en ekstra indkørsel til campingvognen
Vi har fået behov for en ekstra indkørsel til campingvognen og har en hæk ud til fortorvet som vi har tænkt at erstatte med en bred havelåge i stedet for, må man det og skal man søge om lov først ?
Hvor tæt på ens hæk må man sætte en campingvogn ?
Nej, det skal man ikke søge tilladelser til, at lave en havelåge istedet for en hæk.
Og desuden er der ikke krav til hvor tæt på skel man må stille en campingvogn. Det er spørgsmål som vi har fået før med de campingvogne. Mere ofte fra naboen end selve grundejeren, hvis du forstår. Vær opmærksom på dette, og forsøg at tænke naboens tarv med ind i placeringen, (tager den aftensolen eller udsigten fra naboen terrasse eller lign.). Det kan nemt blive et skænderi.
Undersøg desuden lokalplanen for dit boligområde, om der skulle ligge nogle restriktioner imod placering af campingvogne eller lign. - ligesom der kan være restriktioner imod havelåger, (jeg tvivler).
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















