Gasbeton i Bruseniche

Publiceret: onsdag 30. marts 2011

Hej Bolius.

Jeg har overtaget et badeværelse fra 2006. Brusenichen er bygget op i gas-beton. Jeg har følgende 2 spørgsmål:

- er der krav om at det er vådrumsisoleret ?

- hvis ikke det er vådrumsisoleret, hvad kan jeg så gøre nu?

Svar:

Hej

Spørgsmål 1: Ja, der er bestemt krav om vådrumssikring. Denne skal udføres, typisk med en membran som smøres på i vådrummet, også kaldet "gummihud". Dette er den mest hyppigt brugte løsning under fliser.

Dette kan du læse om i SBi Anvisning 200 - Vådrum, eller endda læse mere om det her på bolius.dk. Vådrumssikringen kan nemlig også udføres på anden vis, (vinyl etc.).

Vedr. spørgsmål 2: Når du skriver at du har "overtaget et badeværelse" forstår jeg det sådan, at du har købt et hus med dette badeværelse. Denne fejl skal du have meldt til din ejerskifteforsikring, som så dækker denne skjulte fejl - Medmindre du er blevet gjort opmærksom på det i en tilstandsrapport.

Udbedringen er "simpel", men omfangsrig. Man tager alle fliserne ned, pudser op og smøre en vådrumssikring på, og så nye fliser på derefter.

Har du konstateret at der IKKE er vådrumssikring? eller er det noget du formoder/gætter?

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen