Gulvvarme over krybekælder
Jeg skal til at lave ny køkken og bryggers og vil derfor gerne have gulvvarme indstalleret.Der er ca. 650 mm. krybekælder under hele huset og gulvet består af et 100 mm.betondæk, jeg mener det er en armeret siporex plade. Mit spørgsmål er om man kan sætte gulvvarmerøren op nedefra og derefter skrue isoleringsbats op.
Det kan man desværre ikke, af flere årsager.
Når dine varmeslanger er placeret 100 mm under gulvet vil du skulle bruge meget varme på at varme betonen op så du rent faktisk har en effekt af den på gulvet og i rummene oppe over. Her til kommer, at slangerne skulle lægges tættere med en mindre bukke radius hvilket kun få produkter kan.
Der næst er der for stor en risiko for at der er utætheder i isoleringen som gør at din varme vil forsvinde nedad.
Ydermere kender jeg ikke til noget system som kunne holde varmeslangerne oppe og på plads.
Jeg er bange for, at du skal ud i en dyrere løsning hvis du gerne vil have gulvvarme. Det kunne være at fjerne dit nuværende betondæk og fylde krybekælderen op og herefter støbe et nyt dæk med varmeslanger i.
Alternativt skal du finde ud af hvor meget af rumhøjden du kan tage og om det er muligt i forhold til gulvniveauer og døråbninger at hæve gulvet og få plads på den måde.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















