Hulmursisolering
Vores hus som er opført i 1930, vil vi gerne hulmurs isolere, men er blevet frarådet det, hvis det har "faste bindere" og ikke trådbindere, er dette korrekt.
Hvis der er faste bindere i jeres hus fra 1930, hvilket ingenlunde er sikkert, vil disse faste bindere være kuldebroer, der kun kan brydes ved enten indvendig eller udvendig efterisolering.
Men da arealet af binderne er meget lille i forhold til den samlede hulmur, vil en hulmursisolering stadig give en meget væsentlig energibesparelse. Kuldebrosproblematikken ved binderne, har i allerede, så ulempen heraf bliver ikke større end den allerede er. Der vil således kun være fordele ved en hulmursisolering, i forhold til hvorledes huset er i dag.
![]() |
Morten Dalsgaardingeniør |






















