Undertag og dampspærre er to vidt forskellige ting! Og det kan og må på ingen måder sammenlignes.
En dampspærre skal altid sidde på den varme side af isoleringen, og højst 1/3 inde i konstruktionen. Altså har man eksempelvis 300 mm isolering i loftet, (vandret) må man højst have 100 mm isolering foran dampspærren, (ind mod beboelsen).
Dampspærrens funktion er at holde fugten fra boligen inde i huset, og væk fra konstruktionen. For hvis fugtig luft får lov til at vandre ud igennem en yderkonstruktion, så er der risiko for at fugten på et tidspunkt bliver så kold at den danner kondens/fugt, (dugpunktet) som så kan ligge i en konstruktion og give råd, trænedbrydende svampe og ikke mindst skimmelsvampe.
Et undertag er så noget helt andet. Det bruger man i dag for at sikre huset bedre imod slagregn og fygesne, som altid finder igennem tegltage, da det er en relativ åben tagbelægning. I gamle dage blev tagene jo understrøget, og dermed lukket tæt. Men det bruger man jo ikke rigtig mere – nu ligger man et undertag.
Så som du nok kan høre, er det to vidt forskellige ting. Jeg skal ikke sige hvad der lige er gået galt for tømreren her, men jeg kunne godt forestille mig, at det går på en misforståelse omkring diffusionsåbne eller diffusionstætte undertage, og muligvis fordi han agter at benytte en såkaldt hygrodiode – det er en lidt længere snak, som jeg undlader at beskrive her. Jeg har dog set frygtelige eksempler på fejlagtigt udførte tagudskiftninger, hvor man ikke har styr på det fugttekniske, og det har nogle steder totalskadet et hus på under 6 mdr.
Må jeg ikke anbefale at du hyrer dig en personlig og uvildig bygherrerådgiver – gerne hos Bolius. En byggesagkyndig person (konstruktør eller ingeniør) er mere inde i de fugttekniske principper, og vil kunne ”strikke” dit tagprojekt ordentligt sammen.
Lige for at runde den med dampspærren af. Så skal du have en dampspærre under isoleringen, jf. ovennævnte problematik. Har du ingen dampspærre nu, bør du få etableret en, hvilket desværre godt kan være en udfordring. Men risikoen er, at du med de nye 300 mm opnår en kondensdannelse et sted i isoleringen, hvor isoleringsmaterialet måske er i kontakt med tagkonstruktionen.

Morten Mathiasen Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Se alle spørgsmål og svar