|
| Af |
Besked |
|
Skrevet: 06. 05. 2011 [13:59]
|
|
sherifen
Casper Kjerumgaard Henriksen
Emne oprettet af
registreret siden: 20.03.2011
Indlæg: 51
|
Lov tillader at aflive katte på éns grund, hvis man giver en advarsel først. Katten er et af danskernes foretrukne kæledyr, men på trods af populariteten føler mange mennesker sig i større eller mindre grad generet af dem. Det skyldes, at katte ofte færdes, som det passer dem, graver i naboens blomsterbed, går på ”toilet” i hans sandkasse eller hopper op på bilen og ridser køleren. På trods af kattens strejfende natur har katteejeren pligt til at holde katten på egen matrikel. Gør han ikke det, har naboen faktisk ret til at skyde katten. Kattens Værn anslår, at der findes 600.000-700.000 ejerkatte i Danmark og rundt regnet ligeså mange herreløse katte. Katte er omfattet af flere forskellige love og bekendtgørelser, men den eneste danske lov, der nævner noget om pligter i forbindelse med ejerkatte, er loven om Mark- og Vejfred, der er helt tilbage fra 1953. Loven blev oprindelig lavet for at beskytte landmænd mod at få ødelagt deres afgrøder af vildfarne kreaturer og andre husdyr. - Mark- og Vejloven gælder også for katte, og det betyder, at du har lov til at indfange katten og få den aflivet, hvis du har varslet katteejeren inden for det sidste år. Det er altså lovligt at fange og aflive en kat, hvis man inden for det sidste år har kontaktet ejeren og bedt ham holde katten væk fra din grund – også selv om katten kun har generet en enkelt gang. Ved man ikke, hvem kattens ejer er, skal man sætte en advarsel med en kort beskrivelse af den pågældende kat i den lokale avis. - Du skal selvfølgelig være helt sikker på, at det er naboens kat, og er du ikke det, skal du indrykke en annonce i lokalavisen, sætte opslag i den lokale Brugs eller på lygtepæle. Advarslen skal gå på en specifik kat, og derfor skal katten beskrives, og det skal varsles, at den vil blive indfanget og aflivet. Finder i det ovenævnte helt okay - eller burde vi få ændret loven lige på dette punkt? Fagredaktør i Bolius Casper Kjerumgaard
Fagredaktør i BOLIUS Casper Kjerumgaard
|
|
Skrevet: 10. 05. 2011 [12:55]
|
|
mander
Margit
registreret siden: 10.05.2011
Indlæg: 1
|
Det må være en menneskeret at kan have døren åben i sin udestue uden at være bange for at der er katte både i køkkenet og i stuen. Det er ikke sjovt at vogne om natten og stå op og få en hvæsende kat i hovedet.Så jeg syntes at dem der vil have kat, må passe på deres kat så det ikke er til ulempe for andre. Og kan de ikke det må det være sådan at man kan sende bud efter en " kattemand" som kan komme og hente dyret, så det aldrig mere kommer tilbage. Mander
|
|
Skrevet: 10. 05. 2011 [13:44]
|
|
jayjay89
Jens Jørgensen
registreret siden: 21.09.2010
Indlæg: 7
|
Loven skal absolut ikke laves om, vi er selv hundemennesker og skal leve op til at vores hund ikke kan komme ud af vores have og genere andre menneskerog efter at hundeloven er strammet skal vi jo også til stadighed føre hunden i snor når man går tur med den, og det er også OK. Desværre kan katte folk i mange tilfælde ikke forstå at de også har nogle pligter vedr. hvor og hvordan deres kat færdes, selv om det klart er angivet i loven at de skal holde den indenfor deres egen matrikel . Vi har problemet tæt inde på livet her hvor vi bor idet der på vejen ved siden af bor en dame som er meget glad for katte, hun har selv flere stk. og hun fodrer glad og gerne vildkatte, resultatet er at vi tilstadighed har katte som kommer ind i vores have over et hegn, samt i alle nabohaverne  Det gik fornylig galt en aften, jeg lukkede vores hund ud og et øjeblik efter hørte vi et vildt hyl fra en kat derude, vores hund der er en mynde havde nået at få fat i halen på katte før den nåede ovrer hegnet og havde nået at bide den godt og grundigt,jeg fik fat i hunden og trak den væk og katten stak af med bid og skader jeg kunne efterfølgende ikke finde den , men har senere talt med den pågældende dame, og hun havde godt set at en af vildkattene haltede underligt rundt, men hun havde heller ikke kunnet få fat i den, tja hvad kan man gøre mere. ??
|
|
Skrevet: 10. 05. 2011 [14:35]
|
|
MeX_DK
Flemming Jacobsen
registreret siden: 10.05.2011
Indlæg: 1
|
Mener personligt ikke det er ok. Der hvor vi boede før havde vores nabo bare sin hund rendede ude og i har gentagne gange kunne konstaterer at den var ovre i vores have og forrette sit ærinde. Sådan noget kan bare pisse mig af da du kan træne en hund til at blive på sit matrikel, det samme kan man ikke rigtigt gøre med en kat.
Men hvis i er for at man må aflive katte, så må jeg vel også tage deres hund i kraven og tage den til dyrlægen og be om at få den aflivet når nu den ikke kan finde ud af IKKE at skide i min have.
|
|
Skrevet: 10. 05. 2011 [20:58]
|
|
disko13
disko13
registreret siden: 16.02.2010
Indlæg: 14
|
man kan ikke opdrage katte som hunde. Katten har et meget stort territorium. Vi har en genbo i 50 m. afstand,der er fem- 6 katte på den lille ejendom. Kattene er med til at vi ikke har mus i huset,som så er fjernet helt gratis. Hvad med nåboens børn ?? Må man aflive disse ?? når de fjerner mine æbler og blommer + blomster som skal hjem til mor,men det er måske ikke det samme. Naboens katte har aldrig hugget mine æbler. Dette er forhåbenlig skrevet i et forhåbentlig sobert sprog,hvor det kniber andre steder.
|
|
Skrevet: 31. 05. 2011 [12:23]
|
|
ChristianB
ChristianB
registreret siden: 31.05.2011
Indlæg: 2
|
Man kan ikke opdrage katte som hunde. Katte kræver et meget stort territorium. Det skal man tænke på, når man anskaffer sig en kat, ikke bare på, om den er sød og om børnene gerne vil have et blødt kæledyr. Kære katteejer: Få kat for kattens skyld - ikke for din egen. En kat hører hjemme på en ejendom beliggende i landzone, ikke i et parcelhuskvarter, hvor kattens naturlige krav til et territorium og til at afmærke dette strider imod naboernes interesser. Jeg har ingen husdyr, ville gerne have det; men jeg mener, at det ville være synd for dyret 1. i et parcelhuskvarter. 2. at være alene hjemme mange timer ad gangen. Betragt jeres husdyr som levende væsner med krav til et ordentligt liv, ikke som legetøj. Hvis alle kæledyrsejere fulgte dette ville der ikke være ret mange katte og hunde tilbage i Danmark!
|