isolering af hulmur i et HØM Hus
Da jeg byggede et HØM Hus i 73 måtte man ikke isolere det 3 cm. store rum, mellem inderskallen af fiberplank (hvor de monteret en plastfolie som dampspærre uden på) og hulmuren. Isoleringen må selvfølgelig ikke give skallen fugt.
Det ville jeg stadigvæk ikke anbefale dig at gøre. Men du kan prøve at få udført en dugpunktsberegning, for at blive klogere på om der kunne være et problem med løsningen. Dette udføres af en energikonsulent, bygningsingeniør eller lign.
Problemet er at dampspærren sidder meget langt ude i konstruktionen, at fugten derfor kan nå at blive for kold og dermed danner kondens et kritisk sted i konstruktionen - altså hvor der er træ, som så kan få råd- og svampeskader.
3 cm isolering vil naturligvis give varmebesparelser, men det er meget sparsomt, og rentabiliteten vil være lang, på ca. 8-10 år (hurtig vurdering).
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















