Brugerlogin
Ny bruger? - Tilmeld dig her
Debatforum
hvor meget ekstra
| Af | Besked | ||
|---|---|---|---|
|
Skrevet: 28. 05. 2006 [09:54]
|
|||
|
mikado
mikado
Emne oprettet af
registreret siden: 28.05.2006
Indlæg: 5
|
Hvor meget ekstra
Jeg der har bygget - eller er i gang, har i sat penge af til ekstra omkostninger i budgettet+ - man høre jo altid om at det bliver dyrere at bygge end man regner med, at der kommer ekstra udgifter man ikke lige havde tænkt over til at begynde med hvis ja hvor meget havde i så sat af Jeg syntes vi har svært ved at få vores budget til at hænge sammen..Vi har ca 2,8 -2,9 mill til at bygge for..Vi har derudover 200.000 til diverse, skøder, tilnglysninger ,advokat udgifter, bygge sagkyndige ect Den pris vi har fået fra byggefirmaet er 1.970.400 for 165m2+50mgarage -her er inkluderet. Inventar 71.000 Hårde hvidevarer 17.500 vand,el,kloarkstikledning fra vej til hus landmålerinspektør+IBS attest Jordbundsundersøgelse Container til byggeaffald Byggetilladelse Telefon og antennestikledning Byggeforsikring vi syntes det ser lidt sort ud med vores drøm når man tænker på at de grunde vi er intresseret i udbydes tilomkring 650.000...Vi vil gerne byde så meget at fi har en gd chance for at få grunden,men så er der intet tilbage til ekstra omkostninger hus ca 2.000.000 grund 750.000 tilslutningsafgifter ? 100.000 så er vi opppe på 2,85 mill som er hele vores budget Kan i give lidt rådom hvordan i budgetterede, hvad mangler jeg af udgifter, hvad koster diverse paiprer, hvormeget ekstra endte i med at bruge TAK |
||
|
Skrevet: 28. 05. 2006 [11:31]
|
|||
|
marlowe
marlowe
registreret siden: 09.02.2006
Indlæg: 50
|
Poster, du mangler: Vand og el i byggeperioden, køreplader, bortkørsel af jord - du kan få et overslag af byggefirmaet. Ejendomsskat og renter i byggeperioden. Have, terrasse, indkørsel. Evt. alarmsystem, eltilkøb.
Hvis du vil, kan du lægge et meget mere nøjagtigt budget. Du kan således indhente tilbud fra et par advokater for gennemgang af købsaftale for grund, udarbejdelse af skøde, gennemgang af entreprisekontrakt samt evt. kontrakt med byggesagkyndig. Tilsvarende kan du indhente tilbud fra byggesagkyndige. Ejendomsskatter og tilslutningsafgifter kan kommunen oplyse om. Banken kan regne renteudgiften ud og oplyse de præcise udgifter til tinglysning af skøde og gæld, udgifter i forbindelse med optagelse af lån m.v. Inventar og hvidevarer lyder lavt sat. Vi skulle vælge mellem Svane og Invita og ville have Svane. Så vi tog deres katalog og satte køkken, bade og bryggers sammen ud derfra. Så kan du ramme den endelige pris ret nøjagtigt. (I vores tilfælde inden for nogle få tusinde kroner, når man ser bort fra, at vi valgte nogle dyrere vaske end vi oprindeligt havde besluttet os for). Det samme gælder hårde hvidevarer - find ud af, hvilke hvidevarer I vil have og find så ud af prisen! Hvis du indhenter alle disse priser, så kan byggeriet kun skride i tilfælde af helt uforudsete udgifter og i tilfælde, hvor I bestemmer jer til dyrere materialer end oprindeligt. Vi regnede alle priser ud ret nøjagtigt og afsatte så 2% af entreprisesummen til uforudsete udgifter i forventning om, at ekstrafundering ikke var påkrævet. Vi er ca. halvvejs og har brugt 1%, mest på grund af tilvalg. Omvendt regner vi nu med, at visse afsatte poster er sat for højt. |
||
|
Skrevet: 29. 05. 2006 [06:14]
|
|||
|
obsen
obsen
registreret siden: 19.01.2006
Indlæg: 33
|
Hej
For at kunne besvare dit spørgsmål tager jeg udgangspunkt i min egen situation. Jeg har har tegnet kontrakt med et byggefirma. I kontrakten er der afsat beløb til de enkelte poster (mursten, gulve, osv). Når jeg vælger noget der koster mere skal der betales. Jeg bygger 177kvm + 65 på en grund til ca. 900.000 er netop færdig med at vælge. I følge kontrakten skal jeg betale listepris hårde hvidevarer, inventar og gulve. Din kontrakt kan jo være anderledes, så det skal du være opmærksom på. Jeg synes selv, at det er et alm. pænt hus jeg skal have bygget. Der er ikke valgt luksus. Her er en oversigt over mine ekstra udgifter: Inventar: Jeg endte på en pris på 160.000. Dobbelt så meget som der var afsat. Dit afsatte beløb er på grænsen af det mulige. Hårde hvidevarer: Der har jeg købt for 80.000 listepris. Igen dobbelt så meget som afsat. Det kunne sagtens være gjort dyrere (bortset fra emhætten). El: Kontroller hvor meget der er med i kontrakten. Hvis du kun får et lampeudtag med én afbryder pr. rum kommer der hurtigt en ekstraregning. Er der etablering af telefonstik, antennestik og EDB stik med? Jeg skal betale 30.000 ekstra til elektrikeren, men jeg har også 5 PIR sensorer med. Gulve: Hvor meget er der afsat til fliser? I min kontrakt var det 200 kr pr kvm. Det er muligt at få fliser til den pris, men prisen er typisk noget højere (mosaik kan koste 1000). Jeg valgte ikke at få det billigste parketgulv, så alt i alt en ekstra udgift på 20.000. Mursten: Jeg troede at jeg havde frit valg, for i kontrakten stod der "alle blødstrøgne mursten, som ikke er blådæmpede eller indeholder mangan". Jeg fandt senere ud af at det udelukker 95% af de mursten der bygges med nu. Jeg valgte billigt og slap med 15.000. Afslutning: Så skal der også være penge til det sidste: gardiner, have, møbler osv. Jeg har sat 200.000 af til denne post, men der kan bruges mange gange det beløb. Konklusionen fra min side er at hvis du har et meget stramt budget, skal du være sikker på at alt ovenstående er med i det tilbud du har fået. Held og lykke med dit. Mvh obsen |
||
|
Skrevet: 29. 05. 2006 [09:05]
|
|||
|
korsgaard
korsgaard
registreret siden: 25.05.2005
Indlæg: 79
|
Meget stramt budget
Hej, Vi brugte omkring 150.000 på køkken, 2 x bad og bryggers. Vi købte hvidevarer for kr. 48.000 (listepris kr. 68.000)... Ekstra pris fliser & gulve er ca. kr. 30.000 der var afsat 200 kr. pr. m2. Og det kunne vi med det samme se ikke kunne holde for os. Så jeres budget er stramt ... Mvh Per Korsgaard http://www.troldebakken.dk |
||
Portal information:
I dag 0 registrerede brugere og 0 gæster var allerede online.
Nu online
Bolius | Debat har 5028 registrerede brugere, 2639 emner og 6604 svar. I gennemsnit er 3.44 indlæg skrevet pr dag.





















