Garage/redskabsrum
Vi skal bygge garage/redskabsrum.
Hvor tæt på skel må vi bygge ?
Skellet går til en lille offentlig sti. Jf. matrikelkortet er stien 2 meter bred. Der er træer mellem vor grund og stien. Vi antager, at de står på vor grund, og vi ønsker at fælde de nødvendige for at få bygningen nærmest skel. Vort hus har helårsstatus.
Mindre bygninger såsom carporte og redskabsrum må godt stå tættere på skel end de normale 2,5 meter. Disse betingelser er beskrevet nærmere i bygningsreglementet under afsnit 2.7.6.
Der er dog visse betingelser som skal være overholdt, såsom at bygningen ikke noget sted må være højere en 2,5 meter. Dernæst må den side som vender ind mod skel ikke være længere end 12 meter. Der må ikke være vinduer, døre eller andre åbninger ind mod skel. Og sidst skal vand, (tagvand) afledes ind mod egen grund.
Du kan læse nærmere om bestemmelserne her i bygningsreglementet: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id38/0/42
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















