Mørtel til sokkelpudsning
På min søns hus fra 1937 var sokkelpudsen så medtaget, at den faldt af mange steder, især de steder hvor der er egentlig kælder og slet ikke hvor der er krybekælder.
Jeg har fået forskellige svar, når jeg har spurgt sagkyndige til råds om hvilken mørtelsammensætning jeg skal bruge.
1:
En murer så på den delvist afhuggede sokkel og sagde: Køb 2 poser Ellekilde (bakke)grus, 1 ps.cement (af den slags der bruges til støbearbejde) og 1 l Betoflex.
Forvand grundigt.
Lav lim af en del Betoflex til 3 dele grus.
Læg limen på i meget små portioner.
Efter max 10 min. skal pudsen på.
Da jeg var usikker på om der skulle Betoflex i mørtlen sagde han: “Spørg NN” – i vores lokale trælast.
2:
Da jeg spurgte NN og henviste til ovenstående, sagde han: Det er helt forkert. Du skal bruge en ren cementmørtel.
Den hedder Skan.
Du skal først svumme med Lip fliseklæb, som du rører tyndt op og svummer på med en pensel.
3:
Men jeg har læst i flere bøger, at huse fra det tidspunkt ofte er pudset med ren kalkmørtel og at man, hvis man bruger en stærk mørtel, oplever at pudsen falder af igen.
4:
Jeg har selv overvejet at bruge en KC 35/65/650.
Forstår I; at jeg er forvirret/rådløs?
Hvad skal jeg pudse soklen med?.
Jeg kan godt forstå at du er forvirret, men sokkelpuds og puds generelt er desværre noget der deler vandene hos både håndværkere og rådgivere. Jeg vil her forsøge at give dig mit og Bolius svar - hertil skal nævnes at jeg giver svaret ud fra den noget begrænset viden/info jeg har om det aktuelle hus, (fugtforhold, muret sokkel eller beton?, nuværende stand etc etc):
Typisk vil der være tale om fundamenter og sokkel af beton, i huse fra den tid, og her anbefaler man typisk en cementmørtel, (som evt. kan overfladebehandle med asfalttjære).
Dit valg af mørtel er ikke helt dum, men ellers kan du også overveje KC 20/80/550.
(1 del portland cement, 4 dele sand/grus + vand).
God arbejdslyst - jeg kan høre du hænger lidt på det arbejde. ;o)
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















