afgasning af byggematrialer
Hej
Vi har lige fået lavet en totalrenovering af vores kælder. Nyt af alt, Skabe, klinker, olieret- trægulve, døre, maling, gulvvarme, isoleret, trappe, lamper. Jeg har haft problemer før med astma i forbindelse med et job. Nu er mit astma begyndt i det små at komme igen og min ene dreng har en del hovedpine. Kan det evt skyldes afgasning af byggematrialer?Formaldehyd?
Vores kælder er tør.
Vi har kun naturlig ventilation i kælderen.hvor lang tid går der inden kælderen er afgasset og hvad gør vi ind til det er afgasset? Hvad synes du vi skal gøre?
Vi bruger kælderen til soveværeler.
Puha, det lyder ikke rart. Og ja, det kan med stor sandsynlighed godt tænkes at stamme fra de mange nye materialers afgasning. Jeg har lovet doktoren at holde mig fra hans virke, hvis han holder sig fra mit, og jeg skal derfor ikke kunne udtale mig om, om jeres hovedpine og begyndende astmasymptomer har noget med alt dette at gøre. Men prøv at tag den snak med jeres læge.
Der er i en kælder nok ting at komme efter mht. indeklimaet, men som sagt med alt det du opremser, så ER der meget afgasning lige pt. i jeres kælder, og en kælder bliver ofte bare ikke nær så godt udluftet som den øvrige beboelse.
Jeg kan desværre ikke udtale mig om hvor lang tid der bør gå før afgasningen er overstået – her skal I evt. have hjælp fra Teknologisk Institut der kan måle det. Men I skal sørge for effektiv og grundig udluftning hver dag! Flere gange om dagen, særligt vigtigt en god omgang lige inden I skal sove. God udluftning betyder gennemtræk i ca. 10 minutter.
Hvis jeres symptomer forværres, må I rykke op af kælderen, om ikke andet indtil der er fundet en årsag og løsning.
Prøv evt. at ringe til Teknologisk Institut og få deres vurdering - Thomas Witterseh - Telefon: 72 20 23 11
http://www.teknologisk.dk/specialister/22655
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















