For lidt fugt
Vi har boet i vores ny hus i 4 måneder men har problemer med for lidt fugt ( Hygro meter 24 % på en god dag 33% )
Vores hue er 134 m2 med genvex ventilation( køre på trin 1 ). vasker gulv hverdag, vi har planter i huset ca 10 stk og for nylig købt en befugter ( lille) og det hjælper også lidt men vi vil høre om det er noget som I kan give os gode råd om. Hvordan vi løser vores problem med for lidt fugt i vores hus ?
Kan det evt. være pga. at vores hus er så nyt og det vil kun være et problem i år ?
En af årsagerne til den lave luftfugtighed i huset er genvex ventilationssystemet som jo hiver luft ind ude fra. Luften er på nuværende tidspunkt meget tør.
Det er ikke en god ide at vaske gulvene hver dag, er gulvet lakeret gør det ikke så meget, men gulvet har ikke godt af det.
Men det er naturligvis en god måde at få tilføjet ekstra fugt til rummet. I kan stille en skål op med varm ved jeres radiatorer eller andre steder hvor vandet kan fordampe nemt. Det vil også tilføje ekstra fugt. Men ellers vil jeg sige at i har gjort alle de rigige tiltag.
Når vejret ændre sig og det bliver varmere og fugtigere udenfor, vil i opleve at fugtprocenten også vil stige indendøre.
Et nyt hus er ikke nødvendigvis mere tørt end et ældre, ofte tværtimod, da man tit kæmper med byggefugt i byggeperioden.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















