Isolering i beton gulv

Publiceret: mandag 14. marts 2011

Jeg fik for 5 år siden lavet et nyt køkken gulv af en murer, de hakkede det gamle op, isolerede og støbte nyt. Nu har jeg i en anden forbindelse, erfaret at der ligger forskellig lag isolering. Nogle steder ligger der 100 mm, andre steder 220 mm. Jeg har kontaktet muren, han påstår at det er pga. en sokkel bygget af kampsten, at han ikke har lagt mere ned, men der er altså INGEN sokkel, der hvor han mener det. Samtidig påstår han at 25 % reglen gælder hos mig, men det mener jeg ikke den gør, da det både er et-families hus og et parcelhus. kan I afklare hvor meget isolering han skal ligge ifølge lovgivningen og om denne 25 % regel gælder for mit vedkommende. på forhånd tusind tak.

Svar:

Vedr. 25 % ”reglen” er det i bygningsreglementet BR98 for Småhuse skrevet:
5.5.2 ”Ved ombygninger og andre væsentlige forandringer forstås … væsentlige byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der enten berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien.”
(5.5.2) ”Her anvendes seneste offentlige vurdering af ejendoms- og grundværdi.
Malerbehandling, pudsning af facader og hulmursisolering er eksempler på arbejder, der i denne henseende ikke er væsentlige byggearbejder. Ved installationer forstås her varmeanlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg og varmtvandsinstallation. For øvrige arbejder, f.eks. modernisering af køkken eller bad, indgår alene udgiften til de nævnte installationer i opgørelsen af investeringen, mens udgifter til f.eks. gulv- og vægbeklædning, køkkenskabe, hårde hvidevarer og belysning ikke medregnes.”
Nu kender jeg ikke til det aktuelle projekt, men jeg tvivler på at dette kommer under den daværende 25 % regel.
U-værdien skulle dengang være mindre end 0,12 W/m2 K. Hvilket svarer til ca. 250 mm isolering.

Du kan læse lovteksten her på Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/brs98_11_id501/0/42

 

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen