Muren falder af i flager
Vi har for ca. 3 år siden fået muret en havemur p.gr.a. forskel i højden vej/have. Den er støbt, og lavet i gasbeton blokke, som efterfølgende er pudset glat og muren er tilsidst blevet malet.
Pudset falder nu af i store flager specielt lige i jordoverfladen og et stykke op. Jeg formoder at det er frostskader.
Hvad skal vi gøre for at få en pæn mur igen? Er det umuligt at undgå at der trænger vand op ? - jeg går ud fra at det er det der giver problemerne ?
Umiddelbart lyder det som om du har ret i, at der her er tale om fugt og frostsprængninger i den pudsede overflade. Inden vi helt udelykker andre årsager, skal du være helt sikker på, at den maling du har brugt til at male fladen med er diffusions åben.
Hvis den ikke er det, kan den fugt som kommer ind i din mur ikke komme ud og så har du samme problem.
Uanset hvilken af de to muligheder det er, skal du have banket pudsen af og have muren pudset op igen. Du kan kun stoppe fugten fra jorden i at trænge ind i væggen ved at tætne muren. Det vil sige, at du skal blotte hele fladen på have siden, og her eks. sætte platonplader på.
Det vil jeg nok mene er en smule voldsomt, men det er en mulighed. Den anden mulighed er, at holde løbende øje med små revner i overfladen og få dem udbedret med det samme. Det kan være en måde at forebygge frost skader.
Uanset hvad kommer du nok ikke uden om en løbende vedligeholdelse på den pudsede overflade.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















