Herfølge Bjergby skal kunne rumme folk fra alle politiske overbevisninger og alle aldre. Familien Aalbæk Palm viser vejen ved at repræsentere slægten med hele fire generationer. Det er her Lises 91-årige mor, Benni, Peter og Lise samt deres døtre piger Hedvig, Sigrid og Rosemarie, Hedvigs mand Mads og Sigrids børn, Poul Erik og lille Rune.
Den røde løber er skiftet ud med en grøn græsmark. En netop vedtaget helhedsplan i Køge Byråd har sikret, at filmproducent Peter Aalbæk Jensen og arkitekt Lise Palm kan komme videre med deres fælles vision om at skabe en ny bæredygtig bydel vest for Herfølge.
En vision, der bringer parret sammen på en helt ny måde. Mens de stadig har gang i deres arbejdsliv som henholdsvis projektleder i udviklingsselskabet By & Havn og filmproducent hos Zentropa i Hvidovre, bliver der nemlig også trukket flittigt på Lises kyndige viden om byplanlægning og Peters enorme netværk, så projektet om den nye bydel kan tage form.
Peter Aalbæk Jensen har aldrig boet udenfor Køge Kommune
Et projekt, som Peter ikke kunne forestille sig ligge andre steder. Han har faktisk aldrig boet uden for Køge Kommune. Her vil han ende sine dage, men inden da skal han lige nå at realisere en ny bæredygtig bydel sammen med Lise. Det bliver ikke en helt almindelig en af slagsen.
Lise Palm er arkitekt og arbejder til daglig med byplanlægning. Derfor havde hun gode forudsætninger for sammen med sin mand, Peter Aalbæk Jensen, at gå ind i arbejdet med at skabe et nyt bysamfund.
LilleSyd skal være bæredygtig og have plads til alle
– De velmenende økosamfund, vi har besøgt, har coaches og psykologer ansat – sådan lidt karikeret sagt – for at kunne redde kloden. De ligner alle hinanden. Vi ønsker også at være grønne og bæredygtige, men vi vil samtidig have diversitet. Vi vil gerne have folk boende fra andet end Radikale Venstre og Enhedslisten – højrefløjen er også velkommen.
Fakta om Herfølge Bjergby
Lise Palm og Peter Aalbæk Jensens matrikler udgør 11 hektar og en fjerdedel af den kommende bydel. Resten er ejet af andre private lodsejere, Vallø Stift og Køge Kommune.
- Herfølge Vest fik i efteråret 2022 navnet Herfølge Bjergby, da helhedsplanen for området blev vedtaget.
- De i alt 40 hektar, som området strækker sig over, er i dag er præget af fritliggende gårde og et par skovområder, der ejes af bl.a. Vallø Stift.
- Området skal danne ramme for cirka 1.200 boliger. Det er blevet en del af Fingerplanen for hovedstadsområdet og dermed et udviklingsområde. Derfor har helhedsplanen bl.a. fokus på bæredygtig byudvikling og relationer mellem mennesker.
- Området får en central, stor, åben fælled, som skal være boligområdernes friareal. Boligområderne udvikles med en højere tæthed end et sædvanligt parcelhusområde. Det frigiver mere plads til større, sammenhængende grønne områder til gavn for biodiversiteten.
- ”Kloge” kvadratmeter, fælles faciliteter og bæredygtig byplanlægning med udnyttelse af lokale materialer som ler, halm og træ skal være med til at opveje tabet af kvadratmeter.
- Modsat normalt i landzoner vil der være etagebyggeri på op til tre en halv etage på 10 procent af det bebyggede areal, som skal ligge tæt på stationen. Den øvrige boligmasse vil fordele sig på villaer, gård- og klyngehuse, have- og såkaldte tiny houses.
- Ungdomsboliger og seniorboliger skal integreres som en del af klynge-, række- eller etagehusene. Blandt tiny houses skal der reserveres plads til en mindre mængde udsatte borgere. I de såkaldte frikvartersområder er der videre rammer for byggeriet. Alt bygges efter gældende bæredygtighedsprincipper.
- Der bliver plads til institutioner, mindre erhverv og iværksætteri, så alt, hvad man har brug for i hverdagen, er i nærområdet.
- Man vil både kunne købe og leje sig til en bolig. Priserne er endnu uvisse, men vil afspejle, at alle samfundsgrupper er velkomne.
Forsamlingshuset LilleSyd har været centralt for at tiltrække borgere før, den egentlige by skyder op. Her arrangeres fællesspisning, afvikles koncerter, ligesom man kan booke lokalet til private begivenheder.
Fællesspisning og koncerter i Fælleshuset
I forsamlingshuset arbejder man både på at tiltrække forskellige typer borgere og lave grønne løsninger. Den tidligere hestestald fra 1890’erne, som i 2018 slog dørene op som forsamlingshuset LilleSyd, er blevet et sted, som skaber liv i området, mens den planlagte by langsomt tager form.
LilleSyd har i dag fire kokke tilknyttet til at betjene de løbende fester, fællesspisninger om torsdagen, ”kniv-og-gaffel-spisning” på udvalgte fredage samt månedlige koncerter med fx Sebastian, Allan Olsen, Steffen Brandt og Troels Trier.
Kokkene står også for at levere økologiske lækkerier til gårdbutikken i form af rullepølse, chilipastes, blommemarmelade eller færdigretter som boeuf stroganoff og bolognese. Lises tekopper og fade fra egen drejeskive er også til salg i den tilstødende gamle togvogn.
Børn går i udeskolen LilleSyd Friskole i Herfølge Bjergby
Facebook har generelt vist sig at være velegnet til netop at få fat i potentielle borgere, der kunne have interesse i at slå sig ned i Herfølge Bjergby. Her lancerede de for eksempel et borgermøde for at tjekke, om der overhovedet ville være købere til deres kommende udstykninger, hvilket et fremmøde på godt 100 overbeviste dem om.
– Vi vil gerne skabe rammerne til et minisamfund, hvor man trækker på hinandens erfaring, og familier og medborgere hjælper hinanden indbyrdes
Lise og Peters pædagogisk uddannede svigersøn Jesper Havaleschka, der er skoleleder, har erfaret det samme. Som en del af strategien med at skabe et liv – et tiltrækningscenter – før de nye boliger skyder op, skal der være en skole. I Herfølge Bjergbys tilfælde en udeskole.
– Vi har selvfølgelig haft eksperter i pædagogik med på råd, inden vi i 2020 kunne holde stiftende generalforsamling. I dag har LilleSyd Friskole og SFO 17 børn fra 0. til 3. klasse. Det tal forventer vi fordobles til næste år, hvor skolen samtidig vil gå til 4. klasse, fortæller Jesper, der selv har syvårige Anne Lise gående på skolen, som mormor Lise henter, når det er muligt.
– Vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Jesper og vores datter Sigrid er begge en del af byudviklingsprojektet, ligesom vores yngste datter, Hedvig, og hendes mand både arbejder og bor i området, fortæller Lise.
Mormor på 91 år er også nabo til Lise Palm og Peter Aalbæk Jensen
Mens Hedvig og hendes mand bor i en længe af forældrenes store, gamle teglværksdirektørbolig, der støder op til Herfølge Bjergby, bor også Lises 91-årige mor, Benni, i et 75 m2 stort moderniseret husmandssted.
– Det kan godt være, at stenhuse og beton varer længe, men man forbruger rigtig meget CO2 ved at bygge med det. Min mors hus er blevet isoleret med halm og har energivenlig varmepumpe. Det har været en dyr, men grøn løsning. Vores egen tidligere direktørbolig er moderniseret med jordvarme og vandgenvinding, fortæller Lise, der blot skal vandre et par hundrede meter gennem den lille Trylle Bølle Skov med de opstammede graner, før hun står i sin mors stue.
Friskolen i LilleSyd har naturen som omdrejningspunkt. Det betyder daglig udeundervisning, bålmad om torsdagen og kun undtagelsesvis indendørsaktiviteter. Det kræver en del flyverdragter og skiftetøj specielt i vinterhalvåret, men giver naturligt glade og trætte børn.
Lise Palm er byplanlægger, Peter Aalbæk Jensen har ideer og netværk
Der er tænkt over, hvordan det sociale liv kan hænge sammen generationerne imellem, og der er i den grad gjort brug af Lises faglige viden om byplanlægning.
– Det er ikke alle ægtepar, der får lov til at skabe en bydel sammen. Det er spændende, men også krævende. Det er jo vores egne penge og idéer, og det er foreløbig ikke nogen indbringende forretning, konstaterer Lise. Hun og Peter har investeret deres pensioner i de to husmandssteder.
– Peter er utrolig god til at få idéer og har et godt netværk. Han står for driften af forsamlingshuset, mens jeg har erfaring med kommunale processer og byplanlægning og kan se, hvad der kan realiseres, forklarer Lise.
Et minisamfund, hvor man hjælper hinanden
Lise Palm har stået for den løbende dialog med Køge Kommune siden projektets start i 2017 sideløbende med sit job i By & Havn i København. I 2024 skulle der meget gerne ligge en lokalplan.
– Vi vil gerne skabe rammerne til et minisamfund, hvor man trækker på hinandens erfaring, og familier og medborgere hjælper hinanden indbyrdes. Ad frivillighedens vej kan man nå rigtig langt, forklarer Lise.
Stod det til Peter, bød den modne generation ind med både tid og penge til den yngre generation.
– Os med friværdi bør investere mere i de iværksætterlystne og være noget mere for den unge generation med børn. Gør vi ikke det, er der ingen til at passe os, når vi bliver gamle, siger han.
Første spadestik i Herfølge Bjergby i 2024
I 2024 forventes det første spadestik at blive taget til nye boliger.
– Bliver lokalplanen vedtaget i 2024, kan der året efter stå 10-15 små kolonihavehuse, 30 række- eller klyngehuse og 5 lidt dyrere enfamiliehuse klar til indflytning bare 36 minutter fra København med den direkte togforbindelse, siger Lise.