Ang ventilation
Ville høre om du kunne hjælpe mig:
Det drejer sig om jeg har bygget til på mit hus soveværelse , og har efter isoleret vægge, dampspærre også gips,
mit problem er så, om sommeren hvor jeg har slukket for gulvvarmen, blir der meget fugtigt i værelset,
Vi sover 2 personer og 3 hunde i værelset, i vinduerne er der ik luft spjæld, så ingen ventilation, hvad skal jeg gøre, skal der spjæld i vinduerne, og vil det hjælpe,?
eller skal jeg har sat noget ventilations udsugning op, og hvilken løsning skal jeg lave hvis det er :)
det skal lige siges jeg er murer så tingene er lavet som det skal :)
håber du kan hjælpe mig, og håber at høre fra dig.
Du skal have skabt dig nogle udluftningsmuligheder i det rum. Den mest simple er at bruge vinduet, men hvis dette ikke gør det (jeg formoder nemlig at I allerede sover med vindue på klem), kan du bore nogle huller i væggen og monterer friskluftsventiler. Jeg taler ikke her om en mekanisk udsugning, det kan man naturligvis ikke holde ud at høre på i et soveværelse. Men blot almindelige friskluftsventiler. Der findes et hav af forskellige typer, men vælg den "pæneste" og dem med mulighed for at lukke dem indefra - til i tilfælde af storm og kraftige vinde. (eksempelvis som denne: http://www.dukaventilation.dk/PRODUKTER/Friskluftsventiler-PLAST/Teleskopventil-type-450-dB.aspx).
Jeg ville så lave to, og sætte dem så modsat hinanden som muligt. Er der kun en ydervæg i soveværelset, kan man overveje at sætte en i loftet og fører den over tag, (vigtigt for ellers lander fugten blot i loftsrummet).
Sidst men ikke mindst - nu kender jeg ikke størrelsen af soveværelset - men med to voksne og tre hunde så bliver der dæleme også leveret noget fugt i løbet af nattens 6-8 timer (6-8 liter vanddamp) og jeg tror selv ikke et fuldbyrdet ventilationsanlæg i huset ville kunne følge med.
Du har jo pakket rummet ind i plastik, (som du skal og bør) men dette gør jo at I sover i en plastikpose.
Jeg ville "smide" hundene ud i gangen eller et andet sted, de er jo tre sammen, så de bliver nok ikke ensomme, i modsætning til min hund som sover alene ude i gangen i mellem alle værelserne i huset.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















