Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Ny bruger? - Tilmeld dig her

Debatforum

Ubesvaret emne

Af Besked
Skrevet: 03. 11. 2007 [13:01]
nythus2008
nythus2008
registreret siden: 15.10.2007
Indlæg: 7
Nybyggeri

Hej! Vi skal om alt går som planlagt igang med at bygge hus til foråret eller først på sommeren. Vi har en rimelig god ide om hvordan huset skal indrettes og også hvordan det skal ud. Vi er helt vilde med huse med flade tage og det må gerne være lidt specielt. Vi har kigget meget på typehuse, men kan ikke finde et der opfylder alle vores behov, så det er vi blevet enige om at droppe. Vi har snakket om at anvende en arkitekt og nogle lokale håndværkere. Vi skal bygge i en lille by i nærheden af Hobro. Vi vil hører om I har nogle gode erfaringer med en arkitekt, som I vil anbefale os at bruge og selvfølgevlig også hvis der er nogen vi skal gå uden om. Arkitekten behøver ikke være fra lokalområdet, men blot i en radius mellem Ålborg og Århus. Er spændt på at høre fra jer.
Skrevet: 04. 11. 2007 [20:36]
povlhp
povlhp
registreret siden: 11.12.2006
Indlæg: 49
Re: Nybyggeri

Ofte er det en del dyrere at gå til arkitekt først.

De fleste bedre typehusfirmaer tegner mere eller mindre det hus du beder dem om, og det er med i prisen. Har en bekendt der fik lavet noget smart arkitekttegnet, men han fik aldrig råd til at bygge det.

Det hus vi har bygget, det har vi selv tegnet (med FBA huse). Vi fik et oplæg, men vi lavede det så selv i google sketchup, og lavede om på det nogle gange inden vi sendte vores endelige forslag til FBA Huse. Der var lige et par småting fra småhusreglementet vi ikke havde været opmærksomme på. (110 cm foran alle skabe, 130 cm foran alle døre).

Vi har også fundet ud af, at vores vinduesbredde ikke er ret smart. 138-140 cm hul i væggen - 2x 3,5cm betyder at en 130 cm persienne ikke helt kan dække vinduet. Så vi er nok ude i specialstørrelser. Det skal man lige tænke over. Det er jo gratis at ændre vinduesstørrelse.

Ekstra højt til loft var billigt. Under 20.000 kr for 4 fag.

Det nærmeste for jer er vel næsten KFS Boligbyg, prøve at tale med dem, og hør hvad de kan lave.
Skrevet: 08. 11. 2007 [23:00]
anonymous
Anonymous
registreret siden: 18.09.2007
Indlæg: 1293
Re: Nybyggeri

Jeg kan så fortælle den modsatte historie. Vi prøvede at få typehusene til at tegne vores hus, men lærte at man ikke skal bevæge sig ret langt væk fra deres standardmodeller før de trækker følehornene til sig. Vi valgte arkitekten og har aldrig fortrudt.

I skal finde ud af om Jeres behov ligger op ad af typehusene. Hvad "op ad" så betyder er det svære at lære: Men hvis de store beslutninger (husets grundform, tagkonstruktion, arkitektoniske udtryk) er noget I vil have, så kan indretning, materialevalg mm jo ofte tilpasses individuelt. Men hvis I (ligesom os) føler at I gerne vil have noget som ligger ud over typehuset, så skal i vælge arkitekten, og vil bagefter aldrig fortryde valget.

Det er en god løsning at vælge lokale håndværkere. Mit råd vil være at finde nogle af dem, og spørge dem om arkitekter. Det optimale er nemlig hvis arkitekt og håndværkere allerede kender hinanden.
Skrevet: 09. 11. 2007 [14:53]
rudbeck
Rudbeck
registreret siden: 09.11.2007
Indlæg: 1
Re: Nybyggeri

Ja det der med at arkitekt og håndværker kender hinanden er ikke helt skævt, eller som minimum at man sikrer sig at arkitekten tegner efter danske standarder, kan huske da jeg stod i lære (trælasthandel) at der indimellem dukkede fortvivlede håndværksmestre op fordi de havde fået en kunde som havde fået tegnet hus hvor ikke en eneste lægte brædt eller noget som helst passede på de dimensioner som vi bruger i DK, heldigt at vi så havde folk der efter et par dage kunne tegne husets indmad om til noget brugbart, men jo helt hen i vejret at det skulle være nødvendigt
Skrevet: 10. 11. 2007 [22:20]
povlhp
povlhp
registreret siden: 11.12.2006
Indlæg: 49
Re: Nybyggeri

Vores hus er lavet af FBA, det er tegnet af dem, men de har reelt bare lavet en rentegning af vores målfaste skitse. Andre firmaer bygger kun deres egne. Men jeg tror FBA Huse er et af dem hvor kun ca. halvdelen af husene er standard.

Vi har dog ikke lavet noget helt vildt, men alene lånt detaljer fra mange udstillingshuse.
Skrevet: 17. 11. 2007 [10:09]
caspar nielsen
Caspar Nielsen
registreret siden: 08.10.2006
Indlæg: 10
Re: Nybyggeri

Vi har haft en arkitekt fra Silkeborg til at tegne vores hus. Det er et atriumhus, som man kender fra Lasse Larsen. Vi er superglade for, at vi har anvendt de 50-70 tusinde en arkitekt koster. Dels har vi fået det nøjagtig som vi ville, dels var de standardløsninger som lasse Larsen kunne tilbyde ikke efter vores smag.

Jeg tror, men det er kun en tros sag, at hvis Jeres ønsker falder for langt uden for standarden, ja så vil typehusfirmaerne enten ikke bygge det eller også bliver prisen væsentlig højere, da de skal til at købe andre materialer end det de plejer. Og så kan man vel lige så godt bruge en arkitekt.

Det med lokale håndværkere er en rigtig god ide, men det kan være svært at skaffe dem, og under alle omstændigheder skal I (hvis I ikke selv vil) have en til at "køre pladsen" og koordinere byggeriet samt en byggesagkyndig til at kontrollere byggeriet.

Så alt i alt... hvis Jeres ønske er at bygge et hus, der ikke falder inden for kategorien "typehus/standardløsning), ja så er arkitekten vejen frem. MEN husk: Et arkitekttegnet byggeri som skitseret, koster i omegnen af 13500-15000 pr kvm., naturligvis afhængig af bygningskonstruktion og materialer.


Portal information:

Der er lige nu er 0 brugere online, heraf 0 registrerede brugere og 0 gæster.
I dag 0 registrerede brugere og 0 gæster var allerede online.

Nu online


Bolius | Debat har 5028 registrerede brugere, 39 emner og 9204 svar. I gennemsnit er 3.44 indlæg skrevet pr dag.
Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen