Materialevalg?
Hej Bolius
Vi overvejer en tilbygning til vores hus og er i gang med de indledende tanker hertil.
Vores hus er et ældre hus der er bygget op i gasbeton (leca) både oprindelig hus(1959) og tilbygning(1992). Huset er pudset op og dette vil vi også have på den kommende tilbygning. Jeg vil gerne have jeres råd til hvilket materiale jeg skal anvende til den nye tilbygning? Mursten, gasbeton, termoblokke.... Hvilke fordele og ulemper her de forskellige. Det vil udføres af håndværkere og det er ca 40 kvm.
På forhånd tak
Kære spørger,
Det er jo et meget bredt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan svare seriøst på, da jeg intet kender til huset i øvrigt, udover at det er af gasbeton, (leca).
Man kan sige at du er nødt til at læse individuelt om de enkelte produkter/løsninger, og så holde fordele og ulemper op i mod hinanden.
Mursten kræver et hulrum for at isolerer, og vil man typisk have gasbetonvægge inderst. Her får man ret tykke vægge, med nutidens isoleringskrav.
Gasbeton alene bruger man ikke rigtig mere, idet man nu mere bruger de der termoblokke, af massiv gasbeton/letbeton.
Sidstnævnte er nok en meget godt løsning til jeres hus, idet en muret løsning nok ville falde lidt "ved siden af" det pudset hus.
Jeg kan på det varmeste anbefale jer at bruge en arkitekt til at komme tættere på jeres beslutninger. Få en arkitekt på besøg, og få hans eller hendes hjælp til at projektere denne tilbygning.
Læs her hvordan Bolius arkitekter kan hjælpe jer: http://www.bolius.dk/raadgivning/ombygning-og-tilbygning/
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















