Fugt i sokkel i carport
Jeg har et hus bygget af Lind & Risør i 1995. Soklen er bygget på Leca blokke. Er tør rundt omkring hele huset.
Soklen er konstant fugtig i min carport - bortset fra i de meget kolde vintermåneder og meget varme sommermåneder. En bygningsingeniør mener det skyldes, at soklen ikke er pudset helt ned til fundamentsbetonen. Lind & Risør siger det er noget vrøvl. Jeg har fået undersøgt kloakledninger med kikkert. Ingen brud. Heller ingen brud på vandledning eller tagnedløb. Hvad kan årsagen være?
Det kunne meget vel være den årsag som bygningsingeniøren påpeger. Det er relativt nem at finde ud af i det i bare skal grave ned et enkelt sted for at konstatere hvor langt ned sokkelpudsen er ført.
Det er svært at komme meget nærmere uden at se forholdene omkring carporten. Vi må formode at carporten er opført efter samme reglement som huset. Men der er formegentligt ikke noget isolering og drænlag under terrændækket. Dette kan også være med til at give en opfugtet sokkel.
I bedste fald bør i få en rådgiver ud og kigge på det, men jeg vil tro at han vil sige det samme som den rådgiver i allerede har spurgt.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















