Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Ny bruger? - Tilmeld dig her

Debatforum

Emner uden nye indlæg

andelsboligpriser

Af Besked
Skrevet: 09. 05. 2010 [14:20]
bernt
bernt
Emne oprettet af
registreret siden: 09.05.2010
Indlæg: 1
Andelsboligpriser

Jeg har igennem noget tid kigget efter lejeboliger og haft svært ved at finde noget der lever op til mine krav, så jeg er begyndt at overveje andelsboliger.
Jeg er dog meget i tvivl om hvor dyrt dette er.

Jeg har kigget på en bolig der koster 95.000 kr. og har en mdl. ydelse på 5663

mit spørgsmål er så, hvis jeg kan lægge de 95.000 kontant er min mdl. ydelse så stadig 5663 kr. eller vil den falde?

og hvis der var nogen der kunne forklare hvordan det hænger sammen så ville jeg være meget taknemmelig..
på forhånd tak
Skrevet: 28. 05. 2010 [15:59]
pedersen
Pedersen
registreret siden: 28.05.2010
Indlæg: 1
Re: Andelsboligpriser

Andelsboliger er ikke så simple i deres økonomi. Og nej, du får ikke en lavere husleje ved at betale kontant indskud!

For det første skal du tænke på, at du ikke køber en lejlighed, men part i en forening. Denne forening ejer et hus, og lejer lejligheder i huset ud til de som er med i foreningen. Resultatet er ganske vist netto at du har købt retten til en lejlighed. Men tankegangen kan gøre det klarere at forstå hvordan en andelsbolig 'virker'.

Når du betaler indskuddet - de 95.000 i dit tilfælde - er dette prisen for en andel i foreningen. Om du låner disse penge eller har dem kontant er foreningen ligeglad med. Hvis du låner, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få realkreditlån - du er henvist til banklån, og de har variable rente. Så du skal kunne holde til at banken sætter renten op - det må de gerne!

Prisen på andelen modsvarer den aktuelle andel af den ejede ejendoms aktuelle værdi, og kan, med faldende ejendomspriser, også falde hvis du senere skal sælge. Den kan selvfølgelig også stige, men de kommende år ser ud til at gå nedad foreløbig.

'Huslejen' er et andet beløb. Det er det beløb foreningen skal bruge til at betale de lån, som foreningen har optaget i bank og/eller realkreditinstitut for at købe ejendommen. Dertil kommer beløb til renovation, ejendomsskatter, fællesforbrug (f.eks. strøm i kælder til lys, vaskemaskiner etc.), andre fællesudgifter (haveredskaber, trappevask, vinduespudser osv.) samt, ikke mindst, udgifter til at vedligeholde ejendommen.

Det, du skal være meget interesseret i, er hvordan foreningens lån ser ud!

Mange nye foreninger har optaget fleksible rentetilpasningslån, nogle endda afdragsfrie lån, og det er ikke så godt at komme ind i!

Man kan f.eks. forestille sig, at foreningen optog et 10-årigt afdragsfrit lån for syv år siden. Køber du nu, vil der derfor ske en stor forandring af den månedlige 'husleje' om tre år, hvor lånet skal til at afdrages. For beløbet til lånet indgår som sagt i 'huslejen'.

Du skal også interessere dig for, hvordan huset har det. Ligger der store reparationer og venter lige om hjørnet?

Endelig er det smart at læse gamle referater fra generalforsamlingerne. Er der en god tone i foreningen, eller er der mange skænderier? Er der personer, som ikke vil være med til at vedligeholde - eller ikke har råd?

Kort sagt - hver andelsbolig er unik. Du skal finde nogle stykker, der passer dig mht størrelse og beliggenhed, og så gå helt i detaljer, helst med din bankrådgiver, før du rent faktisk ved om du kan/bør handle.

Håber dette klarer begreberne. Og husk, en god andelsforening er en dejlig måde at bo på! Så du må ikke lade dig skræmme, du skal bare se dig godt for.


Portal information:

Der er lige nu er 0 brugere online, heraf 0 registrerede brugere og 0 gæster.
I dag 0 registrerede brugere og 0 gæster var allerede online.

Nu online


Bolius | Debat har 5028 registrerede brugere, 2639 emner og 6604 svar. I gennemsnit er 3.44 indlæg skrevet pr dag.
Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen