|
Skrevet: 23. 04. 2010 [21:53]
|
|
farfart1
FarfarT1
registreret siden: 23.04.2010
Indlæg: 1
|
Gulv i udestue
Vi har bygget udestue uden isolering. Skydedøre i 4 mm sikkerhedsglas, loft består af 3 dobbelte vinylplader. Dimensioner 550 x 370 cm. Udestuen er etableret på den gamle terrasse med murstensvægge imod etableret hus på tre sider og skydedøre på den fjerde side.
Nuværende gulv er de gamle terrassefliser som ligger ca. 12 cm lavere end døren til huset og skydedørene. Vi vil gerne lægge et laminatgulv, f. eks. Easy World Scandinavian Slate.
Hvad skal vi lægge som underlag for at undgå at det rådner pga jordfugt?
Kan det betale sig at lægge isolering under, f.eks. Sundolitt eller Rockwool?
Hvilke plader skal vi lægge som underlag under laminatgulvet?
Skinnerne til skydedørene ligger på en 100x100 trykimprægneret rem. Udenpå denne rem er der monteret skiferplader som går ca. 35 cm under niveau i forhold til det udvendige terræn (terrasse). Ved større regnskyl trænger der vand ind under remmen og op på fliserne.
Hvordan undgår vi denne vandindtrængen?
Mvh Ole
|