Bruseniche glasdøre
Min mand og jeg vil gerne have glasdøre ved vores bruseniche. Hvordan sikrer man sig, at der ikke kommer vand ind i væggen, der hvor beslagene skal sidde? Eller kan man sikre sig?
De almindelige systemer indeholder diverse tætningslister, som sidder bagerst på beslagene, sådan at når beslaget skrues fast, så slutter de tæt ind mod flisen.
Men der findes også billigere døre, som ikke har denne tætning. Der findes ikke decideret løsninger til dette. I kan evt. benytte gummiringe rundt om skruerne. Og så kan man overveje at bore hullerne, sætte ravplugs i, og dernæst, før man skruer beslaget og skruen i, så fylder man hullet/rawpluggen med en vådrumssilikone. Og derefter skruer skruen i.
Normalt er der ikke de store problemer med vandindtrængning lige der, men du har ret i, at risikoen er der, og især på de nederste beslag, hvor vandet løber mest.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















