Gulvisolering
Hvad er det bedste til gulvisolering?
Rockwool batchs eller kan flamingoplader også anvendes?
Gammelt hus fra 1879 med krybekælder (omkr 0,5 m). Krybekælderen tør.
Skal der også altid være fugtspærrer (mellem gulv og isolering).
Næppe plads til mere en 10-15 cm - men det giver vel også en del? Der er aktuelt kun alm. trægulv "uden noget andet"
Den rigtige måde at efterisolere krybekælderdækket på er at lægge isoleringen som et tætsluttende lag under gulvbrædderne.
Den anbefalede isoleringstykkelse i krybekælderdækket er 195 mm, men i praksis kan det være ventilationsristenes placering, der afgør, hvor meget isolering der er plads til. Ventilationsåbningerne må under ingen omstændigheder dækkes af isoleringen, da indtrængende kælderfugt ellers ikke kan ventileres væk.
Af samme årsag anbefales det derfor normalt ikke at blæse isoleringsgranulat ind i krybekælder eller det ventilerede hulrum, selvom løsningen ellers virker besnærende enkel og nem.
Hvis der er plads til at arbejde, dvs. minimum 50-60 cm, kan det være en fordel at isolere nedefra. Så er det ikke nødvendigt at bryde gulvene op, og rummene i stueetagen kan fungere normalt under arbejdet. Det er dog et ubehageligt arbejde, så du skal overveje at få et professionelt firma til at gøre det. Du er dermed også sikker på, at arbejdet bliver udført korrekt.
Der skal anbringes en dampspærre direkte under gulvbrædderne og 20-30 mm ned ad gulvbjælkerne. Derefter placeres isoleringsmåtter mellem gulvbjælkerne i fuld højde. Isoleringsmåtterne holdes fast ved hjælp af galvaniseret ståltråd, som spændes ud mellem gulvbjælkerne.
Der bør ikke monteres et vindtæt lag i form af vindpap neden under isoleringen, hvilket af og til anbefales. Et sådant lag kan spærre fugt inde i konstruktionen og skabe risiko for dannelse af skimmelsvamp.
Der er ikke den store forskel i isoleringsevnen på mineral/glasuld og celleplast (flamingo). men flamingo er meget brandffarlig i forhold til de andre produkter.
Ja 10-15 cm er bedre end ingenting. Held og lykke med projektet.
![]() |
Kirsten SanderArkitekt MAA |
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus





















