Isolering af indmurede varmerør

Publiceret: onsdag 16. februar 2011

Jeg vil erstatte mine gamle synlige varmerør i jern med indmurede pex rør. Mit spørgsmål er, om pex rørene skal isoleres og i givet fald hvordan man gør det?

Svar:

Det vil være en klar fordel, men det kommer naturligvis an på hvor disse rør skal ligge, hvor langt de skal trækkes, hvor godt huset er isoleret i hulmuren osv.
Som udgangspunkt bør du ikke opleve problemer med frost osv. ved at lægge disse rør i indervæggene, hvis dit hus blot er nogenlunde isoleret. Men det er meget tydeligt ved eksempelvis termografering, at man kan se varmen fra indmurede varmerør, indvendigt – men så sandelig også udvendigt nogen gange, hvilket jo er et reelt energitab.
Jeg vil anbefale en minimums-isolering, som udføres i form af ”teknisk isolering”, som blot er noget skummateriale omkring pex-rørene. Man kan købe slangerne præisoleret, hvilket er en KLAR fordel ved længere træk.
Det kræver noget betydeligt mere plads i væggen, (ved udfræsning) og her skal man passe lidt på, at man ikke svækker væggen for voldsomt, ved at fræse/hakke store ”huller”/render ud i en tynd væg.
Når der lægges isolerede rør i vægge, som senere skal pudses op, er det vigtigt at rørene fikseres med enten patentbånd/hulbånd pr. ca. 20. cm. hen over rørene, og dernæst skal de dækkes af enten hønsenet eller terracotta-net som armerer pudsen omkring rørene.
Hvis vi snakker vandrør, kan det være en fordel at lægge den varme vandledning op ad uisolerede varmerør, (eller i gulvvarmen) for at holde vandet varmt. Det modsatte er så naturligvis gældende ved koldt brugsvand, som skal være isoleret fra andre varme rør.

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen