hver torsdag kl. 15-16 på
tlf. 70 23 63 78.

Ring gratis til en energirådgiver!
Få gode råd om f.eks. energibesparelser, jordvarme og efterisolering.

Ring gratis hver torsdag kl. 15-16 på
tlf. 70 23 63 60

 

BOLIUS Rådgivning

QuickLink
 
 
 
Læs BEDRE HJEM
 
 

Om Bedre Hjem

BOLIUS Showroom
 
 

Bolius Showroom

Tilstandsrapport
 
 

Forstå din tilstandsrapport

Årets gang i marts
 

 

Se opgaver i hus og have

Mitindeklima.dk
 
 

Test dit indeklima

Søg i ordbog
 
 

Se alfabetisk liste

Afstemning
 

Hvilken form for lejlighed vil du helst bo i?









 

Nemmere at få husvindmølle på taget

Minivindmøller er ikke længere underlagt de samme regler som de store vindmøller, og det gør det lettere for private. Nyt lovforslag gør det mere rentabelt med husvindmølle.

Af Anne Sandager

Det er blevet nemmere at få sin egen vindmølle på taget, der kan sørge for strøm til huset. Energistyrelsen lempede sidste år reglerne for godkendelse af minivindmøller, og det betyder, at minivindmøller ikke længere skal igennem samme omfattende og dyre godkendelsesprocedure som store vindmøller.

For dyrt at få godkendt husvindmøller

De skrappe krav til godkendelse, der var tidligere, fik både vindmølleproducenter og -importører til at droppe salget af små vindmøller i Danmark.

- Det var både for dyrt og besværligt at få typegodkendt møllerne, siger Ib Ahm Nielsen, direktør i Grenaa Marine Solar.

Grenaa Marine Solar har ikke genoptaget importen af minivindmøller. Men med de nye regler er det noget, som firmaet igen overvejer.

Øget interesse for små vindmøller

Med nye regler vil det bedre kunne betale sig at have en minivindmølle.Med nye regler vil det bedre kunne betale sig at have en minivindmølle.
Danmarks Vindmølleforening mærker en større interesse for minivindmøller efter, at de nye godkendelsesregler er trådt i kraft.

- Vi fornemmer en øget interesse hos både private husejere, kommuner, importører og forhandlere, siger Henrik Skotte fra Danmarks Vindmølleforening.

Hvad det har betydet for salget af minivindmøller, har han dog ikke noget bud på. Men udbuddet af små møller er steget, siden de nye regler trådte i kraft.

- Tidligere var Gaia den eneste minivindmølle, der blev solgt i Danmark. Men efter de nye regler er der blevet godkendt nogle mindre møller, fortsætter han.

Du kan se, hvilke minivindmøller der er godkendt og anmeldt her.

Kommune kan sige nej til minivindmølle

Men selv om den tekniske godkendelse er blevet lettere at få, kan det stadig være svært at få en minivindmølle. De største forhindringer ligger i de godkendelser, kommunerne skal give. Det er bl.a. her, at du skal søge om byggetilladelse, og kommunernes forskelligartede regler om støjniveau og lokalplaner kan godt volde problemer.

Men kommer du igennem de kommunale forhindringer, er der håb for en mere rentabel forretning end tidligere med en minivindmølle på taget.

Elmåler må snart løbe baglæns

Der kan også snart være penge at spare på elregningen, hvis du har en vindmølle på taget. Netop nu er der, ifølge Louise Bank, fuldmægtig i Skatteministeriet, et lovforslag i ekstern høring, som vil underlægge vindenergi de samme regler som solenergi.

Det vil medføre, at også vindenergi bliver omfattet af nettoprincippet. Nettoprincippet betyder, at elmåleren må løbe baglæns, hvis der produceres mere el, end der bruges, og dermed kan husstanden spare penge på elregningen.

Lovforslaget forventes, ifølge Louise Bank, vedtaget i løbet af foråret.

De nye regler for minivindmøller

Med de nye regler, der trådte i kraft 1. maj 2009, kan importører nøjes med at anmelde minivindmøller med et rotorareal på under 5 kvadratmeter eller en rotordiameter på under 2,5 meter til registrering i Godkendelsessekretariatet med specifikation af CE-mærkning samt relevant installations- og brugervejledning, oplyser Energistyrelsen.

Vindmøller med et rotorareal på under 1 kvadratmeter eller en rotordiameter under 1,13 meter er helt undtaget fra en teknisk godkendelse.

De lidt større husstandsvindmøller med et rotorareal større end de 5 kvadratmeter, men mindre end 40 kvadratmeter, skal typegodkendes af en certificeret virksomhed, der skal tilse, at vindmøllen opfylder kravene til en stabil og sikker mølle. Møllen skal bl.a. være sikret mod at løbe løbsk, og mølletårnet skal kunne tåle bestemte belastninger.

Vindenergi er miljøvenligt

Vindenergi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi elproduktionen fra vindmøller ikke medfører brug af fossile brændsler som olie, naturgas og kul.

Energiforsyningsmæssigt er vindenergi fordelagtig, fordi kilden til elproduktionen er vedvarende i form af vind, og el fra vindmøller forudsætter derfor ikke import af brændsler eller anvendelse af begrænsede ressourcer.

Miljø- og klimamæssigt har elproduktionen fra vindmøller store fordele, fordi den ikke er forbundet med udslip af CO2, således som det sker i større eller mindre omfang fra kraftværker, der benytter fossile brændsler.

Kilde: Energistyrelsen