I Bolius er vi en række mennesker med forskellige baggrunde og kvalifikationer, der alle er med til at højne kvaliteten af den rådgivning og viden, vi giver til de danske boligejere.
Har du f.eks. en baggrund som bygningskonstruktør, arkitekt, administrativ medarbejder, journalist, udviklingsmedarbejder eller lignende, og er du idérig, pålidelig, tilgængelig og brænder for at hjælpe de private boligejere, ja, så kunne du måske være vores kommende kollega. Du må også gerne have personlighed og en god portion humor.
Ledige stillinger opslås her på siden, men du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og dit cv til jra@bolius.dk
Ledige stillinger

Bolius som arbejdsplads
At vi i Bolius er tilgængelige og engagerede, afspejler sig i høj grad også i vores daglige arbejde. Vi taler sammen både fagligt og socialt på tværs af de enkelte afdelinger.
Den flade ledelsesstruktur smitter af overalt, hvor en uformel omgangstone betyder, at vi kan udfolde os personligt og byde ind med vores faglighed. Vi brænder alle for at gøre en forskel for boligejerne, og entusiasme er derfor en central drivkraft.
Vores målsætninger er en indarbejdet del af dagligdagen, som betyder, at virksomhedens mål ikke er adskilt fra den enkelte medarbejders arbejde. Som medarbejder kendes målene, og samlet løfter vi opgaverne med hver vores bidrag til det fælles mål.
Livskvalitet også for medarbejderne
At vi hos Bolius vægter helheden højt afspejler sig på flere fronter. I dagligdagen betyder det fleksible arbejdstider, så vi kan tilrettelægge vores arbejde og privatliv på en måde, der giver mere ro begge steder. Derfor har alle medarbejdere også mulighed for hjemmearbejdsplads.
Denne dynamiske kultur betyder også, at den enkelte medarbejders videreudvikling og -uddannelse vægtes højt.
Arbejdsmiljø
Vores fysiske rammer er indrettet, så de understøtter vores indbyrdes tilgængelighed og mulighed for at følge med i, hvad der rør sig på tværs af arbejdsfelter. Samtidig er vi gode til sociale arrangementer, både de årligt tilbagevendende som sommerfest og workshops/teambuilding, men også dem der opstår i dagligdagen.
Desuden har vi en idræts- og fritidsforening, som spænder vidt med arrangementer, som enten kun er for medarbejdere eller andre gange med familie.
Medarbejdergoder
En god og alsidig frokostordning, sundhedssikring og mulighed for massage er blandt nogle af de goder, vi har som medarbejdere i Bolius. Men det bedste er det gode kollegiale forhold.
Vision, mission og værdier
Ejerforhold og ledelse
Rådgivning
Bolius’ konkurrencevilkår
Bolius yder professionel rådgivning som viser danske boligejere værdien af rådgivning at kende – uanset om den kommer fra Bolius eller andre virksomheder.




















