|
Skrevet: 23. 06. 2009 [21:23]
|
|
frukjaergaard
FruKjærgaard
Emne oprettet af
registreret siden: 23.06.2009
Indlæg: 2
|
Jordbundsundersøgelse - hvordan læser jeg rapporten?
Jeg overvejer at købe en byggegrund, men er blevet forvirret efter at have læst den geotekniske rapport. Helt ærligt: Jeg fatter slet ikke, hvad der står.
Er der nogen, som kan forklare, hvad det betyder for vandspejl, hvis terrænkote er 31.60, kote er 30.00, og ca. meter er 1.60?
Og hvad med funderingsforhold? Der står også en masse tal i et skema (terænkote, udskiftningsniveau under terræn, kote og meter).
Derefter er der en graf for hver boring. Jeg kan læse, at der er muld, sand, lidt ler og masser af sand. I mine ører lyder det skidt, men kan det passe?
Jeg håber, I kan hjælpe. Hvis ikke, kan I måske fortælle mig, hvor jeg kan få svar på mine mange spørgsmål.
Mange hilsner
Fru Kjærgaard
|
|
Skrevet: 24. 06. 2009 [11:33]
|
|
kristianhp2
KristianHP2
registreret siden: 06.04.2009
Indlæg: 23
|
Re: Jordbundsundersøgelse - hvordan læser jeg rapporten?
Terrænkoten er højden til oversiden af jorden. Den er enten givet i forhold til havniveau, eller et andet lokalt fiks punkt. For en byggegrund vil en lokal højde være tilstrækkeligt.
Terrænkoten (oversiden af jorden) er 31,6 meter over havet.
Vandspejlet er 30 meter over havet, og der er 1,6 meter ned til vandspejlet fra terrænkoten.
Med hensyn til fundering skal du lede efter OSBL (Overside Bærende Lag) - det er den kote der angiver hvor langt fundamentet skal nå ned.
Hvis OSBL er højere end 30,7 så er alting fint, så skal fundamentet blot graves 0,9 meter ned, og der vil ikke være problem med grundvand.
Hvis OSBL er lavere end 30,7, så skal fundamentet enten laves dybere, eller der skal lægges en sandpude for at sikre et bærende lag.
Hvis OSBL er lavere end 30, så vil det nok være en god ide at lave dræn omkring huset.
En entreprenør kan tolke rapporten og komme med et overslag på hvad ekstraudgiften i forhold til fundering vil være. Ekstraudgiften er i dette tilfælde at regne som det, der ligger ud over at lave fundamentet ved at grave en rende i 90 cm dybde.
|
|
Skrevet: 24. 06. 2009 [19:23]
|
|
frukjaergaard
FruKjærgaard
Emne oprettet af
registreret siden: 23.06.2009
Indlæg: 2
|
Re: Jordbundsundersøgelse - hvordan læser jeg rapporten?
Kære Kristian.
Tusind, tusind tak for hjælpen. Jeg har fundet de små tal. OBL er 30,6, så der bliver nok brug for en smule ekstra fundering. Men jeg er simpelthen så taknemmelig over at forstå rapporten.
Mange hilsner
Fru Kjærgaard
|