Alternativ energi til landhus

Publiceret: mandag 12. december 2011

Vi har kig på et hus på 188 m2 på landet fra 1917, hvor der ikke kan leveres fjernvarme. Huset er isoleret med 75 mm mineraluld i væggene og 200 mm på loftet. Vi overvejer dog at hæve de 200 mm til 300 eller 400 mm.

Huset varmes op med et gammelt brændsels- og oliefyr. Sælger oplyser, at der er et årligt forbrug på cirka 3000 L. olie. Sælger siger dog, at det tal er uden brug af de to brændeovne og brændselsfyret.

Huset er udstyret med almindelige radiatorer i alle rummene. Der er ikke gulvvarme. Huset er mærket som som et energiklasse D hus. Vi er pt kun to, der vil flytte ind, men tallet skulle gerne stige til fire eller fem med tiden :-)

Grunden er på cirka 10000 m2 med en stor sydvendt græsplæne. Derudover er en stor del af taget også sydvendt.

Vi er nysgerrige efter at vide, hvad der findes af billige alternative opvarmningsformer, som er effektive og energivenlige?

Har I et bud på, hvad det vil koste at få lavet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar:

Der er desværre ikke nogen af tiltagende som er billige, men på længere sigt vil i formegentligt kunne tjene investeringen ind igen.

Den første mulighed i har er et pillefyr til at erstatte det gamle oliefyr i har idag.

I kan også vælge jordvarme, i har en god stor grund med masser af plads til slanger, men for at jordvarmen skal fungere optimalt, bør der være gulvvarme.

Så har i muligheden for solvarme, men igen skal i have tjekket om jeres radiatorer er store nok og om der er nok plads på taget og om det vender korekt.

I kan også vælge en varmepumpe løsning.

Det kunne også være at der er naturgas i området og er der det, er det også en reel mulighed.

Der er masser af muligheder, men for at kunne vejlede jer korrek bør i have en gennemgang på stedet.

Umiddelbart lyder det som om der er gode muligheder da 3000 l olie + brændeovne og brændselsfyr er en ret stor varmeregning.

Men i bør også få huset gået igennem for andre mulige energitiltag også. Det er vigtigt at jeres klimaskærm er i orden. Jeg vil anbefale jer at få en energivejleder/rådgiver ud og gå mulighederne igennem med jer, så kan i også få en rapport hvor de forventede besparelse er regnet ud og finde ud af hvor investeringen giver mest mening i forhold til rentabilitet og levetid.

 

Jeanette Standly Mikkelsen

Konstruktør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen