Økologiske bofællesskaber

Som små alternative samfund er en række økologiske bosætninger dukket op flere steder i landet gennem de senere år. Læs her, hvis du overvejer at flytte i økologisk bofællesskab.

Den økologiske landsby i Torup.
Foto: Torben Klint
Den økologiske landsby i Torup.
Foto: Torben Klint

Hvad er et økologisk bofællesskab?

Et økologisk bofællesskab er baseret på en idé om bæredygtig udvikling. Tanken er, at man i et stærkt lokalsamfund skal bidrage til fællesskabet, så alle kan realisere sig selv i balance med naturen.

Et af de mest kendte eksempler er  Friland  på Djursland, som DR har sendt en række tv-programmer fra. Her handler det om at etablere en hverdag, der ikke er baseret på gæld og tilskud, og som undgår at skabe affald. Tilsvarende skriver  Den Selvforsynende Landsby  på Sydfyn, at de vil "opnå en bæredygtig livsstil, hvor vi er en del af løsningen på miljøproblemerne i stedet for en del af problemerne".

I Himmerland finder man  Himmerlandsbyen , som er inspireret af Friland. Den baserer sig på fire principper: økologisk byggeri, økologisk levevis, selvbyggeri og selvvirksomhed. Ved Ringsted ligger  Hallingelille , der er medlem af GEN (Global Ecovillage Network). Målet for bosætningen er at skabe et alternativ til det moderne forbrugersamfund og en ny livsstil for mennesker, der vil leve i harmoni med naturen.

Målet om bæredygtighed medfører ofte, at beboerne arbejder samme sted, som de bor (eller tæt på). Det er derfor gennemgående i de økologiske landsbyer, at der er mange små iværksættervirksomheder. På Friland er det endda formuleret som et mål, at der er selvstændig virksomhed i alle boenhederne.

Skal du selv projektere og bygge din bolig?

Både på Friland og i Den Selvforsynende Landsby bygger du selv. I Himmerlandsbyen hedder det mere moderat, at "ideen er, at man så vidt muligt selv skal være med i byggeprocessen". Men målet er det samme, nemlig at huset skal være så billigt at opføre, at du ikke forgælder dig.

Alle steder kan du selvfølgelig bruge håndværkere i fornødent omfang, men det er dig, der er bygherre. Ofte er der dog god hjælp at hente fra dine naboer, som selv har bygget og ved, hvad det handler om, og så er der plads til kreative udfoldelser. Der er mange materialer at vælge imellem, når det skal være mere bæredygtigt end med traditionelle byggematerialer, og i modsætning til de fleste villakvarterer sætter man nærmest en ære i, at huset skiller sig ud og ikke ligner noget andet.

Kan du ikke overskue at bygge et hus, kan du vente på, at der sættes et hus til salg i et bofællesskab af den type, som du kunne tænke dig at bo i.

Skal du følge særlige regler for byggeriet?

Ja. Ud over det almindelige bygningsreglement har de økologiske bofællesskaber også vedtaget principper for byggeriet.

I Frilands vedtægter hedder det, at et af formålene med Friland er "at udvise en bæredygtig praksis for byggeri og adfærd og undgå at skabe unødvendigt affald". Sammenholdt med kravet om gældfrihed betyder det i praksis, at byggeriet er billigt og baseret på naturmaterialer.

I Himmerlandsbyens vedtægter refererer man til 10 principper for økologisk byggeri, som er formuleret af  Landsforeningen Økologisk Byggeri, LØB . Heri hedder det bl.a., at "beboere og/eller brugere af byggeriet skal have mest mulig indflydelse på byggeriet. I videst muligt omfang deltage i byggeriet, med henblik på størst mulig livskvalitet.

Byggeriet skal muliggøre en bæredygtig livsstil". Derudover er der principper om så skånsom råstofudvinding som muligt samt så lidt transport, forbrug af fossile brændstoffer og affaldsproblemer som muligt. Desuden skal der være så godt et arbejdsmiljø som muligt, høj æstetik, handicapvenlighed, lille energiforbrug, nedbringelse af allergi- og indeklimaproblemer samt den størst mulige grad af genanvendelighed.

Hvad skal du selv yde til fællesskabet?

Typisk skal du regne med at bruge en del tid på fælles opgaver og projekter, men der er dog store forskelle på fællesskabernes praksis.

Hvis du eksempelvis bor i Den Selvforsynende Landsby, skal du bruge otte timer om ugen på fælles arbejdsopgaver (og planen er at sætte det op til 12 timer om ugen, når husene er bygget færdige). Men graden af fællesskab varierer. Friland er nok det sted, der har færrest fællesarrangementer.

Fællesspisningen er begrænset til en gang om måneden, og meget mere end tre-fire arbejdsdage om året behøver man ikke bruge på fælles opgaver. I Den Selvforsynende Landsby har man til gengæld fælles indkøb af alle de produkter, de endnu ikke er selvforsynende med, samt fælles madlavning til aftensmad alle ugens dage. Det betyder i praksis, at alle voksne skal lave mad og vaske op cirka to gange om måneden.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Hjemmesider for:
Friland
Den Selvforsynende Landsby
Himmerlandsbyen
Hallingelille
Global Ecovillage Network
Landsforeningen Økologisk Byggeri
Tove Bang, formand for Andelsforeningen Friland

Henvisninger:
friland den selvforsynende landsby Himmerlandsbyen Hallingelille Global Ecovillage Network Landsforeningen økologisk byggeri, LØB

Kommentarer (0)

  1. Der er ingen kommentarer endnu (du kan skrive den første).

Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab