Re: Hvilket håndværkerråd vil I vælgeHej
Jeg ville vælge:
2: Det vil måske ikke kan betale sig rent økonomisk, men man sparer på varmen og CO2 udslippet, og der kan undgåes en masse vrøvl i fremtiden, hvis du sælger huset, og køber evt. finder ud af at der ikke er det gulvisolering der kunne forventes.
3/4: Det må være en smags sag. Trenden er jo hen mod væv, men hvis det skal laves rigtigt i et vådrum, koster det altså også en del.
5/6: Punglåsen er dog egentlig ulovlig, og ikke nødvendig, da man nok skal have renset Unidrain' jævnlig alligevel, men selvfølgelig knap så ofte hvis der en punglås på ved håndvask.
7: Som udgangspunkt ville jeg vælge fliser, men der kan dog vælges natursten. Tænk på rengøringen/vedligeholdelsen.
9/10: Installationen er nok billigere med el, men driften er så til gengæld dyrere. Det nok et spørgsmål vil man have tørre opvarmede håndklæder altid, så hvis du med sikkerhed ved at der bliver lukket for gulvvarmen om sommeren ville jeg nok vælge elløsningen. Hjemme hos os vil vi ikke undvære gulvvarmen om sommeren (altid min. 25 grader i badeværelset ellers er fruen ikke til at have med at gøre), så her ville det blive fjernvarmeløsningen.
Løsningen med varme i vægge er i princippet bare gulvvarme i lodret udførelse og kan måske være en dyr løsning på en dårligt isoleret ydervæg, men har da set det anvendt flere gange i både vand og eludgaven.
11/12: Hvis det ikke er en tætsluttende glasdør ind til brusenichen, bør nichens gulv forsænkes, da vandet har en tendens til at blive presset ud på gulvet af bruserens stråler. Selv er jeg tilhænger af en høj kant og til dels en opkant, men siden det er blevet moderne med glasdøre er opkanten nok ikke altid en god ide.
Husk at minde håndværkerne om reglerne for vådrumssikring, bassinvirkning ved adgangsdør, tilførsel af luft (100 cm2 gennem adgangsdør), ventilation (15 l/sek).
Med venlig hilsen
Dansk Bygningsundersøgelse v/
Orla Nautrup